29/9-2010
3 mand og Otto At vi kun kom 3 mand af sted, skyldtes formentlig delvis Manleys skræmmekampagne på havbassenettet; frygtelig og hensynsløs strøm lovede han, hvorefter en enkelt straks meldte fra på listen. Hvor mange andre som af samme grund undlod at tilmelde sig, ved jeg selvfølgelig ikke, men det var lidt synd vi kun blev 3 mand. Nå men vi som har erfaring med Farvandsvæsenets prognoser, trak på skuldrene, rullede engang med øjnene og tog af sted ved 14.30 tiden, planen var selvfølgelig 2 dyk og gerne en posefuld store tunger. I havnen var der trængsel, en større forsamling af tyske lystfiskere, var i færd med at fylde deres minibusser med fiskestænger og sild i tønder. De fleste var i en alder, så jeg har dem mistænkt for at have været her før, men i et helt andet ærinde. Endelig kom båden, – næh det var dykkertaxaen, de skulle af sted til Johannes L med kun 2 mand. Nå, men efter endnu nogle minutter, svingede Henrik, Kim og Havkassen ind på parkeringspladsen og snart var vi ude af havnen. Fra havnen så sundet fint og blankt ud, men så snart vi havde rundet molehovedet, kunne vi mærke dønningerne fra nord, så Havkassen huggede og vred sig, som kun den kan.
Farlig strøm? Hmmm
Vel ankomne, 4 minutter og 39 sekunder senere, smed vi bøjen og jeg udpegede mig selv til at binde på, idet jeg håbede på den måde at få flest mulige tunger i posen. Sådan kom det ikke helt til at gå, min Wiseled strejkede for gud ved hvilken gang og jeg måtte famle mig rundt, så godt jeg nu formåede. Heldigvis var sigten god, så det var ikke så slemt uden lys, men tunger blev det ikke til.
Så er det lige før der springes
Efter at jeg kom op sprang Kim i, men det lykkedes hans dingleautomat at tømme hans flaske halvt, inden vi fik ham op igen og fik den lukket. Han fik hurtigt skiftet flaske og kom igen i baljen. Nu var vi altså 2 ud af 3, som af mere eller mindre selvforskyldte årsager havde afskåret os fra at få et godt 2.dyk, jeg havde ingen lys og Kim havde ikke nok luft. Vi overtalte derfor Henrik, til at turen blev nedgraderet til en enkeltdyks-tur og han tog derfor ét langt dyk og bandt derefter af.
Så må der skylles!
En lidt kort men god tur lakkede mod enden, vi fik en tår over tørsten og en enkelt lille dessert. Vi talte på vej ind om, at det var dejligt med masser af plads i båden, men at det havde været hyggeligere med flere deltagere. Specielt i denne tid, hvor det blæser så meget og hvor vi har så få af disse gode dage. Allan Jensen