5/9-2009
Otto En tur til Robert med folk fra Baracuda, det var planen for en uge siden, men vejret var lidt mere blæsende, end hvad vi havde håbet på, og det var tilmed bygevejr. De første, der meldte fra var Flemming og Marianne, som havde arrangeret det hele. Herefter meldte Lotte fra. Niels var blevet forkølet og meldte fra som den sidste, så han burde skrive beretningen!
Vi endte med at være et modent firkløver bestående af Manley, Hans, Sten og undertegnede plus Benjamin, som tog til Helsingør, hvor vi havde aftalt at mødes med Baracuda. Vi havde båden i vandet, da de ankom med deres nye båd, som vi lige tjekkede ud ved samme lejlighed. (6,5 m, 140 hp 4-takt Suzuki, 1400 kg incl. enakslet trailer og tornadostige til en kvart mill. incl. instrumenter.)
Fine nye RIB
Vi var klar før de var og tog ud for at binde på. Ingen strøm i overfladen, så vraget blev fundet i en fart og loddet droppet. Jeg hoppede i for at gøre fast, ingen strøm i overfladen men den kom på vejen ned. Over vraget var der vel mellem en kvart og en halv knob. Sigten var 5-8 meter og det var fint, da loddet lå ude på sandet og jeg i øvrigt fik vrøvl med ørerne på 27 meter og ikke kunne gå ned efter loddet. Jeg trak linen hen mod silhuetten af vraget og halede loddet op og gjorde fast i en pullert i bagbords side foran broen. Temperaturen var ca. 10 °C på bunden, så trods min lækkende lynlås var det behageligt. Jeg havde efterhånden fået styr på ørerne og fik en fin tur på bunden og kunne konstatere, at spisekammeret var fyldt til randen med store torsk og sej. Rødtungerne lå under pladerne på bunden og der var masser af eremitkrebs. Der var masser af busknøgensnegle, buskhoveder og rejer ovenpå vraget. Selv de bedste stunder får en ende, så efter godt 40 minutter gik det op mod båden, så de sidste kunne komme i vandet.
Havgassen er nu god at kitte op i
Alle overlevede, så ikke alt var forkert, og vi fik skyllet udstyret i de heftige byger. Men da det stilnede af igen, blev vi indviet i en af Baracudas traditioner. Der var altid kage eller basser på deres dykkerture og der var også taget med til os. Basserne smagte fint, selv om der var et par sure opstød i dem på det dyk, der fulgte. Tiden lev til dels brugt til at skændes om der var nøgensnegle eller ej, Manley og jeg insisterede på at der var mange, men ingen af de andre havde set nogen. Jeg måtte så slæbe kameraet med på tur, for hvis man ikke har det med op eller billeder af det, så er det pr. definition løgn!
Busk og lille trådnøgensnegl
I anden runde var der fuldt havbassehold og et noget decimeret Baracudahold, for de havde ikke taget luft nok med. En eller anden dag, når vi har fået noget øl sammen, så skal jeg kære dem om tredjedelsreglen og hvordan man regner den ud til egen fordel.
En af de mange rejer på vraget
Andet dyk mindede om første, blot var strømmen tiltaget en smule, og det var jo helt efter prognosen. Der var lidt flere fisk inde over vraget denne gang, men ellers gik min tid med art se efter lidt af det småkryb, der er så meget af på Otto. Også denne gang løb tiden alt for hurtigt ud og det gik så retur op af tovet til lidt hyggedeko. Desværre var vinden også tiltaget og gået lidt mere i nord, og det passede i øvrigt også efter vejrudsigten, men vi fik os alligevel en øl, mens vi ventede på Nicolais deko, og da han kom op, blev han snydt for forfriskningen, da vi andre var klar til afgang. Sejlturen ind var egentlig ok, selv om der lige skulle brændes koks af tændrørene, da Manley opdagede at Baracudas båd var foran os! Vi kom dog i havn uden alvorlige skader på legemer og udstyr! Ja, selv Manleys antikvariske løsfund overlevede turen! Endnu et par gode dyk med en halvdårlig vejrudsigt! Kim R som gir Juhl ret i det paradoksale, at den som har mest travlt skal skrive!