7/12-2009

S/S OttoVi var 5 havbasser og 3 både til rådighed så der var nok af muligheder, hvis det ikke havde været for decembervejret. Med en noget middelmådig vejrmelding og udsigt til at blive flere mennesker, så faldt valget på Havgassen og en kort tur fra Helsingør til husvraget Otto. Anders Erbs hentede båden i Farum, så jeg fik lov til at sove længe og mødes med de andre i Helsingør kl. 10. Luksus!  Tågen lå forholdsvis tyk over Helsingørmotorvejen, men lyset tiltog, så jeg håbede på det bedste. Sidst ankommen til havnen, lå Havgassen allerede i vandet. Kim, Anders og Rune var kørt fra Farum og Allan J og jeg var solobillister. Vi fik pakket alt grejet og luskede mod positionen, solen var brudt frem og himlen blå, tågen var næsten væk for en kort bemærkning.

Lidt sol over Otto

Loddet blev smidt og Anders tilbød at binde på. I løbet af påklædningen, sneg tågen sig ind på os igen, først forsvandt Kronborg og derefter land. Dog blev det ikke værre end vi på behørig afstand kunne holde øje med skibstrafikken. Til gengæld var der ubehageligt meget vind med tågen og vejret var mildest taget råt. Jeg røg i efter påbinding, strømmen så ikke så slem ud, vel en halv knob nordgående og jeg trak mig ned i dybet, vel vidende at strømmen som så ofte før, ville aftage under termoklinlaget. Det skete bare ikke. Strømmen vendte ved 6 meter, til gengæld tiltog den kraftigt og der var vel tæt på en knobs sydgående strøm på vraget. Lidt spøjst først at trække sig ned, for derefter at gå i armgang for ikke at blive suget direkte ned på bunden! Bundfloden rev godt op i sand og møg, så der var vel en god 1,5 meters sigt, men man kender vel sit husvrag efterhånden, så når første genkendelig genstand er udpeget, så er man på hjemmebane.  Det var rarest at putte sig ned i vraget for at komme i strømlæ, ellers man havde fornemmelsen af ikke helt at kunne afbalancere sig i denne vaskemaskine, så de små detaljer blev gransket, ja jeg så en nøgensnegl og koøjerne i brobygningen blev inspiceret. Herefter gik det udover skibssiden ved påbindingsstedet foran broen i bagbord side, her var der også lidt strømlæ. Nede på bunden var der ligefrem tornadoer af sandflugt i turbulensen langs vraget. Dog ikke mere end en pæn rødspætte stødte panden mod min kniv og hoppede i posen. Æv at jeg ikke lige havde prioriteret min tid lidt mere her nede. Der var sikkert flere af samme slags.  Så skulle der hives tov ind med modsat fortegn. Igen en sjov oplevelse at skulle hive sig op af tovet for til sidst på 6m dybde, at blive flået 180 grader rundt og så skulle fire sig op det sidste stykke. Vel oppe i båden, fik jeg at vide at Kim var blevet lidt våd allerede ved ihopningen og manglende feederslange fik ham tilbage på stigen, så det ville nok blive en kort fornøjelse og han fik vetoret til om vi skulle binde af. I mellemtiden kom Rune op i frit vand et stykke fra tovet og båden, tovet var ikke hvor det skulle ha været, eller også var han ikke hvor tovet var.

Hans pølse var noget slatten, men i øvrigt underordnet, da 3 min medstrøm syd på op til strømmen vendte, blev negeret af 3 min (i øvrigt ikke anbefalelsesværdig på den type dykning) sikkerhedsstop, drivende mod nord. Kim kom også op igen, dog uden at have bundet af og måtte ned igen. Vi var alle enige om at det var nok med et dyk her.

En noget slatten overfladepik

Efterfølgende hældte Kim 2 liter vand ud af hvert ærme og vi blev enige om slet ikke at dykke igen nogen steder. Uha, sådan en Underberger varmer godt og ned med en pils til den grimme smag, ja så var der faktisk helt lunt i båden, hvis man altså ikke lige hed Kim.

Lidt at varme sig på

Vi tøffede ind det første stykke vej og lukkede så op for hanen da der ikke var mere at drikke, båden kom op og afslutningsvis skal det siges at der var en grund til at Kim blev våd. Et billede siger mere en 1000 ord.

Lidt utæt er man jo altid…..

Afregningsmøde på den lokale pizzabar, Anders var dog kørt i forvejen med båden og sidst men ikke mindst, tak for en god tur, trods forholdene. Henrik