21/4 2013

S/S OttoDet var med smalle sprækker, at jeg som det første tog vejrudsigten på telefonen kl. 05.30, stadig liggende under den varme dyne. 5 timer før var udsigten lidt ulden og skulle derfor lige checkes som det første, for at evt. kunne omdirigere gasterne til nødhavn. Ganske rigtigt, sydlige Kattegat var ikke specielt tiltalende og Helsingør blev valgt, suttekluden kunne sagtens dykkes.Vi mødtes på havnen 07.00 og fik rigget til, der gik dog lidt tid med at finde parkeringspladser, vi blev advaret om at parkere som vi plejer, da der ville blive en hektisk bådisætning i løbet af dagen, så vi måtte langt væk.

God plads – i vandet!

Øresund lå helt blankt hen og vi bestemte os for at prøve et vrag vi ikke har været på længe, nemlig S/S Union. Da vi passerede midtfarvandsbøjen kunne vi se at der løb en pæn nordgående strøm og blev hurtigt enige om at Union ikke ville blive nem at fange og fortsatte lidt videre til S/S Birgit. En lille fin damper, men heller ikke meget nemmere at fange i 2,5 knob strøm. Vi opgav og så kom suttekluden alligevel ind i billedet. Otto kan vi næsten altid fange.

Hmmm,det var faktisk værre end det ser ud…

Da vi ankom til positionen, fik loddet op og smidt, så var vi mildest talt forundret. Her under 2 mil længere mod sydøst var strømmen meget aftaget, ja det varede længe inden vi gled af vraget og vi kunne se på mængden af overskydende tovværk, at vi lå lige oven i broen. Tovet strammede op og der løb måske en halv knob strøm. Imponerende at Øresund så hurtigt kan skifte karakter.Thomas bandt på og jeg hoppede efter. Det var lige som om at strømmen allerede var tiltaget lidt. Jeg glemte det dog hurtigt, da vraget tonede frem i den gode sigt, der var vel 5-8m, på trods af en del turbulens. Jeg tog først vraget rundt og fik fravristet det et par gode fede rødtunger. Der var også en del torsk, de var dog stadig lidt slatne, de havde sikkert lige gydt. Der var masser af lys på vraget og med lygtens hjælp var der masser af fine farver.

Forårsfornemmelser hos “dynamitkrebsene”

Nedbrydningen af vraget går virkelig hurtigt nu. Der bliver åbnet godt op diverse steder. I stævnen under bakken og i bagbord side bag broen. Sandet bliver skyllet ud og blotlægger jernvraget indre dele, der bliver endnu mere skøre. Det varer ikke mange år før stævnen kollapser og måske også i broområdet.

Stor tritonia – så stor, at Thomas fandt den!

Vandet var behagelige 6 grader på bunden, så efter 50 min var det ikke kulden der jog mig op af vandet, heller ikke luftmangel, men en smule deko havde sneget sig på. Turen op ad tovet blev i armgang, strømmen havde helt sikker tiltaget på den lille time i vandet og der var og så en 2 knob her, som vi havde startet dagen op på. Det var nu meget sjovt at ligge i overfladen og så lige tage timing, slippe og på få sekunder, så ramte man stigen. Med lidt teknik så gik det faktisk fint nok at komme op af den middelmådige stige.Alle fik dykket og stoltheden forbød os at binde fra og samle folk op, så alle kom op på stigen i den stærke strøm. Kim havde dog lidt problemer med et kamera på stigen, men også det gik.

Hvis der bare var penge i strøm…

Mellem dykkene kunne vi se strømmen tiltage yderligere. Kim og Kasper ville måske springe over, men da Thomas og jeg ville dykke og udover strømmen, så havde vi jo perfekte forhold, så de tog sig sammen og ville også dykke igen. Først var det dog min tur. Strøm hele vejen ned til vraget og jeg har aldrig dykket på vrag hvor der var så meget strøm på bunden. Alt hvirvlede rundt, incl. én selv og det var kun i de allerdybeste lommer at man kunne finde lidt læ. Sandet føg om ørerne på mig, men det var rigtigt godt at grave i, da det var ligesom at have støvsuger på. Tungerne var lidt håndsky, men der var en del af dem, de lettede dog hurtigt fra vraget og med minimal anstrengelse, gled de med strømmen ned i vraget eller andre steder, hvor de ikke var til at få fat i.

Man er vist lidt træt af gæster med store lygter!

Selv med så svære forhold, så var det faktisk ret underholdende, når der ikke er ret meget andet der kan komme bag på én ved et Ottodyk og jeg fik endnu et langt dyk. Turen op ad tovet var dog ret hård, det var armgang hele vejen op, koncentreret , for hvis man slap bare et sekund, så var det next stop Kullen. Kasper bandt af og havde en easy going opstigning, nu drev hele arrangementet jo med strømmen. Vinden havde taget lidt til, men den korte tur ind var intet problem og vi nød en forfriskning på vejen. Da vi var i havn, var der kun gået en halv dag og vi var godt tilfredse, men nu må det altså godt blive til en langtur snart, suttekluden kan også blive for suttet.

Kun 3 knob i havnen!

Man må jo få det bedste ud af det…

Henrik