16/4 2013

OttoNormalt starter tirsdagsdyk efter turen til Lysekil i Kristi Himmelfartsferien, men selv om turen falder tidligt i år, så var vi alligevel blevet lidt utålmodige. Lidt sol, og håbet om, at vind, strøm og bølger ville være os nådige, var det, der skulle til efter den lange og kedelige vinterVi havde aftalt standardafgang fra Farum kl. 17:30, og men vi var kun tre, der havde mod på det. Nok fordi vejrudsigten lovede vind omkring 8-11 m/s, faldende til 6-8 fra syd. Men vi tror jo alligevel ikke på andre end os selv, så hvorfor skulle vi gøre en undtagelse med DMI?

God plads i båden

I Helsingør var vinden meget svag, i hvert fald inde i havnen. Der var ikke trængsel på slæbestedet, vi var åbenbart ene om, at mene det var en god ide. Og solen gemte sig da også bag skyerne, men nu var vi jo kommet så langt. Vi rykkede mod Otto, og selv om vi sejlede roligt derud, så varede det kun få minutter. Strømmen var helt fraværende, og loddet blev smidt på et øjeblik. Jeg selv var klar til at hoppe i sammen med loddet, og der var virkelig ingen strøm i overfladen. Den kom dog lidt dybere nede, sydgående og ca. en halv knob.

Sulten krabbe

Springlaget kunne anes som n mørk skygge og var kun 10-20 cm tykt. Temperaturforskel var der ikke noget særligt af, der var mellem 5,5 og 6 °C i hele vandsøjlen. Da jeg nåede vraget kunne jeg glæde mig  over sigten, 6 -8 meter var der vel, og der svømmede torsk (tynde efter gydning) og rødtunger rundt oven på vraget. Tungerne gled dog stille og roligt ud over kanten og ned mod bunden og torskene fortrak ind i vraget, som i parentes bemærket snart kun er en skygge af sig selv. Forfaldet var særligt tydeligt i den gode sigt.

Søanemone

Jeg kunne se, at jeg ikke var alene på vraget, og for ikke at skræmme flere fisk væk, fortrak jeg mod bundtovet. Min tid på bunden var også ved at være opbrugt, så jeg steg op. Over springlagt på en halv snes meters dybde var der ingen strøm, men der var ret stor og uregelmæssige bølger, der fik Havgassen til at hoppe og danse. Det kunne ses nedefra. Jeg klarede dog skærene som så ofte før, kom op og fik fundet termokanden.  PIV ville ikke ha’ kaffe, han ville lynes så han kunne komme ned.

Rødtunge

Efter et øjeblk var jeg alene tilbage i båden, og kunne se lidt mod de truende skyer i nord. Manley kom op efter et kvarters tid. Han havde, sædvanen tro , hjulpet rødtungerne med at sanere genpuljen, så de, der ikke kunne skjule sig eller flygte, ikke forplantede sig unødigt.

Survival of the fittest – de her er døde!

Så manglede vi kun lige Piv, før vi kunne sejle ind. Han kom op, og jeg hjalp ham lidt ved at trække bundtovet ind, mens han lå på sikkerhedsstop, eller hvad det nu lige var han lavede.

Hjemad i tusmørke

Ind til havnen og i læ, og så ellers hjemad. Vi skulle også lige fylde lidt benzin på båden, 2,5 L var, hvad vi havde brugt, men vi fyldte nogle ekstra liter i for en sikkerheds skyld

Og så lige en nøgensnegl, når de nu alligevel var der

Kim R