14/4-2012

OttoForårsfornemmelser og varme og vindstille. Dagene op til weekenden lovede fantastisk vejr, men virkeligheden kunne ikke helt følge med. Bevares, det var da bedre end længe set, men der var stadigvæk morgentåge og et par regn og haglbyger, der skulle overstås. Ikke desto mindre var der en del der skulle med på tur, og der var endda flere ture af sted på same tid. Vi skulle være tidligt hjemme og så var der kun tid til en tur i Øresund, og vi valgte derfor at ta en lille tur på Otto. René og jeg kørte i forvejen for at skaffe et adgangskort til slæbestedet, da klubbens kort ikke var opdateret, da det kun kunne ske på hverdage, hvor vi jo knokler for at få råd til at dykke! Vi fik fat på et kort efter en rum tid og adskillige udfordringer med automaten ved havnekontoret, og kom hen til de andre, der var mere end klar til at få båden de sidste meter ned i vandet.

Der gøres klar

Vi var syv personer, der ville med og vi fik ret hurtigt pakket os i Havgassen og kom ud af havnen. Vi nåede frem og fik smidt loddet og Kasper i for at binde på. Han bandt på bag overbygningen i styrbords side. Henrik og Allan og Thomas og Rene kom i efter, Steffen og jeg skulle sidst i, og i ventetiden inden det blev vores tur, kom en heftig byge af regn, slud og hagl.

Fint vejr og en smule strøm

På vraget var sigten 3-4 meter, og oppe i vandet var der godt 10 meter. Nede på Otto kunne vi endelig se den store ”omvæltning”, der var sket i vinterens løb. Hele agten er roteret og skredet ud mod bagbord, svellerne er også skredet lidt ud, så vores fiskefaste spisekammer er nu blot en historie fra fortiden. Der er mange steder, vor man kan kravle ind, men hele vraget er efterhånden i en meget sørgelig forfatning, og det virker ikke sikkert at gå ind under noget, flere af de plader, der endnu hænger fast, sidder kun i den sidste nitte, og venter kun lige på at saltvandet skal gøre det allersidste. Der var dog masser af liv, blot så jeg ingen rødtunger, men der er godt nok mange steder hvor de kan lægge og hygge sig uden for sikker rækkevidde. Vandet var ca. 5 grader, så 40 minutter var nok til at glæde sig til at få fingrene i en kop varm kaffe, og vi kom op gennem den friske strøm og op i båden.

Overflade hygge

Halvanden times løgnehistorier og så var det tid igen, og der var ikke sket det store i overfladetiden, men vi så de sædvanlige nøgensnegle, buskhoveder, flade, eremitkrebs, torsk og sej, og mange krabber af forskellige slags, bl a. nogle meget camouflerede maskeringskrabber. De hvirvelløse nældedyr (som jo altid er hvirvelløse…) foldede sig ud for at fange, hvad deres arme nu bedst kunne, så det var et frodigt og farverigt skue overalt.

Buskhoved på vraget

Men igen løb tiden og varmen fra os, og vi bandt af og fik en tur nordpå, men det var noget lettere at komme op i båden denne gang.

Og inden vi vidste af det, sad vi med en øl i hånden og stævnede lige mod Kronborg.

Mod Kronborg

Kim R