29/4 2014

Tirsdag, solskin og hverken vind eller strøm. Der var lagt i ovnen til at dykke. Jeg kom som rosinen i den vegetariske pølseende direkte til slæbestedet i Helsingør, hvor Søren allerede havde klædt om til gummi og de andre var ved åbne bommen.

Endelig tirsdag…

Vi kom hurtigt i båden og med undertegnede ved roret røg vi afsted over et spejlblankt Øresund mod Otto. I med loddet og i med Juhl, der i første omgang prøvede om det var muligt at trække bøjerne med ned til Otto – det var det ikke…Manley var næste mand og jeg gik i som den tredje.

Trængsel i båden

Strømmen var meget svag i overfladen og bortset fra, at retningen skiftede et par gange på vejen ned, så var det det samme på bunden. Med lidt god vilje var der et par meter sigt dernede. Otto bliver mere og mere åbent og forrevet. Jeg har ikke set vraget siden sidste sommer, og henfaldet er slående. Jeg glædede mig som et lille barn til at prøve mine nye snoots af. En snoot er en omvendt tragt, som man sætter foran sin blitz, præcis som hvis man sætter en håndledsmanchet foran sin lygte for at få snæver lyskegle. Fidusen er, at man kan undgå at belyse uinteressant skidt i vandet og få et billede fyldt med sne. Istedet bliver baggrunden mere sort og ensartet. Samtidig giver en snoot også mulighed for at belyse det marine liv fra siden og på den måde få nogle anderledes billeder end normalt. Udfordringen er, at kameraet skal holdes stille i en position indenfor et par kubikcentimeter for at kunne se objektet i de smalle stråler søgelys fra de to blitz. Jeg fandt ud af, at det er præcist så svært som det lyder. Men billederne blev fine og så er alt jo godt 🙂

Snoots og en klovnefisk – to undervandsblitz med påmonterede håndledsmanchetter

Jeg svømmede frem og tilbage langs rælingen og stødte ind i et par buskhoveder, rejer, en masse nøgensnegleæg og stort set alle havbasserne.

Æg fra nøgensnegle

Efter knap 40 minutter var jeg løbet tør for både varme og luft, og det var tid at følges op med Søren. På vejen op kunne jeg så beundre hans helikopterbatteridrevne computer. Næste gang vil jeg også have et computerdisplay, der kan aflæses under vandet.

Polypper, man ikke behøver gå til læge med

Tilbage i båden var Kim ved at gøre klar og Juhl tog imod os andre. Samtidig fik vi også et glimt af den boreplatform, som netop havde passeret og fået Otto til at lyde som en maskinhal. Kort efter kom Manley op og kunne berette om en kæmpe torsk, der havde levet et fredeligt liv på Otto indtil i dag.

Isenkram på vej gennem Sundet

Piv og Lennart kom op som de næste og lidt efter også Steffen. Dernæst var det bare at nyde solnedgangen, de kolde dåser og det flade vand. Ingen tvivl om at sommeren er over os.

Rejeportræt

Til sidst kom også Kim op og helt undtagelsesvis var han tør efter et dyk. Sådan kan man jo opleve så mange forunderlige fænomener på havet.

Tilbage til Helsingør i fuld fart og op med båden.

Tak for en dejlig aften. Kenneth