10/9-2011

Allan og jeg havde diskuteret dykkertur hele fredagen, planer med vores respektive både blev dog afkastet, da der var for meget logistik der skulle passe sammen. En hurtig mail på havbassenet og der var bid hos Nikolai, Peter J og Kim og hvad endnu bedre var, jeg kunne selv køre til Helsingør uden båd og det tror jeg man skal være trailerbådsejer for virkelig at forstå værdien af. Jeg kom sidst til Helsingør, vi fik pakket stille og roligt, ja her var faktisk en fredelig stemning. Lige meget hvor langsomme vi ville være, så er en Øresundstur med 2 dyk på lægt vand en hurtigt overstået affære og vi kunne tage den helt med ro.

Nå, hva syntes I så om vild med dans i går.. tjo.. jo.. ih..øhhh

Sejlturen til Otto er jo kort og Nikolai fik æren af at være kaptajn. Vraget blev loddet, dræg smidt og Allan kom hurtigt efter det og hurtigt op igen. Trods svag strøm i overfladen, så var vraget ikke for enden af tovet. Der var noget turbulens midt i vandet og en god strøm på bunden, så det var ikke muligt at bakse for meget rundt dernede. Jeg havde stået klar til at hoppe i lige efter Allan og Kim havde lagde an igen. Også jeg nåede bunden uden at der var vrag, fik bakset dræget hen til et lille stenrev, som ligger på styrbord side 4-5m fra vraget. Men dernede i mørket er det lettere sagt end gjort, retningssansen er ikke eksisterende, turbulens og sand stod op omkring mig og der var for meget strøm til virkelig at flytte rundt med dræget. Så op igen og der var kun to mand tilbage til at gøre det bedre, heldigvis var det ikke mig, da jeg blev i udstyret for at give den endnu et forsøg. Peter J stod og dagdrømte og Allan tog ansvaret og smed sig bag rattet. Det var med et vist pres hængende over hovedet at dræget blev smidt for 3. gang.  Jeg røg igen endnu en gang, næsten samtidig med bøjerne og holdte godt øje med dybdemåleren, vraget skulle gerne materialisere sig ud af mørket fra omkring et par og 20 meter. Det gjorde det ikke og jeg sad endnu engang plantet på knæene på fast sandbund på 32 meters dybde. Jeg slæbte loddet mod strømretningen, mente at strømmen måtte være den samme retning som ved overfladen og slæbte mig den vej og det var den rigtige vej. Skibssiden stod foran mig, jeg så hurtigt at det var den revnede side i styrbord side agter for broen. Her er vraget 6m højt og slæbte dræget op og bandt på. Sådan! Alene på vraget og alene med alle rødtungerne! Jeg tog røngtensynet på og gennemsøgte hver en sprække, men observerede kun én bette fætter. Der var dog en del torsk og en stor sej dybt nede i vraget på siden af maskinrummet.

Til højre, reference for en sund øresundstorsk, til venstre en GULDFISK

Sigten oppe på vraget var noget bedre, der var vel en 3-4m, den kunne have været endnu bedre hvis strømmen ikke havde været der, sigten var forringet pga. den regulære sandstorm der var på vraget. Jeg svømmede vraget rundt og ændrede taktik og fandt mig et sted at undersøge for struktur under sandet. Det blev et langt dyk, med nitrox 32 fik jeg 55 min på vraget og 10 min deko, så var til gengæld heller ikke noget luft tilbage! Alle fik dykket og Peter kom op med en flot stor torsk der havde stået i spisekammeret og en time efter var det tid igen. Lidt forceret måske, især efter det første lange dyk, men det skulle nok gå.

Glade dykkere på tovet. Overfladevandet er blevet meget klart

Andet dyk blev prioriteret lidt anderledes og jeg søgte detaljer inden for ganske få kvadratmeter, jeg var dog lige en tur oppe i stævnen, oven på bakken og nyde de store ankre. Jeg gav mig lidt tid til at få hoved og hale i det hele og så er der faktisk mange detaljer. Specielt stokankeret på bagbord side var et flot skue, udover at være en smuk ting i sig selv, så var den fyldt med nøgensnegle, hydroider med sin lille lyserøde ”blomst” og fine små søanemoner. Strømmen var kraftig og det blev godt udnyttet af alle sønellikerne der var helt åbne.

Kobberrør fra maskinen, nix pille jeg bider

Efter 40 min så var min dykkertid ovre. Strømmen havde tiltaget i overfladen, men ingen deko denne gang og havde kun få minutter på tovet hvor jeg prøvede at undgå brandmændene. Allan kom op med en pose flotte tunger og Nikolai med en torsk der lignede en guldfisk? Vi skyndte os at få drukket nogle øl inden Kim kom op, så var han automatisk udnævnt til kaptajn i svensk farvand, en ny regel i Havbasserne? Den der binder af er samtidig kaptajn, i alle fald så længe vi sejler i forbudssverige.

Ingen havbasseberetning uden et billede af en nøgensnegl

Efter den sædvanlige sejle ind/pakke sammen rutine, blev der sagt farvel og jeg nød endnu luksustilværelsen som ikke-trækker og havde et kvarter hjem til sofaen. Tak for turen og  til fotografen Kim.
Henrik