Det var en af de dage, hvor der er mange historier at fortælle.
Jeg kan starte med den om hvordan jeg fra min position bagved Juhl på vej igennem Helsingør tydeligt kunne mærke helt over i min bil, hvordan hans blodtryk bare steg og steg af at køre bagved to stk søndagsbillister med blød hat.
Sommer på sundet
Jeg kan også fortælle historien om, hvordan Allan bandt på dybest nede i vraget – sådan ligesom for at teste de mere uerfarnes evner i at finde rundt. Til hans forsvar skal det siges at han trods alt lod den taskekrabbe, der sad og pegede mod bundtovet, sidde. Flink fyr.
Bundtovet er dén vej…
Og så er der den om Jan, der synes det hele var noget pis. I hvert fald fik han ikke lov at krybe ud af dragten før vi var i havn, og alle var glade for at han var kørt alene – i egen bil.
Vi kan også vende dét, at der var et helt klassesæt af nye skinnende tek-dykkercomputere og en hel bunke dobbeltsæt. Der var vel kun tre ud af os otte, der kun havde en enkelt flaske med. Søren dykkede dog ikke. Efter mange nedslidende år i pengeskabsbranchen var han ikke så frisk på en tur ned igennem den kronborgske strøm. Det kunne Juhl jo så passende udnytte og låne Sørens computer, idet hans egen var løbet tør for strøm.
Skinnende dobbeltsæt på vej over kanten
Det bringer os videre til næste del af historien. For det kan godt være at Søren E. Olsen har knækket koden til pengeskabet, men det samme kan ikke siges om koden til at indstille en dykkerkomputer. I hvert fald mente Juhl at han efter 15 minutters deko havde fået rigeligt. Sørens computer derimod ville gerne have holdt Juhl nede i 25 minutter endnu. Eller var det bare for at passe godt på Juhl?
Mens vi venter på at Juhl bliver færdig.
Og så var der selve dykket. Det var som dyk på Otto nu er. Buskhoveder, taskekrabber, nøgensnegle, skrue, sveller, store sej, små torsk. lidt mudder er blæst væk under bakken. En smule strøm og et par meters sigt. Jeg var i som nummer 2 efter Allan, men kom op sådan cirka samtidig med resten af holdet, hvilket gav noget trængsel på stigen og i båden.
Hvem har glemt en liter skummetmælk i bilen?
Vi kan runde af med den om Søren… den om gashåndtaget, der lavede løjer på vej ind, og foretog et så kraftigt nødstop at det meste af besætningen samlede sig i en bunke i stævnen og øllen sprøjtede. Vi kom dog sikkert i havn til sidst, og fik halet båden op, selvom der var nogen der brokkede sig. Men sådan skal det vel være. Hvem har i øvrigt efterladt en liter skummetmælk i forruden af Havkassen?
Piv har efter sigende stadig ondt i røven. Jeg ved ikke om det er den bedste historie at det er Søren eller gashåndtaget, der er skyld i det….
Vi ses
Dennis