5/8-2011
Af uransaglige årsager var der kun tilmeldt fire (Manley, Kim R, Rene og Lars) til dykket denne dejlige lørdag morgen. Trods fremmøde 25 minutter før aftalt tid var jeg sidste mand, og både båd og bil var stort set parat til afgang. Efter en kort palaver var der afgang mod Helsingør, hvor ny mand Stefan mødte os. Sympatisk fyr, i øvrigt. Båden kom i vandet, udstyret stuvet af vejen, og efter en kort tur var vi fremme ved Otto.
Og her gik det så galt og i flere tempi.Første kast ramte ikke vraget, så dræget måtte op igen. Fin morgengymnastik. I andet forsøg formåede jeg så at kaste tovet ud, så der dannes en knude der fik den sagnomspundne gordiske knude til at ligne et simpelt pælestik. I total tavshed trak vi dræget op igen. Dårlig stemning i kajakken! Under megen banden og trusler om diverse afstraffelser blev udredningen af miseren (ja, knuden) påbegyndt og grundet manglende fremskridt var der snart ikke færre end tre mand involveret i sagen. Fjerdemanden mumlede det er ikke altid en løsning at tilføre flere genier. Kommentaren passerede upåagtet.Tredje gang var lykkens gang, og Kim tog som vanligt tjansen med at binde på. Herefter fik Rene og jeg et finer dyk, hvor Rene harpunerede en torsk (og tak for den, Rene, den smagte dejligt!). Manley dykkede derefter med ny mand Stefan og så var der almindelig hygge og afslapning i Gassen, hvor tidligere ytrede voldstrusler blev trukket tilbage Rene blev hånet for størrelsen af fangsten og der blev fortalt skrøner om torsk på både 10 og 15 kilo, der lå frit fremme i spisekammeret Efter ca 1½ times hygge gentog vi dykkerækkefølgen igen et fint dyk, selvom de før omtalte fisk ikke blev fundet. Rene var en smule skuffet, men alle var ved godt mod, ikke mindst ny mand Stefan der efter eget udsagn havde et par gode dyk. Dræget blev bjærget og stuvet af vejen, og med Kim som skipper blev kursen sat mod Helsingør Men festlighederne var ikke overstået, for snart blev et større, gråt fartøj med overdimensioneret motor observeret til bagbord: den svenske kystvagt. Efter et par diskrete manøvrer hvor føromtalte fisk (harpunmordet viste sig at være ikke helt efter bogen?) og flere åbne øl blev stuvet af vejen, blev Kim på jævnt skånsk bedt om at slukke motoren. Det viste sig at være et par gemytlige fyre, der vist bare kedede sig, men Kim fik da lov til både at forklare at han kun havde taget en lille bitte tår af en øl og blæse i et alkometer (der i øvrigt viste ingen alkohol). De skånske pojkar skulle snart videre, og det samme skulle vi. Båd og øvrigt grej var på plads i klubben ca 1½ time senere og en dejlig dykkerdag var forbi.Snip-snap-snude Onkel Bøge