2/4-2010
Årets andet vragdyk S/S Otto Det stadig endelig blevet forår, eller stadig næsten forår . ligesom det også var d. 9/3.
Udsigten var til dykkervejr. Rimeligt stille om formiddagen, blandet sol og skyer, tiltagende vind om eftermiddagen og tidlig forårstemperatur (dvs. ret koldt). Vi var ikke de eneste der mente at dette var fino vejr til dykning, Henrik J havde trukket sin båd til Danmark så den kunne komme på visit i fx Øresund i dag, og dykkrtaxi fra Helsingør var også afsted.
Lidt dykke på Øresund en lidt rå dag
Strømhastigheden ved Drogden havde var så kraftig at både DMI eller Farvandsvæsenet blot måtte angive et spørgsmålstegn, Allan og jeg mente at den øvre grænser for mulig strømmåling var overskredet, og stolede absolut ikke på Manleys ord om at styrken var ca 1-1½ knob. Vi plejer jo at sige strømmen er ca. det dobbelte af Drogdens observation og estimerede prognose. Og jooooo, I kan tro der var blæs på tovet både horisontalt af strøm både i overflade og på vrag, men også vertikalt, af dykkere foruden os selv også af dykkertaxidykkere som fandt fin anvendelse i det tov vi havde bundet på Otto.Kim var førsteholdet som bandt på. Andetholdet var Hjul og skribent, tredieholdet var tremandsholdet Allan H, PIV og Sten, og Manley var både sidstehold, fiskehold og afbindingshold.
Diverse nøgensnegle på vraget
Planen var igen at teste min ikke mere nyindkøbte harpun, for den havde endnu ikke haft lejlighed til at ramme en torsk. Men tanken om at kæmpe i kraftig strøm på tovet med harpun og torsk var ikke så tiltalende. I stedet fik en ret god aftale i stand med Manley, som ikke havde nogen form for fangst redskaber med han lånte min harpun, mod også at skyde en torsk til mig. Umiddelbart syntes jeg det var en rigtig god idé, og særlig glad blev jeg da Manley kom op og fortalte at han faktisk havde skudt en kæmpe torskekrabat til mig. Desværre havde torsken været snedig nok til at vride sig af harpunen. Næste torsk var meget stor, men ville heller ikke med hjem, og, alle gode gange tre sidste skud havde ramt plet i en god spisestørrelsestorsk, lige dér hvor torsken normalt ikke spræller så meget efter at være blevet harpuneret. Men trækkes ud fra vraget ville den nu alligevel ikke uden modstand. Hvad der præcis skete var gemt i en muddersky, men harpunspyd blev sandsynligvis klemt ind under en rusten plade og snoren der forbandt Manley+harpun med spyd+torsk knækkede. Akkeja torsk er altså ikke altid lige nemme at fastholde.
Fin eremitkrebs
Det er jo sæson for nøgensnegle lige nu der var i hvert fald mange! Rød frynsesnegl frit fremme så strømmen trak i tentaklerne, noget bedre gemte busksnegle, og så en gråbrun-rosa korallsnegl i hånd(min hånd)størrelse. I øvrigt var Otto fint pyntet med de fine farvestrålende sønelliker som altid findes her, rødstribede rejer, eremitkrebs som jagtede hinanden og langbenede pyntekrabber der spankulerede omkring og ryddede lidt op hist og her. Bushovederne gemte sig godt fra strømmen, og et par fladfisk af en art lå lige præcis uden for rækkevidde. Vandet var 7 grader på dybden, men endnu kun omtrent 4 grader i overfladen, så 40 minutter gav effektiv nedkøling. Vandet i overfladen føltes nu også koldere end 4 grader måske det var pga strømmen, hvis der da er noget der hedder waterchill-faktoren
Sten fik sig lige en slapper
Kun tre ud af dagens 7-mands hold var til et dyk nr. 2. Resten hyggede i det friske forårsvejr med varm te/kaf, madder, glemte madder, og et skarpt øje på Thomas der sammen med sin overfladebøje drev i retning af Henriks båd. Han ville tilsyneladende ikke hentes af os.
Med en (sommer) afterdive i hånden ingen (vinter)trylledrik gik det tilbage til Helsingør over bølgen grå/hvid. Her tittede solen frem og gav straks varme til det kolde havfolk. En herlig dag! Lotte