1/7 2015

Ostmark, Fasanvraget og Eisfish En perfekt vejrudsigt havde spøgt en uges tid og det så ud som om det endelig skulle lykkes at komme på en længere tur.Ingen roser uden torne, så vi havde en skarp bagkant, Kasper skulle være tilbage i havnen senest kl.l 16, for at kunne passe sine forpligtelser, det medførte at vi skulle mødes i Gilleleje Havn kl 7:00.

Så er vi næsten klat til afgang

Vi diskuterede lidt hvor vi skulle hen, M-403 eller Ostmark var de oplagte mål for dagen, og trods skippers ønsker om M-403, valgte vi Ostmark.

På vej mod dagens første mål

Vi kom af sted, ikke hurtigt, dertil var vi ude af skarp træning, men vi kom dog af sted. Kattegat havde ikke helt lagt sig efter gårsdagens blæsevejr, men der var ikke bølger, der kunne forhindre os i at nå vores mål.

Mens vi venter på den første mand i vandet

Vi nåede frem og vanen tro hoppede Henrik i som den første. Vi andre gjorde os klar i den rækkefølge vi nu kunne enes om, men det foregik uden de store sværdslag.Da jeg selv kom i vandet var sigten fin i de øverste 20 meter og derunder blev sigten tiltagende dårligere. På vraget var sigten 3-4 meter. Jeg havde ikke været på Ostmark i flere år, og man fornemmede tydeligt at vraget var faldet noget mere sammen. Der var en del blåstak og rødnæb på vraget, men dug på linsen umuliggjorde fotografering af de farvestrålende fisk – det kvitterede de med ved slet ikke at være sky, så man kunne komme helt tæt på. Der var mange enorme taskekrabber og der var også enkelte sej, der svømmede rundt omkring ved vraget.

Kasper kan godt holde varmen

Men tiden går hurtigt, når man hygger sig, så jeg lå snart efter oppe i det lune overfladevand og betalte prisen, mens jeg nærstuderede brandmændene der kom forbi i den svage strøm.

Der var ikke meget vind der kunne køle os

Det var blevet besluttet, at Henrik ville dykke Fasanvraget og skyde en havkat eller to, og det ville jeg så også, mens Steffen og Kasper ville tage endnu et dyk på Ostmark. Da drengene var på dækket igen gik det mod Fasanvraget, der overhovedet ikke ville give udslag på sonaren. Vi fik kastet på noget der med (meget) god vilje kunne være det flade vrag, og Henrik hoppede i med harpun og fangstnet.

Dybet kalder

Jeg nåede lige at komme i grejet inden han kom i overfladen og sagde, at der ikke var nogt som helst på bunden, og trods ret god sigt, var der ikke det mindste spor efter vraget. Vi blev enige om, at det nok var trawlet væk, og så skulle vi lige finde på noget nyt. Og vi valgte Eisfish, for dels lå det på vejen hjem og dels plejer der at være godt med fisk.

Vi havde travlt hele dagen

Fremme ved positionen hoppede Henrik i med harpunen, og jeg ville følge efter. Steffen ville også lige logge et dyk på sjatten, så han efterlod Kasper alene i båden, da der var bundet på. Sigten på Eisfish viste sig at være mildest talt elendig. Og der var kun meget få fisk – i hvert fald synlige, men et par torsk blev det dog til.

Lidt fra maven på en af torskene

Herefter gik det mod Gilleleje med let forhøjet fart, Kaspers aftale var i alvorlig fare for at gå i vasken og han havde travlt ved telefonen for at finde løsninger på den efterhånden godt forsinkede retur.

Selv om man har travlt , skal man ikke glemme hyggen!

Men vi kom ind i en lummervarm havn, er summede af bade- og sommergæster, men vi havde et stramt program, lige indtil Henriks familie kom forbi og skulle have en sejltur. Henrik fik lov til at sejle sin egen sø, mens vi andre forsøgte, efter bedste evne, at redde vores ejendele med hjem, og det gik mere eller mindre godt…Kim R