Vejret tegnede til at blive bedre efter langt tid med tåge, så 6 friske havbasser besluttede at slutte arbejde tidligt og nyde det gode næsten sommervejr. Solen skinnede perfekt, og bortset fra luft- og vandtemperaturer, kunne man tro at det allerede var sommer.

…lidt bedre end en dag på kontoret!
Ved 14-tiden mødtes vi oppe ved Gilleleje havn, hvor Steffen og Carsten kom kørende med Havkassen. Jørgen, Piv og vores formand kørte direkte til havnen for at nå det tidlige dyk. Efter en lille halv time var båden pakket, og vi var klar til at sejle ud i det smukke vejr.

Kattegat forude!
Dagens mål var vraget “Stenfragteren” (S.S Snorre jf. http://www.vrag.dk/vrag/snorre.htm ), som ligger små 10 sømil fra havnen. Sejlturen var rigtig god og frisk, men det var dejligt at få lidt varme fra solen igen uden fartvind.
Først hoppede Kim ind og bandt bundtovet fast.

Det kan kun gå for langsomt!
Derefter skulle Jørgen og jeg følge, men det gik ikke som planlagt for min makker, på 3 meter opdagede vi, at hans BCD slange var helt utæt og luften væltede over det hele.

Den luft kunne være brugt bedre…
Det betød desværre, at han måtte springe dykket over og i stedet nyde solen og en kold øl, så jeg besluttede at dykke sammen med Carsten og Steffen, som stod næsten klar i fuldt grej.

Jørgen fik lidt mere sol end os andre…
Der var mange alger i vandet på vej ned, men på bunden ved vraget ,var der perfekt sigt.

Klart vand ved bundtovet
Et super flot vrag med masser af liv på. I flere huller kunne vi se store torsk som prøvede at gemme sig.

Lille taskekrabbe
Efter 20 min var det slut for mig og jeg startede en rolig opstigning, de andre to havde nitrox på og kunne derfor nyde den gode sigt lidt længere.

Nogen fik lidt længere tid på bunden, end andre…

Sigten var 5-8 meter – før Havbasserne
Til sidst dykkede Piv og bandt af.
På overfladen besluttede Steffen og jeg os for at udnytte det fantastiske sigt. Vi skulle forbi Mir’s Vrag, som lå på vej til Gilleleje havn. Resten af Basserne havde fået nok for den dag, så vi hoppede bare i uden at binde bundtorvet fast.

Bøjer over Mirs Vrag
Også på det vrag var vi heldige med sigten. Det viste sig at være et fantastisk dyk. Vi så mindst 4 kæmpestore krabber, mange store torsk og andre spændende ting.

Spændende ting! (Men hvorfor tager man så en sløv skrubbe? red)
Steffen blev sulten og prøvede at få fat i en af torskene. Men han kunne ikke få den ud gennem hullerne. Til sidst gav han op og måtte nøjes med en rødspætte. Efter ca. en halv time var også dette dyk forbi.

Lidt til katten
På vej tilbage gik solen langsomt ned og gav et meget skønt farvespil over havet.

Solnedgange virker hver gang!
Tilbage i havnen ryddede vi op, satte Havkassen på traileren og sagde tak for en rigtig fin eftermiddagsdykketur.
Malte