5/8 2013

Oktantvraget, Hundevraget og S.S Norderney Vejret så stabilt ud indtil en gang ud på eftermiddagen, hvor det skulle lufte en del, så vi måtte hellere tidligt af sted. Rune og jeg mødtes i Kastrup 05.30. Temperaturen var tålelig i hedebølgetider, det var nok også det mest positive at sige om at stå så tidligt op! Piv og Steffen kørte direkte laden, hvor båden lige skulle hægtes på og tankes, derefter ned til Smygehamn, 5 min kørsel derfra.Der var fred og ro på havnen og havet lå hen i havblik, så kunne det ikke blive meget bedre, og vi kom rimeligt hurtigt ud af havnen.

Morgenstemning i Smygehamn

Planen var først lige at genvurdere et lodskud på et vrag, jeg har loddet, men ikke dykket, som vi fandt i 2011. Det havde så ringe udbredelse og højde, at der har været andre, mere sikre, vrag i området. Men denne gang skulle det være, og fremme på positionen erfarede jeg, at lodskuddet ikke var blevet større. På sonaren kunne man tydeligt se omridset af et vrag, men hvad det kunne være, afslørede den ikke. Der var 45m på bunden, og det ragede en god meter op. Nå, der var ikke andet end at se det med egne øjne. Jeg koncentrerede mig om at få smidt loddet rigtigt og overgav rattet til Steffen og gjorde mig klar, ikke uden forventningens sitren i kroppen. Jeg nåede hurtigt bunden, der var god sigt hele vejen, men ikke noget vrag. Kæde og lod lå i en bunke oven i hinanden, så den var ikke trukket af vraget, så det måtte være lige i området. Jeg trak tovet ud til den ene side, ikke noget vrag der og så tilbage igen. Min opmærksomhed blev dog afledt af et underligt væsen, der svævede bugtende et par meter over bunden. Den skulle lige videodokumenteres og få sekunder efter, øjnede jeg de første vragdele og selve vraget. Jeg kunne hurtigt se noget tømmer og en bunke af mursten, der havde været skibets last. Jeg var den eneste der skulle dykke her, i første omgang i hvert tilfælde, så der skulle ikke bindes på, så jeg trak bare lige tovet hen og slog det om et bræt.Jeg tog en vilkårlig retning, og bevægede mig langs bunken af mursten, som var skibets last, der blev afløst af andre lergodstyper. Vraget var meget nedbrudt, og bunken stod suverænt som den højeste del af vraget. Dækket manglede helt og spanterne stak op ad bunden, langt under knæene. Der var ikke ret meget tegn på rigning, eller maskine eller sågar ankre, så da jeg nåede den ene ende, uden at have hoved og hale på vraget, vendte  om og tog den anden side tilbage. I den anden ende var der tydelige tegn på beboelse og erfaringen sagde mig, at det var agter. Lige under mudderet lå noget porcelæn, flasker og ikke mindst en flot og helt intakt oktant i træ. Ud fra tilstanden på vraget at bedømme, samt ud på udformningen af oktanten og en ølflaske, vurderede jeg vraget til at være ca. 100 år gammelt, eller slut 1800 tallet, uden maskine og ca. 15-18m lang. Jeg tog den lige en tur mere op i stævnen for med den hårde bunke af sten, så kunne der godt gemme sig noget interessant der, som ikke var dækket af mudder. Det var der også, og derefter var tiden gået, slap strikken om brættet og begav mig op ad tovet til en passende mængde deko i det varme topvand.

Fine forhold på havet!

De andre var efterhånden spændte på at høre om mine bedrifter, men mere forventningsfulde over dagens andet mål. Rune var blevet lovet en tur på S.S Norderney, ca. 6 mil yderligere sejlads, hvor han mente at have glemt noget sidste år. Norderney er en damper fra 1. verdenskrig, 130m lang, og der skal mange dyk til at få ordentligt styr på madammen. Jeg kan ad gode grunde ikke fortælle mere om deres dykning, da jeg ikke dykkede den, men der blev meldt om fantastisk sigt, og alle havde gode dyk, ikke mindst Rune.

PIV mander sig op!

Mit andet skud i bøssen skulle bruges på endnu et trævrag, som vi fandt sidste år. Vi kalder den “Hundevraget” ud fra 2 flotte og helt intakte sømandsporcelænshunde, vi har fundet i vraget. Trævrag ca. 25m langt, lastet med kul, fra ca. 1870´erne. Vraget ligger kun ca. et par mil fra Norderney, vi lod bøjen stå, så de andre kunne dykke der igen, når jeg var færdig, og smed endnu en bøje i Hundevraget. Jeg glædede mig hele vejen ned af tovet, der skar som et hvid pil gennem det klare grønne vand. På 42m lukkede mørket sig om mig, og sigten blev desværre noget ringere, måske ikke dårlig, men noget mælket i det. Årsagen var en masse torsk, der havde mudret det hele op. Nogle gik frit over vraget, men overalt lå der torsk under tømmeret og gned deres fedtede haler mod mudderet, så det stod op om ørerne på dem og ikke mindst mig. Jeg svømmede ud i stævnen, hvor jeg fandt kasserne med ølflasker, som må have været en smule dækslast. De var imponerende som altid, meget flot at se de intakte kasser, nogle på hovedet, andre stående ret, med halsene stikkende op. Et flot klenodie, hvis man kunne bjærge en hel en og sætte den i stand, men ved nærmere eftersyn, var træet  meget mørt og bedre tjent med at blive dernede. Herefter svømmede jeg ned i agten og kiggede efter om der skulle være noget jeg havde glemt at iagttage, sidst jeg var der. Et vægur lå i mudderet, stadig med glas i, men alle bevægelige dele raslede ud da jeg tog fat i det. Ærgerligt at de ikke lige havde ofret på skruer og nitter i messing i stedet for jern, der nu var rustet væk og gjorde alt usammenhængende. Jeg svømmede ud på bunden, hvor der var 46m dybt og min nitrox 28 gik lige til grænsen, og inden jeg nåede at tænke mere om iltforgiftning, opdagede jeg noget helt lyst mellem spanterne. Det var en albino torsk! Helt uden pigment og et rød øje når jeg lyste på den. Jeg filmede lidt, men den var så lys, at selv uden lygten direkte på, så vidste jeg at filmen ville blive udbrændt lige der. Jeg fik fat i ørerne på den og puttede den i posen, den måtte de andre se. Dagen må have været i arternes dag, normalt ser vi kun torsk og atter torsk, men pludseligt lå en fin stor rødspætte foran mig og jeg fik også fat i denne og glædede mig allerede til friske fiskefileter. Glæden var dog kort, for da jeg puttede den i posen, kom jeg til at lukke albinotorsken ud! Nå, men noget måtte der jo være på filmen. Det eneste der var tilbage, var masser af dekotid, så jeg bandt af op svømmede op.

Godt med fladt vand, når der skal sejles langt!

I båden var der rastløshed at spore. Vinden var begyndt at friske op, noget senere end lovet og vi sejlede tilbage til Norderney, hvor de andre kunne dykke på en gang. De havde endnu et fint dyk, vinden havde tiltaget yderligere, men stadig kun en 5-6m/s og vi havde en problemfri tur ind.En lang dag på havet, 65 sømil sejlet og 120l benzin fattigere, men det hele værd.

Man forstår jo godt, hvorfor visse skibe har vagter ombord!

Beklager at videoen er uden musik og noget hurtigt redigeret, men den giver en meget god fornemmelse af, hvordan et 100 år gammelt trævrag ser ud i mudderet på 45m vand:-)

Video fra turen

Henrik