6/4 2013

Øresund – en gnist af forår. Foråret lader vente på sig i år, og havnen i Rungsted var stadigvæk ikke isfri. Faktisk var der så meget is, at Allan måtte kæmpe noget med båden, for at komme ud til enden af den bro, hvor hans båd ligger. Og vi måtte slæbe vores grej derud!

Klar til afgang!

Vi fik smidt vores grej ombord, inklusive kaffe og andre vigtige fornødenheder til vinterdykning. Og kort efter fik vi listet båden ud i ”sejlrenden”, hvor isen var brudt.

Frit vand forude!

Vinden var totalt fraværende og morgensolen skinnede, så vi havde en behagelig tur over Sundet, mens vi fik lidt morgenmad. Vores tur gik mod et af de lavere vrag i Sundet, hvor vi ikke fik ryddet ordentligt op sidst vi var der. Vi kom frem og fik smidt vores lod. Bundtovet kunne ses næsten helt ned og vi kunne også se, at strømmen var lige så svag som vinden! Under disse truende forhold blev Thomas ekviperet med en pose fuld af hævesække, og få øjeblikke senere væltede han ud over siden. Vi kunne følge hans åndedræt på ekkoloddet og kort tid efter var den første sæk i overfladen og så endnu en og endnu en – det gik stærkt og snart efter var de seks sække og Thomas tilbage ombord.Det tog godt tyve minutter.

Udsigt til arbejde!

Det satte os andre lidt under pres, og jeg var næste mand i køen. Jeg blev forsynet med samme grej som Thomas og væltede ud over siden og ned. Vandet var meget klart og der var ingen strøm i overfladen og kun en meget svag strøm på bunden, men den hjalp en del ved at holde sigten brugbar under aktiviteterne. Temperaturen på bunden var behagelig og lidt over 6 °C, men det var jo et arbejdsdyk, så det var ikke svært at holde varmen. Jeg fik også hurtig sendt sækkene op, og jeg var et par minutter hurtigere end Thomas. At han skulle gøre fast inden han kunne begynde, kan umuligt ha’ betydet noget.

Glad mand

Herefter skulle Allan selv ned og vurdere status på oprydningen. Han mente ikke, det var i orden og han sendte også seks affaldsposer op, og da han kom op, mente han godt, at vi kunne rydde lidt bedre op. Thomas blev sendt i dybet med yderligere fire sække. Denne gang tog Thomas sig god tid, men han havde set lidt på noget fladfisk, som han alligevel ikke ville ha’ med op.Da han var tilbage i båden fik vi os en tiltrængt hjertestyrkning og en enkelt øl til at skylle frokosten ned med. Vi fik også tjekket bådens hastighed. På vejen ud, kunne vi sejle over 13 knob, men på returen kunne vi kun komme lidt over 7 knob. (Skipper mente, vi nåede over 9 knob,og Skipperen har jo altid ret! Red.)

Ud over at hastigheden var påvirket af vores oprydning, var der også visse begrænsninger i bådens styreegenskaber, så vi måtte arbejde os langsomt ind til broen for at læsse vores udstyr af – selvom isen nu var væk.

Bolværksmatroser

Foråret var kommet, lunt og solrigt, og i en ideel verden, var vi kommet længere væk end en tur på Sundet! Det gør vi næste gang!Kim R