27/5 2013

ØresundVi er jo nogen, der igennem længere tid har arbejdet hårdt for at bringe Sverige tilbage til Danmark, så vi benyttede os af chancen for at komme lidt videre, da vejret var helt stille denne eftermiddag. Nu er vi jo godt klar over, at vi ikke kan overtage hele Sverige på en gang, men vi arbejder med det lange seje træk og sådan lidt ”i det små”. Vi ville endnu engang bringe nogle hundrede kilo af det gamle land tilbage, og forholdene var jo nærmest ideelle. Det var kun Allan og undertegnede, der havde mod på at overtage Sverige, de andre ville dykke rekreativt – og fred med det – det har vi jo også selv prøvet! Før vi kom frem til positionen, havde vi klargjort bundtov, og jeg var stort set omklædt og klar til at hoppe i havet. Da vi nåede frem, blev loddet kastet i vandet, efterfulgt af undertegnede med en pose fuld af hævesække. Der var noget nordgående strøm, men ikke så meget, at det forhindrede os i dagens opgave. Da jeg kom ned ad tovet, så jeg en masse af de sten, der skulle repatrieres. Og mens jeg udså mig passende bidder af det gamle land og proppede dem i sækkene, kunne jeg høre Allan begyndte at sejle rundt over hovedet på mig.

Alt for “Tæt-på”!

Jeg kunne også høre noget, der larmede meget mere, end hvad Allans lille dieselmotor kunne klare. Men, i Øresund er vi jo sjældent helt alene, og jeg var heldigvis uvidende om det drama, der udspillede sig på overfladen. For at gøre en lang historie kort, så skal man nok ikke satse på, at større skibe respekterer små skibe med dykkerflag! I hvert fald var Allan bestemt ikke imponeret over besætningens evne og vilje  til at overholde søfartsreglerne. Og lidt tankevækkende – ikke mindst den lave bunddybde taget i betragtning!

Jeg selv kom op, og vi skulle så lige jagte hævesækkene, der drev mod nord. Det var en tung og meget varm opgave at hive sækkene indenbords. Det kunne på et øjeblik få en til at gennemsvede den i øvrigt varme inderdragt.

Andetholdet på vej

Herefter skulle Allan i og gentage proceduren. Han formane en del angående udkik, og om jeg nu også kunne starte båden etc., inden han hoppede i. Heldigvis var der ikke nogen skibe, der kom lige så tæt på, som tidligere.

Stenfisker

Da Allan var tilbage i båden, måtte vi igen sejle mod nord og bjærge vores lille del af nabolandet.

Fine forhold til bjærgning!

Og så ellers tilbage mod Rungsted over et helt fladt Øresund, mens vi drak et par alkoholfrie læskedrikke af uvis oprindelse. Kim R