12/4-2012
Nixe og Taifun, “Fisk til alle” Årets første “rigitge” dykkertur startet med afgang fra Gilleleje kl. 9. Sten og Piv havde medbragt “dimsen” til bummen (som heldigvis virkede). Anders havde fået overtalt hans kæreste Mee til at komme med, og det var super hyggeligt, dog en sej “jomfrutur” at tage med på for første gang. Målet for turen var “Ostmark”, det er jo desværre et af de fantastiske vrag der er alt for sjældent at der er mulighed for at nå til.
Bådpakning
Vejret viser sig fra sin bedste side.
Vi sejler et stykke tid og vurdere at forholdende måske ikke er helt til de 30 mil til Ostmark, vi beslutter herefter at heade mod “Nixe” og evt. tage “Taifun” på 2. dyk. Overskyet var det hele vejen frem til positionen men det forsvandt heldigvis senere på dagen. Jeg indrømmer at det var mig der ville ændre kurs for dagens dykning, det fortrød jeg lid,t efter at forholdene længere oppe i Kattegat var noget bedre end forventet. Jeg frygtet måske bare lidt at turen ville tage en krig og hjemsejlturen være en hård omgang, og med en halvmarathon søndag morgen i baghovedet, var det nok bare bedste at ændre kurs:-
Det søde kærstepar
Overfladehygge
Nå, men “Nixe” blev nået og Anden blev smidt i vandet. Jeg havde overladt påbindingen til Andres da jeg med meget stor sandsynlighed ville blive pisse våd i min dragt (kunne ikke finde hullet). Jeg hoppede i efter og kom ned på 15 m,. og kunne selvfølgelig mærke det kolde vand entrer min tørre dragt – pis! Sigten var super og jeg kunne se Anders, så jeg svømmede dog ned til ham og afleveret harpuner til ham, hvorefter jeg hurtigt kom i overfladen igen. Jeg havde forgrebet den våde omgang og lånt en ekstra dragt af min ven Tommy. Den kom jeg i og tilbage i vandet igen. Sigten var super på vraget dog noget ringere på bunden. Da jeg kom i båden igen og hørte Anders havde søgt fisk på hele vraget uden held, måtte jeg lige smide nettet med 5 skønne torsk på dækket:-)
Samlet fangst
Vi alle havde et dejligt første dyk og sejlet herefter til “Taifun” for at tage andet dyk. Vejret viste sig fra sin bedste side, med masser af sol og ingen vind. Det var fantastisk at komme sådan rigtigt på havet igen efter den noget lange kedelige vinter – nu er vi helt klar (også til noget varmere vand). Andet dyk foregik, for mit vedkomne nogenlunde som første dyk – med at fange fisk. Jeg havde efter første dyk, fået hjælp af Mee til at fjerne indvoldene fra fangsten. Efter sidste dykkertur til “Libra”, havde jeg fået fyldt vores fryser derhjemme, så de 6 torsk blev fordelt bland de andre samt mine ventene forældre hjemme på kajen i Gilleleje. Dog tog jeg selv havkatten med hjem. Hjemsejlladsen gik super og klokken var kun omkring de. 16 da vi ramte havnen igen. Velkomstkomite og afrigning og desværre ingen farveløl (til mig), det var nok også mest fornuftigt, da halvmarathon dagen efter gik super godt.Video fra turen:
Tak for en skøn dag på vandet, det var rigtig hyggeligt.F