25/7 2013
Nixe og MirsVi kunne kun mønstre tre personer til en langtur, til trods for en gunstig vejrudsigt. Søren havde nærlæst prognoserne og var sprunget fra, da der på på trods af svag vind, også var lovet lidt regn og torden. Turen startede for første gang i en måned med afgang i regnvejr, vi sigtede mod Gilleleje og ville der tage den endelige beslutning om, hvorhen dagens færd skulle gå hen,
Ingen vind, men regnvejr
I Gilleleje var der helt vindstille og let regnvejr, men vi kom hurtigt af sted og dagen mål var Nixe først, og så noget andet bagefter. Efter en relativ behagelig sejltur, hvor eneste ubehagelighed var lidt regn i starten, kom vi til Nixe og fik efter lidt besvær slået vraget og kastet loddet. Sigten var +10 meter i overfladen og knap det halve på vraget. Der var ikke så mange fisk, som ved tidligere besøg, men der kom da lidt med op. Af ekstraordinære fund var en jomfruhummer, der levede som en almindelig hummer på vraget.
Jomfruhummer med identitetskrise
Temperaturen var 7 °C under springlaget. Måske ikke iskoldt, men der var alligevel rart at komme op over 17 meter og få varmen, selv om alle brandmændene krævede en del opmærksomhed.
Tja, det dykker jo ikke af sig selv.
Efter dykket skulle vi finde ud af, om vi skulle på Kronprinzen, Taifun eller en af de andre gamle krigstrawlere, der lå i området, men der var lidt urolig sø, og Juhl havde en meget gavmild nitrox, så vi valgte at tage Mirs på vejen ind, for her ville dybden ikke være noget problem.
Man kan jo altid skrue på et eller andet
Og efter vi nåede ind til Mirs var PPP ikke glad for lodskuddet, men der er jo ikke meget at slå, så vi kastede på noget, der trods alt mindede om et vrag. Og der var vrag, da jeg kom ned. Sigten var ca. 3 meter og der var en del torsk og langer i vraget. Der var samtidig en million kæmpe taskekrabber, hvor de fleste, iflg. PPP, havde rogn, jeg selv vendte dem ikke om, så det må stå for troende. Temperaturen på vraget var en grad eller to varmere end på Nixe, og det gjorde der meget mere komfortabelt. Brandmændene var der til gengæld ingen mangel på.Da alle var i båden efter dykket, fik vi os lige en forfriskning inden vi sejlede ind, vejret var stilnet helt af og solen skinnede igen, som vi jo har vænnet os til den skal.
Juhl & Søn
I havnen var der fest med karruseller og andet tivoli, Vi blev grebet af stemningen, og lavede vores egen fest i solen nede på molen, efter vi havde pakket bil og båd, inden turen gik retur til Farum. Kim R