5/4-2010
M575Jeg var hoppet på den første åbne invitation på mail-listen. Men endte faktisk med at blive eneste havbasse på turen. Selv om den var privat, så fortjener en offentlig invitation jo en lille beretning, så den kommer her. Der var skam 3 vrag-ture at vælge imellem denne 2. påskedag, med åben invitation.
Erbs med følge og undertegnede gik ud fra Hornbæk til M575 Minestrygeren, og jeg havde godt nok mine betænkeligheder, da jeg havde kigget på farvandsvæsnets prognose: 2-2½ knobs strøm, svagt aftagende hen over dagen. Men hvad, vi havde brandmanden som jo suverænt er M575-veteran og han udviste i hvert fald ingen bekymring.
OK, vi smed drægt med et enkelt jordbær. Og kunne se til at det pludseligt sejlede af helvede til, eller dvs vi drev hurtigt væk i den kraftige strøm. Jordbærret blev lige akkurat i overfladen, dog trukket noget under en del af tiden. Mens M575-veteranen kittede op kunne vi se bøjen poppe op, og så var den jo med tydelighed ikke længere fast i vraget.
Et drop senere gentog resultatet, jordbærret blev næsten trukket under, for så til sidst at trække sig fri. Så blev i anker sat i forlængelse af dræget og denne gang holdt det. Brandmanden blev smidt i et godt stykke opstrøms, og tog stort set bøjen med sig ned. Bøjen kom dog op igen, og så var det hans skydegale kompagnon som blev smidt i opstrøms. Alt vel fik de en del tid til at binde på, og så skulle bøjen fiskes op. Det er ikke lige til, når den stort set er trukket under, men det lykkedes til sidst.
Vel påbundet stod jeg godt nok noget tvivlsomt og tænkte på CCR, stageflaske, kraftig strøm og en stige .. Båden lå stille over grunden men skød en imponerende fart gennem vandet! Men vi kunne jo starte med at se hvordan det gik for pionererne når de skulle op. Og selvom nogen hang i en arm, EFTER stigen , kom alle med fælles indsats op.
Anders og Jonas røg i, og så skulle jeg jo til at beslutte mig. Nu vel, der ligger et vrag man ikke har været på, så fuck bailout-stages det er alligevel kun 25m. Og nå man nu skal kæmpe sig igennem strømmen, og specielt op ad stigen igen, så tager jeg kun et dyk, men tager til gengæld en time på vraget 😀
Mine betænkeligheder havde vist gjort de to gamle rotter tilstrækkeligt nervøse, og de så med nogen undring til mens jeg iførte mig mine rustne kugle-haner, bankede mine displays osv. I hvert fald blev jeg sendt i mens de nøje holdt øje med en, men I kom jeg, og strømmen aftog hurtigt under 3m for helt at forsvinde under 9m. Nede på vraget havde jeg en fornøjelig time, med at finde ud af hvad der var hvad, idet sigten var ret beskeden. Men kanon, rasle-kasser, granater, de to fine jern-skruer, ror, bro, osv. Blev studeret. Man frøs efter ca. 25minutter, men så omkring 40minutter kom varmen tilbage ofr at det så blev RIGTIGT koldt efter 60 minutter.
Nu dykker Havbasserne jo normalt på Otto når vi er i den ende af Øresund, men hvorfor er mig en gåde det er sguda et fedt vrag! Massere af fine huller og detaljer at kigge på, lav dybde, torsk osv. Nå efter da ca. 60 minutter på bunden var det på tide at forsøge at ramme stigen. Men fuck der var strøm. Det blev i første omgang til en siddende stilling, men med benet på den rigtige side. Med lidt asen, masen og hjælp kom man også indenbords. Ca. passende tid til at de andre kunne starte deres andet dyk. Jeg frøs så inderligt at det eneste jeg tænkte på var den varme kaffe i termokanden, og samtidig var jeg jo begejstret over vraget. Massere af gode historier senere, var der kigget på det der var blevet gravet fri af dem der havde været LANGT inde i vraget. Vi kiggede også på det dem der havde afført sig grejet dernede for at i bedste fridykkerstil at klemmer sig ned til en dims, og de fik den med op 😀 Tilbage var jo blot de få sømil ind og afregne.Super tur super vrag Nicolai