14-22/11 2014

Maldiverne 2014 Endnu en gang gik egypterne glip af vores gode selskab. Der var udsolgt på flyverne derned og der var tilmed kun middelmådige ture tilbage, så Kasper søgte på noget alternativt. Det blev en tur til Maldiverne til budgetpris, hvor flyruten derned endte med at gå over Moskva. Fredag d. 14/11Turen skulle omsider begynde – omsider er måske ikke korrekt, for turen blev bestilt i sidste uge, og confirmed tirsdag et par dage før afgang. Hverken Kasper eller jeg var klar til at holde ferie, men vi havde billetterne og fik lukket et par af hullerne på jobbet tidligt om morgenen, inden vi skulle nå check-in senest kl 11:00.

De sidste formaninger…

Vi nåede det i fin stil, men der var andre i lufthavnen, der også skulle gennem check-in og sikkerhedskontrollen. Vi nåede heldigvis lige en lille fadøl og en sandwich, inden vi skulle debutere som passagere hos Aeroflot. Vi havde ikke hørt meget godt om dem, men flyveren afgik rettidigt, og der var god plads på ombord, så vores frygt blev gjort til skamme, dvs lige indtil de serverede den tørreste bolle i mands minde. Men kaffen var ok!I Moskva gik det også fortræffeligt, lufthaven var bedre end det, vores forhåndsinformationer havde antydet, så vi tøffede rundt og hyggede os i et par timer, inden vi fik en SMS fra rejseselskabet om, at de havde givet båden besked om vores forsinkede ankomst. Der var ingen tilgængelige informationer på lufthavnens afgangstavler, men et besøg ved transit-disken bekræftede, at vi først skulle flyve tidligt næste morgen… Vi skulle så vente på at blive kørt på hotel, og det gjorde vi så i et par timer eller tre… Og vi skulle lige samle nogle andre strandede passagere op på vejen, det varede en god halv time, så vi nåede hotellet kort før midnat. Her blev vi ledt ind af bagindgangen, for vi havde ikke visum til at tale med de lokale. Vi fik et spartansk og meget russisk inspireret måltid – noget med kål og kartoffelmos og et eller andet, der var kogt i olie, inden vi kunne få tildelt værelse og skulle vækkes tre timer senere.

Kasper hygger med russerne….

Lørdag d. 15/11Vi blev vækket ca. en halv time senere end det, de havde sagt de ville, men vi kom ret hurtigt ned i bussen og af sted til lufthavnen, hvor vi igen blev ledt ind ad bagdøren, for vi havde jo i princippet slet ikke været ude. Sikkerhedstjekket gik meget hurtigt og snart efter sad vi en halvtom maskine mod Male. Heldigvis var der flere tomme stolerækker, hvor vi kunne ligge ned.  8-9 timer senere landede vi i Male. Vi kom overraskende hurtigt igennem immigrations- og toldbehandling, og guiden fra båden – Chris- stod klar til at modtage os. Han fik samlet dem, der skulle med os til båden, det var tre russere Ekatarina, Oleg og Mikhaill, der var med samme flyver som os, og et par englændere Justine og John. Vi blev sejlet ud til M/V Emperor Atoll, der husede de sidste gæster – det var yderligere et par russere Elina og Iskandar, en brite af asiatisk oprindelse ved navn Choo og Jamie, en kineserpige fra New York, der boede i Australien. Efter en kort introduktion, hvor vi skulle vise vores certifikater, var vi clearet til aftensmaden, der i bedste Maldiviske(?) stil var asiatisk/indisk inspireret og meget velsmagende.Søndag d. 16/11 Check-dyk skulle ske ved 7-tiden på Lankan Manta Point, og der var vækning kl. 6:00 for dem, der ikke stod op af sig selv! En kort briefing senere kom vi ombord på Dhonien og fik sat vores grej sammen, så godt det nu kunne lade sig gøre, når det ikke passede helt. Men vi kom i vandet, relativt ordinært til at starte med, bortset fra de 29 grader i vandet, men kort efter kom den første manta og så endnu en og så en million dykkere.

Legesyg manta

Der var 5 mantaer, der var totalt ligeglade med vores og alle andre dykkeres tilstedeværelse i de tre kvarter, vi var på rensestationen. Op efter en time og så stod den på morgenmad og transport.

Endnu en manta…

Vi skulle krydse over åbent hav til Ari-atollen. Det gik fuldstændigt smertefrit, der var kun små dønninger agtenfra og solen bagte ned fra en skyfri himmel. Vi fordrev tiden med lidt god mad, og sol for de hårdføre, for solen brænder hårdt så tæt på ækvator. Efter 5 timers sejlads skulle vi i vandet igen, denne gang ved Bathila Maaga Kanthila. Strømmen var svag, sigten middelmådig, der var en grå revhaj og en håndfuld hvidtippede revhajer. Der var også napoleonsfisk og kartoffelbars, men ellers var det lidt ordinært. Korallerne var ikke pæne, nærmest slidt ned og dækket af brune alger. Men vi fik da en times tid til gå med at stirre ud og op i det blå efter skyggen af en hvalhaj.

Sulten pig-rokke

Vi sejlede derefter ind i læ af en lille ø, og vi skulle natdykke ved Maaya Thila. Der var meget liv, hvidtippede revhajer, big eye trevally og stingrays af forskellige arter var meget ophidsede og på jagt oven på revet. De var ikke sky og kom endog meget tæt på. Kaspers lygte blev træt i starten af dykket, så han var blind passager på turen rundt om thilaen. Afslutningen på dykket var action på højt niveau, hvor hajer, trevallyer, muræner og rokker på det nærmeste var ved at æde hinanden for at komme først ind i revets sprækker efter skrækslagne byttedyr. Der var også en enkelt skildpadde, der skyndsomt trak sig tilbage, da en tredive-fyrre dykkere lavede jacuzzi over revet.

Manta i overfladen

Tilbage på båden skulle vi lige igennem endnu et lækkert måltid inden aftenshowet begyndte. Først en og siden to mantaer slog saltomortaler i projektørlyset bag båden, hvor de åd af det plankton, der blev tiltrukket af lyset. De kom helt hen til båden og op i og over overfladen. De legesyge fisk fornøjede sig i flere timer, og vi blev trætte før dem.

Mandag d. 17/11 Morgendykket skulle være på den samme koraltop som natdykket Maaya Thila. Det startede godt ud med, at der stod hvidtippede revhajer ude i den svage strøm, og de blev suppleret med adskillige af deres grå fætre. Hajerne virkede ikke særligt sky, nærmest totalt ligeglade med os, så det var ganske nemt at komme tæt på.

Der var ikke mere strøm på den her!

Revet var fint, om end lidt slidt, der var spor efter mange besøg. Men der var masser af fisk. Og vandet virkede lidt mere klart end tidligere. Og så var der lidt mere strøm, men det er sikkert derfor at vi har hajerne så tæt inde på revet. Vi fik også lejlighed til at afprøve de udleverede reef-hooks, et meget praktisk stykke værktøj på strømfyldte koralrev. Dykket blev afsluttet på toppen, hvor der natten før havde været stort drama, nu herskede der fred, og de små fisk boltrede sig i strømmen.

Maalhoos Thila var næste dyk på turen. Et meget fint sted, der fik rent vand ind fra oceanet med den indgående strøm. Vi hoppede i og dykkede en slags cattledive, dog med flere grupperinger. Vi startede over sandbunden på ca. 30 meters dybde, men vi nåede hurtigt hen til revet. Der lå hvidtippet revhajer på bunden, og der var flere grå revhajer, nogle endda pænt store. På bunden ved revet var et stort område med store Garden Eels, der tilmed lod os komme nogenlunde tæt på, før de trak sig ned i sikkerhed i bunden. Der var masser af fanekoraller i fin stand og under de mange overhæng, var der helt dækket med blødkoraller af forskellige slags.

Banner-fish

Gulmasket kejserfisk

Fesdo Wreck var målet for næste dyk. Vraget er sænket for at underholde alle andre dykkerturister end Kasper og undertegnede. Vi dykkede pligtskyldigt med, og bevares, det var da et sødt lille Ander And vrag, der var pænt begroet. Men vi svømmede hurtigt derfra over til en koralknold lidt borte. Den top var meget fin, lige indtil der kom en flok dykkere af asiatisk oprindelse. De var alle udstyret med store kameraer og manglede svømmefærdigheder, så de traskede hen mod strømmen. Vi opgav denne lille perle og flygtede længere væk over til hovedrevet et halvt hundrede meter derfra. Her fik vi næsten fred, og revet var egentligt ok, selv om vejret sled hårdt på toppen af revet og skyllede knuste koraller og sand ned over os. Men der var forskellige interessante ting alligevel.

Porcelænssnegle

Efter dagens hårde program skulle vi også prøve, om vi kunne komme i vandet bag båden, hvis der kom mantaer og åd i projektørlyset. Der var mange både i lagunen, hvor vi lå (Fesdo Lagoon), så alene det, at en manta skulle finde vores båd mellem alle de andre tilbud ville være en stor ting. Der kom dog alligevel en manta og den slog fine saltomortaler bag båden, så vi kom i vandet. Vi skulle sidde på bunden i en rundkreds og lade vores lygter pege op. Bunden var leret koralsand, så sigten var, som når man dykker med en vragbasse på et mudderfyldt vrag, dvs ikke brugbar til ret meget. Mantaen(erne) lod vente på sig, så jeg blev hurtigt utålmodig og svømmede lidt omkring, der var egentlig lys nok til at orientere sig, og der var ikke meget liv ved de få koralblokke, der var. Efter trekvarter opgav guiden og så skulle vi op. Her var dykket højdepunkt, der var squids i vandet på 4-5 meters dybde, der fangede nogle af de rejer, der var tiltrukket af lyset. Tirsdag d. 18/11Vi startede med et tidligt morgendyk på Fish Head i kapløb med de andre dykkerbåde, Der løb en fin strøm, så vi kunne hænge i vores Reef Hooks, et ubetaleligt hjælpemiddel for en dykker på Maldiverne. Vi kunne hænge i kanten af revet og spejde ud efter hajer uden så meget som et enkelt spark med finnerne. Der var nogle pænt store grå revhajer og nogle skildpadder. Sigten var forholdsvis god og det gjorde ikke oplevelsen mindre!

Grå revhaj

Sur “Dark Spottet Moray Eel”

Skildpadde, der er crash-landed ind i revet

Moofushi, et rev hvor vi skulle rundt om hjørnet og se nogle koralblokke, der angiveligt skulle vrimle med fisk. Det gjorde de sikket også, men jeg tror ikke vi nåede så langt, for vi svømmede mod den frisk strøm i en lille halv time, før vi valgte at gå op på toppen af revet. Her kunne vi hage os fast og se lidt på alle de små hverdagsdramaer, der udspiller sig i de lokale fisks liv. Der var aggressive naboer, fjendtligheder mod familiemedlemmer og så var der lev og lad dø. Det var Darwins teorier for fuldt flor! Men selv den bedste forestilling får en ende, og denne her var ingen undtagelse, så efter en god time skulle vi op – igen som de sidste. Det har vi været hver eneste gang og det bliver vi nok ved med, det er jo en dykkerferie!

Skorpionfisk

Dagens sidste dyk skulle være på Dhiga Thila, også et fint sted, men denne gang med strømmen. Vi startede med en fin blæksprutte i dybet, den prøvede at gemme sig i et alt for lille hul, hvilket jeg syntes var sjovt. Jeg ved ikke med de andre, de var fløjet med strømmen. Der var en del fine fanekoraller, ikke de største i verden, men hele og på ret lav dybde -15-25 meter. Vi fortsatte langs revet og skulle se en ”Frogfish”, der angiveligt skulle findes ikke langt fra en hjerteformet hule. Jeg bemærkede ikke hulen, og der var ingen der fandt ”Frogfish”-en. På toppen af revet var der flere skorpionfisk, de første vi har set hernede. Der var også flere typer Anthias, bl. a. nogle lilla med gul ryg og hale, som Kasper fandt meget interessante – og de var da pæne, som næsten alt andet hernede.

Sweetlip

Efter dykningen skulle vi jo lige ind på den lokale ø, så vi kunne købe is og souvenirers af de indfødte. Øen lignede øen fra sidste år, men i år var klokken blevet så mange, at det var mørkt, og det forhindrede os i at udforske den alt for meget. Gadelys findes kun på hovestrøget.

Vi nåede dog at se både flyvende hunde og masser af krabber, inden vi returnerede til båden.

Dhangethi Hovedgade

Onsdag d. 19/11Five Rocks var dagens første mål, og det startede med at ikke alle var lige vågne og klar til afgang, så vi nåede først frem som nummer to.  Et ret lille dykkested, så det endte med at blive et ret overbefolket dyk, og oppe på koraltoppene blev vi gennemboblet af de bobler der blev afgivet under diverse overhæng og diffundere op gennem den porøse koralkalk. Men der var mange fine sager på toppen af knoldene, bl.a. var Kasper udsat for voldelige overgreb fra et par mørke småfisk på 8-10 cm. Men der var en anden art, der forelskede sig i ham og fulgte ham på hele dykket, lige til vi forsvandt med strømmen ud i det blå for at skyde bøjen op.

White Mouth Muræne?

Sun Island var næste dykkersted, men før vi nåede så langt, havde vi krydset rundt i et par timer og ledt efter hvalhajer. Vi fik dog set en gruppe grindehvaler med små unger, så tiden var ikke helt spildt. Selve dykket var fint, vi startede med at se en masse langustere, der krøb sammen i nogle sprækker, ikke langt fra hinanden. Der var enkelte hvidtippede revhajer og så ellers turens klareste vand. Vi så også flere skildpadder over revet. Efter dykket stod den på sejltur på tværs mellem atolloerne og der var en del store dønninger og regnbyger på den tur. Og en gruppe delfiner, der dog ikke blev hos os ret længe.

Cool skildpadde på det lave

Vi nåede lige frem til Alimata ved mørkets frembrud og kunne more os lidt med nurse-sharks og ca. 200 andre turister. Da vi havde haft nærkontakt med et par af hajerne, svømmede vi, dvs. Kasper og jeg, en tur ud på revet og blev underholdt af 5-6 store trevally’er, der var helt sorte og ude på ballade. De angreb enhver lille fisk, der viste sig i sprækkerne på revet, men de kunne ikke nå ind til ret mange. Der var dog en muræne, der drev flere småfisk lige ud i munden på konkurrenterne. Den havde dog også selv held til at få fat i en fisk under en koralblok, og så gik trevally’erne amok og prøvede at kante sig ind til aftensmaden. De havde ikke held med sig, og murænen kunne gylpe lidt i fred, inden den fortsatte nattens jagt. Herefter tilbage til båden og lidt aftensmad. Herefter fik en eller flere af russerne en skideballe for ikke at kunne lade fiskene være i fred, og det skal man jo! Og det gjorde vi faktisk også…

Der var fisk i alle huler

Torsdag d. 19/11Tja, vækning kl. 5:45 er jo åbenbart et problem for nogen, men det lykkedes dog til sidst for guiden, at få de sidste banket op. En kop kaffe og en breefing senere hoppede vi over i dhonien og var på vej til Miyaru Kandu. Her var for bredt til at krydse kanalen, så vi skulle følge revet og dykke langs med det med strømmen. Men vi fulgte guiderne til at starte med og de røg direkte ud midt i kanalen og hægtede sig fast. Det gjorde vi også, og så stirrede vi ud i det uklare vand for at se om der skulle kommenogle store dyr forbi. Der kom nogle hvidtippede revhajer forbi, men kæmpestore var de nu ikke. De kom til gengæld tæt på.Der var også en gruppe fine trevally’er, som vi jo har lært at elske for deres kompromisløse jagtinstinkt. Dykket blev selvfølgelig afsluttet på den modsatte side, så det var altså muligt at krydse kanalen. Og afslutningen af dykket forgik ved en meget spændende væg i klart vand!

Honeycomb Moray Eel

Vi skulle krydse åbent hav mellem Vaavu Atollen og South Male  Atollen. Det var en gyngetur af de bedre, og det meste i køkkenet og på disken endte på gulvet. Vi kom dog i smult vande efter 2-3 timer, og det var sikkert til stor glæde for mange, for der var efterhånden en del, der ikke så ud til at more sig. Herefter en kort brieefing, vi skulle dykke Guraidoo Corner i udadgående strøm med revet på højre skulder og følge revet rundt. Og ikke gå for dybt. Da vi kom igennem kanalen slog brandsøerne hårdt mod revet, og vi fik smidt en guide i vandet. Nu var strømmen indadgående og vi skulle lade os drive med ind i kanalen. Det startede ok ud, rimelig strøm, men stadigvæk kontrollerbart og man kunne fange et ankerpunkt, når man skulle se på noget. Vi så en del hvidtippede revhajer og kunne høre delfiner på hele dykket. Vandet var klart og man kunne se tunfiskene jage de mindre fisk sammen og angribe den med eksplosiv kraft. Det gav næsten et brag i vandet, når de satte af sted og hele stimen af byttefisk flygtede samtidigt. Vi drev med den tiltagende strøm og vi satte os fast og kiggede ud i vandet. Der passerede flere hajer forbi, der lå en lille hvidtippet revhaj ikke en meter fra, hvor vi havde kroget revet og så kom der også en ørnerokke og viste sig lidt frem. En fin stor napoleonsfisk havde heller ikke noget mod vores selskab, men en lille hidsig muræne var ikke helt tilfreds. Oppe på revet passerede der også flere hajer forbi, bl. a. sorttippede revhajer. Strømmen var nu taget så meget til, at det efterhånden var svært at holde fast i krogen og efter godt 50 minutter gik vi op i den rivende strøm, det var helt behageligt at ligge ude i det blå, for der fornemmede man ikke det hæsblæsende tempo, vi racede af sted med. Da vi kom op i overfladen mødte vi en af guiderne med et par gæster, og vi ventede lidt på at båden skulle hente os, men vi havde det nu meget sjovt i bølgerne. Der var et par af russerne, der havde haft fornøjelse af delfiner på dykket, delfinerne spang iøvrigt rundt lige der, hvor vi afbrød vores dyk.

Storfamile af anemonefisk

Cocoa Corner var igen en strømfyldt kanal, hvor vandet fossede ind i Atollen. Og der var godt med blæs på. Det startede fint ud med, at vi hoppede ned i en stor stime fusiliers, og der var en stor tun, der absolut skulle æde mellem os. Meget spændende og det gav et højt brag, da tunen nappede en af fiskene. Den svømmede velfornøjet videre med den lille fisk i munden. Vi kom ned på revet og fik kroget os. Det var vigtigt at finde en stor blok at hægte sig på, for der blev lavet noget der mindede om stenskred bag os. Vi så hajer og napoleonsfisk, og vi drev rundt om hjørnet og ind mod i atollen. På hjørnet gik det endnu stærkere, men det lykkedes dog at finde et hul i revet, hvor vi kunne puste ud. Her var der både skildpadder (5 stk.) og blæksprutter, men det var ikke kameravenlige forhold, for man skulle holde med krogen og støtte med hænderne. Vi kom op efter den obligatoriske time og skulle så tilbage til Emperor Atoll, der lå samme sted og i læ. Der var en masse andre både, der også var søgt ind i læ ved den lille ø, så illusionen af bounty-island var svær at få øje på. De to uddybningsfartøjer hjalp heller ikke meget på det.

Fisk og dykkerbåde findes i flokke…

Fredag d.20/11Medhu Faru – den sidste udfordring med høje bølger og stærk strøm. Vi fik set en enkelt haj, en napoleonsfisk og et par skildpadder. Og så fandt vi et interessant hjørne, hvor der var mange fine ting at nærstudere, og pludselig var der en lille hidsig muræne, der gjorde udfald. Den fik ikke fat i noget, men det opfordrede jo næsten til drilleri, og så kom der pludselig en til frem af et hul. Meget morsomt, når de ikke får fat!

En hidsig “Bandit”

Vi drev videre rundt og op på det lave, igen meget fint sted og nogenlunde strømlæ. Her lå en skildpadde og der var en fin muræne med et par pudserejer som selskab. Vores time var ved at være gået, så vi fik sendt ballonen op.

Muræne med pudserejer

Vi ventede et par minutter, men kunne ikke høre nogen båd, så vi gik op og kiggede langt efter den. Bølgerne var meterhøje, strømmen rivende og vi kunne næsten ikke se båden. Vi vinkede og fløjtede det bedste vi havde lært og efter et kvarters tid vendte de båden mod os og kom mod os. Dhonien havde fået nogle bank på havet, en dør og to vinduer var knust af en stor bølge, så der var glasskår overalt. Men vi var alligevel glade for at sætte fødderne på dørken.

Dhonien med knuste vinduer og døre

Herefter skulle vi have lidt morgenmad og en sejltur til Male. Sejlturen var ok, selv om det blæste en del og pissede ned det meste af vejen. Besætningen havde været så venlige at skylle vores grej og hænge det til tørre, selv om regnvejret nok ikke ligefrem hjalp på tørringen.

Vi kom frem til Male Lufthavn, hvor vi skulle ligge for natten.

Male

Vi havde hele eftermiddagen til at aflægge Male en genvisit. Da vi kom til byen, så det ud som om at Maldiverne allerede var ved at gå under, for gaderne var fyldt med vand efter de heftige regnskyl. Utroligt, at vandet ikke bare løber af, når havet er så tæt på.Male havde ikke forandret sig ret meget i løbet af det sidste år, i det mindste ikke, så vidt vi kunne se. Men de to timer gik hurtigt, så vi fik travlt med at komme tilbage til Dhonien.

Tunflåden gør klar til nattens fiskeri

Tilbage på båden skulle det fugtige grej lige smides i en taske, og så var vi klar til den sidste nadver ombord på M/V Emperor Atoll. De sidste planer for vores afrejse blev også lagt, men præcist hvordan vil nok vise sig senere.. Vi fik et par pilsnere med englænderne, der havde haft en god tur men de ville aldrig mere ombord på en båd med russere. Det var en grov generalisering, for så slemme var de ikke, tror vi nok. Vi oplevede heller ikke at de kom op uden luft og med deko i den stærke strøm, det var vores dyk for lange til.

Den sidste nadver

Det var med bæven i hjertet, vi skulle med flyveren fra Male. Men det gik overordentligt smertefrit. Vi brugte 2 minutter på checkin og security og flyet afgik rettidigt. Det landede også rettidigt i Moskva, men vi skulle alligevel skynde os, for vi skulle have boardingkort til den sidste flyver fra Moskva. Men også det gik over al forventning og flyet til København afgik også rettidigt. God plads på flyveren og vi landede lidt før tid, så en positiv oplevelse – men, og det er der jo altid, vores bagage var i Moskva, og her, hvor disse linier skrives, er den vist nok i København og på vej hjem til os…

En kort evaluering af turen:Maldiverne er det nye Rødehav! Vi var ikke alene/eneste båd på en eneste overnatning, vi havde heller ikke revene for os selv, sigten var svingende fra super god til elendig, maden var bedre end i Rødehavet (men ikke så god som sidste år), vores båd var en båd til “budgetpris”, men fungerede ok, selv om pladsen var trang. Heldigvis var der også kun plads til 12 turister. Og vi fik plads på båd og flyver med kort varsel. Dykningen i år var mere udfordrende pga. strømmen, som til tider var meget stærk. Desværre var gruppen af turister ikke homogen, men det var mest guiderne, der led under det. Maldiverne igen? Ja, men ikke så ubetinget, som efter sidste år! Og vi har stadigvæk ikke set hvalhajer!

Ugen kort

Kim R