10/9 2015

M.S Korsar og S.Fi. Nixe Det er efterhånden svært at arrangere ture fra dag til dag, som vi gjorde før i tiden og vores vejrudsigter er som regel ikke til langtidsplanlægning. Torsdagens tur var således allerede i støbeskeen først på ugen, men det var først dagen før, at vi fire der kunne dykke, troede på vejret. Det var meningen at vi skulle i Østersøen og lade båden stå derovre, der er normalt et par gode ture endnu i sep/okt. Østersøen blæste væk og det var ikke den fineste melding for Kattegat, men vi skulle nok få dykket, spørgsmålet var kun om hvor langt vi kunne komme ud.

Er de mon morgenfriske – eller lader de bare som om?

Vi mødtes i Gilleleje ved 7 tiden og her var det sgu blevet lidt efterår. Temperaturen sagde kun 6 grader og vanterne sang i masterne på sejlbådene. Pisse koldt for at sige det mildt. Gasterne blev ved med at spørge om hvor vi skulle sejle hen, men jeg undlod at svare, for vi måtte ud og se på forholdene først. Vi fik pakket og kom af sted og uden for molehovederne rendte der nogle halvgrove søer, men de kom fra øst som vinden, hvilket betød at vi kunne sejle på langs af bølgerne og det er ikke så slemt. Vinden skulle flove noget i løbet af dagen især i den østlige del af Kattegat, så området fra Gilleleje – Anholt – Torekov var inden for rækkevidde.

Fra Gilleleje går det altid mod nord…

Der var ønsker om Kronprinz Wilhelm, men den havde 2 af os lige set i 15m sigt, så det kunne kun blive værre. Ellers var der ikke rigtigt nogle ønsker. Jeg havde fået tanket is hos fiskerne i havnen, så der var en vis fiskelyst hos undertegnede, så jeg prøvede at sælge ideen om et for os nyt vrag ved store middelgrund, som Allan kender fra gamle dage som et godt fiskevrag, ved at snakke om lægt vand og sandsynligvis god sigt. Det blev det så. De 24 mil gik smertefrit, vi kunne sidde ned hele vejen.

Man forstår godt det ulne ekko

Lodskuddet så underligt ud. Det var svært at få et massivt ekko. Jeg kunne svagt huske at Allan havde fortalt at Korsar stod med næsen i mudderet og kølen skråt op i frit vand, men det så nu alligevel noget underligt ud.

Det er ikke så svært at finde det højeste punkt

Til sidst fik vi et fast ekko og loddet blev smidt. Der var 32 m til bunden, så det var jo easy diving og Kasper kastede sig i vandet for at binde på og jeg kom lige efter bevæbnet til tænderne med kniv og harpun. Fra 14 m kunne jeg skimte Kasper nede på vraget i den dybe ende og kunne med det samme se at sigten var god. Det var dog først da jeg kom helt ned og kiggede op mod vraget på lavere dybde at jeg fik et dejligt kick.

Der er ikke meget mudder på skrue og ror…

Der var dømt akvarievand og masser af dagslys på vraget. Korsar er lastet med stålruller og nede i lastrummet var der et mylder af liv. Masser af taskekrabber og flotte store torsk, hvor en enkelt hurtigt kom i posen. Mest spektakulært var det at glide udover agten og se ned på skrue og ror der stod 6m over bunden i frit vand og herefter lade sig glide ind under vraget og svømme under kølen en godt stykke før den mødte bunden. Kenneth kom også ned og havde sit kamera med og blitzen blitzede flittigt. Kasper så ud som om han fik sig en lur oppe på hækken, men han lå bare og nød den gode sigt og fordybede sig i myrimader af bittesmå søstjerner der var over hele agten. Piv fik også et godt dyk og bandt af, vi skulle jo videre i teksten.

Oppe efter et godt dyk!

Plotteren blev gransket i pausen og vi var enige om at forsøge os med endnu et vrag på nogenlunde samme dybde for at få mere af den gode sigt. Der var desuden relativt langt stik modsø, til større og dybere vrag og det var ikke så attraktivt. Sidst men ikke mindst, så var det med skjult fiskebagtanke at jeg foreslog S.fi. Nixe, der både lå på kursen ind mod Gilleleje og på samme dybde som Korsar. Her har vi været før med stort fiskeheld.

Det kan godt være svært at filtre fisk og harpun ud af de her!

Det tog ikke lang tid til positionen og da vi havde dykket relativt lavt og havde procenter på flaskerne så kunne Kasper jages i med det samme. Vi nød dog lodskuddet lidt med hvad der så ud til en kæmpe stive sej over vraget, hvilket blev dokumenteret med fiskestangen. Pirken kunne ikke ramme vraget uden sejene hoppede på af sig selv. Jeg bad Kasper vente på mig, jeg ville gerne med ned og se med egne øjne den stime sej og ikke langt nede af tovet, Kasper først, stod der en massiv stime sej hen over vraget. Der var ikke helt så god sigt på første dykket, men alligevel en 4-5m. Vi lavede touchdown samtidig og Kasper og jeg blev mødt af en stor stime torsk der kom op fra vraget og ude fra bunden omkring vraget. Vi lå lige lidt der og nød synet hvorefter Kasper bandt på og jeg ladte kanonen og gik på jagt. Der var torsk overalt og de støvede desværre ret meget, nok derfor Kenneth var lidt skuffet over sigten. Der røg en masse mad i posen og min blodrus blev styret, samvittigheden intakt ved tanken om den store bunke is der var i båden, så fiskene kunne komme hjem i god forfatning. Kasper havde sågar også fanget sig en flot stor torsk, først troede jeg han ville forære mig den, Kasper spiser jo kun fisk der er færdigkøbt og helst paneret, men han trak den til sig da jeg tilbød ham plads i mit net.

Klart vand gør bare dykning bedre…

Stævnen på Nixe var faldet sammen, så nu var gulvet under bakken højeste punkt. Det lignede at et trawl havde haft godt fat i vraget for det meste lå samlet ude på bunden sammen med rupperlinen fra et trawl, men bortset fra det lignede vraget sig selv. Et spændende vrag med masser at kigge på og  fyldt med kringlekroge der gemmer på noget at kigge på. Jeg lå et stykke tid og forundredes over hvor stort spillet til lastrummet var, det så helt fejldimensioneret ud, men sådan var tidens dampspil åbenbart på de gamle fiskefartøjer, for det ses også på de andre damptrawlere rundt omkring.

Hvorfor fanger han kun de små?

Posen var fuld, middag til flere dage sikret, 2 rigtigt gode dyk, Kattegat når det er bedst og så var der kun 10 strafminutter tilbage i boksen til at fordøje det hele. Piv passerede mig lige og efter et hurtigt nik forsvandt han i dybet og jeg mod overfladen. Kasper havde allerede fundet kassen frem med snegle fra tanken, men vi blev enige om at gemme dem til Piv også kunne være med. Sejlturen ind gik også smertefrit og som på bestilling så vi igen flere marsvin 10 mil fra havnen som vi plejer.

Så  er der lidt til fiskefrikadeller

Vi fik rigget af og Kasper kom med hjem og fik nogle nyopgravede kartofler til sin fisk, efter at have set hvordan fiskefrikadeller først bliver til ved filetering af fisken. Næste gang må han gøre det selv.Mere fra Allans hjemmeside om de to vrag: http://vrag.dk/vrag/korsar.htm http://vrag.dk/vrag/nixe.htmHenrik