Lysekil 2024 (8-12 maj)

Onsdag

Dennis

Som sædvanligt drog vi af sted mod Lysekil i let spredt orden, da tiden nærmede sig Kristi Himmelfartsweekenden.

Henning og Peter H var kørt tidligt, og fik en tur på Släggö. Team Carstensen var lige i hælene på dem, men tog deres checkdyk på Skår. Jørgen med Havskum på slæb tog det sidste møde i bilen nord for Göteborg. I Havgassen skulle vi lige have en halv arbejdsdag klemt ind, inden vi også satte kursen nordover samtidig med at Troels og Christian havde rendevous på færgen. En koordineret indsats, der dog alligevel endte med at de måtte mødes i Helsingborg.

Rørormene står flot på Släggö

Nu stoppede det så også med at være som det plejer. Der var mere vejarbejde og flere omkørsler end der plejer, og da vi kom frem, skulle vi ikke dreje mod Siviks Camping, men fortsætte ned i byen til Hotel Lysekil hvor det ny koncept Lysekil skulle stå sin prøve.

Første prøve blev at finde et passende sted at parkere Havgassen for natten. Efter nogle lidt optimistiske forslag fra dem, der havde haft tid til et par timer i baren, fandt vi en egnet plads på byens torv og kunne chekke ind på hotellet til en kølig pilsner og en nat i underkøjen.

På Hotel Lysekil er underetagen indrettet med vandrehjemsagtige værelser til 12 pax, et stort fællesrum med sofaer, høje borde til at kitte op, et tørrerum og fælles bad og toiletter. Derudover en 300 bars bank med fyldepanel lige ved den seperate indgang. Enormt praktisk.

Torsdag

Dennis

Vi fortsatte med en dag, der ikke er, som dagene plejer i Lysekil. Vi fik stiftet bekendskab med morgenbuffeten, og fik efterfølgende smidt bådene i vandet i et nyt slæbested i en ny havn. Noget er dog som det plejer: slæbestedet er stejlt. Men ned kan man jo som bekendt altid komme.

Bådene blev tøjret for i dag, for der stod en god vind ind fra vest, og vi tog færgen over og gik i vandet ved Fossens Camping.

Fin fløjfisk, der tager det helt roligt

Fossens bød på alger i de øverste 15-16 m. og udemærket sigt derunder, hvor man kunne se søpølser, troldkrabber, fløjfisk og en masse andre blød- og skaldyr.

Der er fine adgangsforhold ved Fossens Camping

Vi fortrak os retur til hotellet for at spise frokost i tørvejr – regnen kom nemlig ca som vi kom op af vandet. Frokosten havde Troels sørget for. Han skulle nemlig lige have limet lidt, inden han kunne dykke.

Lim skal der til

Vi gik i gang med at fylde flasker fra hotellets panel, og der skulle også blandes lidt nitrox. Men så opstod krisen, idet vi havde glemt en adapter. Men også dét kunne krofatter klare. Han havde lige nøjagtig den rigtige dims liggende som vi, lidt modvilligt, fik lov at låne.

Sigten var ikke så ringe endda

Vind og regn tog til mens vi tog mod til os og kørte ned til havnen for at dykke ved Släggö.

En snippe stikker snuden frem

Her var også smådårlig sigt i overfladen men det klarede op på dybden for igen at blive pletvis støvet.

Fredag

Peter C

Fredagen startede med forsøg på afgang kl 0830. Båden sejlede kl 0900 i lettere bølger, som tog gevaldigt til som vi nærmere os Gäven, med dønninger fra vest, og vind og bølger fra øst.

Let på tå

Efter 45 minutter og adskillige forsøg lykkes det ikke at ankre, hvorefter der blev sejlet til Berggylteskär, hvor vi kunne ligge i læ.

Dønningerne var hårdere ved nogle end andre. Kuløren kom tilbage i ansigtet da der kom fast grund under fødderne.

Mads og Peter C så 3 hummere. De første 2 fandt Peter C stolt, hvorefter Mads rykkede en sten og en tredje dukkede op. Sigtbarheden var igen endelig de første 10 meter, hvorefter den åbnede sig op og blev flot klar og kold. 

Troels havde haft et større limprojekt kørende og kunne stolt fredag morgen hoppe i vandet for første gang på turen. Det resulterede i at den nylimede hals manchet faldt af med det samme og dykket varede hele 2 kolde minutter. En ny tørdragt blev fluks lejet ved den lokale dykkerbutik.

Mere lim, skal der til

Danske pølser købt i Sverige blev grillet og serveret på båden og lagde en god bund for dyk nr 2.

 På dyk nr 2 prøvede Mads og Peter C at svømme den modsatte retning, hvorefter vi straks ramte ind i noget kraftigt strøm. Vi vendte om og gentog dagens første dyk og hilste glad på diverse hummere. Mads blev våd, men ville ikke op.

Forberedelser til natdyk

Til aftensmad blev et asiatisk fusion køkken valgt. Vi fik alle mad på forskellige tidspunkter, udover Peter C, som aldrig fik sin ret serveret. Der kommer vi ikke igen. 

På den igen

Et hold havbasser blev tilbage og holdte skansen, imens et friskere hold sejlede til Albäck og tog et natdyk. Kim var den eneste som så blæksprutte på 50 meter, som var særledes fotogen. Naturligvis strejkede kameraet i netop det øjeblik. De andre måtte nøjes med jomfruhummere og uendeligt mange rejer.

Jomfruhummer, en sulten cylinderrose, en sandkutlingsforhave og en sprutte.

Da vi kom tilbage til hotellet var de andre gået til køjs – selvom det ikke var så sent endda. Så vi måtte nyde vores G&T i vores eget selskab med nordlys over Lysekil

Lørdag

Peter H

Lørdag morgen begyndte med en dejlig morgenmad i god stemning. Vandet var fladt, og solen stod højt på himlen. Så fik vi pakket bådene i højt humør, og kursen blev sat. Forventningerne var høje.

Mens det stadig så rigtig godt ud

Fremme på positionen blev loddet smidt, og Kim for i for at binde på. Da flyderen kom op, blev det vores tur. På vej ned af tovet begyndte S.S. Amasis’ kæmpestore skygge at vise sig. Forholdene var perfekte, og med den rigtige gode sigt kunne man rigtig fornemme, hvor stort vraget er.

En glad dykker, der fik masser af tid på vraget

Vi valgte at svømme afsted, og efter lidt tid viste det sig, at vi var på vej ud i stævnen. Efter et hurtigt kig gik turen tilbage til stedet, hvor vi var bundet på. Da vi ankom til tovet, valgte vi at tage lidt ekstra straf og svømme mod agter. Vi nåede lige ned til det store dobbelte nødrat, da makker Henning mente, det var tid til at komme op, før straffen på tovet blev for grum.Vi skulle jo også i igen efter frokost.

Gydeklar han

Der var en farlig lebben på tovet på vej op. Det virkede som om, alle ville op på samme tidspunkt, men vi skulle jo hænge der lidt tid, så det var bare at vente, indtil myldretiden var overstået. Til sidst var det kun Henning, Dennis og mig tilbage på tovet. Lige pludselig tog fanden ved Dennis. Han transformerede sig til en klon af en emsig bademester og en gal centervagt. Han mente, han skulle bestemme, at vi skulle op, og det skulle være nu.

Kaffetid altid

Efter et mindre håndgemæng lykkedes det den gale bademester at få os op og ud af vandet. Meget mærkelig mand! Oppe på bådene var der en ualmindelig dårlig stemning. Det viste sig, at der havde været besøg af søværnet, og de ville hygge sig med nogle undervandssprængninger fra kl. 11:00. (Sikkerhedsafsanden var 3000 m, og vi var blot 2600 m væk. red.)

Deres båd og deres skæg var større end vores – så vi gjorde som de sagde

Dette forklarede den gale bademester. Så øv, det blev ikke til et dyk mere på Amasis, så vi måtte en tur ind på skæret og få en god autentisk svensk lunch. Da den var fortæret, måtte vi jo i igen. Selvom dykket var fint, var det lidt tamt i forhold til, vi havde sat os op til to gode dyk på Amasis.

Sol over Gäven

 Tilbage på land blev bådene trukket op, og vi sagde farvel til Kim og Henrik, som valgte at hoppe i bilen lidt før end os andre, der gik ud og fik lidt god mad. (Et sted hvor hverken playliste eller menukort var blevet opdateret i mindst 40 år. Never change a winning team. red.)

Søndag

Dennis

Kim og Juhl havde taget flugten aftenen inden. Og Jørgen, Henning og Peter havde fået nok. De sidste af os tog en hurtig morgenmad inden vi hoppede i de pakkede biler mod Skår. Fortroppen vurderede at der var plads til at vende det store vogntog dernede – vi stolede på dem, og havde heldigvis ret.

Alle fik et fint dyk i dejligt vejr og ok sigt. Hårvarre, rødnæb, skrubbe, berggylt og et par snegle gav os selskab. På overfladen var et hold divemasteraspiranter i gang med at gøre klar til at tegne kort over dykkerstedet.

Så er det slut for denne gang

Tilbage var nu kun at få grejerne tilbage i bilerne og vende snuden hjemad. Så vidt vides havde alle ukomplicerede hjemture og var hjemme til noget der minder om spisetid.

Epilog

“Koncept 2024” har bragt gode ting med sig. Forholdene på hotel Lysekil er noget nær ideelle. 12 sengepladser under vandrehjemsagtige forhold og almindeloge hotelværelser for resten. Stort fællesrum sikrer hyggen og fællesskabet. Kompressor og bank på stedet giver mulighed for at tage to dyk på én sejltur, hvilket så igen gør at vi er retur på basen i nogenlunde tid til blive klar til aftensmaden. Vi valgte at spise ude på de mange restauranter i byen, men der er køkken og mulighed for at lave mad på hotellet.

Vi har (vidst nok) allerede booket pladserne til næste år…..