23/5 2014

Lysekil 2014Turen begyndte i løbet af fredag formiddag, hvor fortropperne drog mod nord i spredt orden. Vejret var stinkende varmt, men der var til gengæld ingen vind…

Skår i varmen

Vi mødtes på Skår, hvor turen for alvor skulle begynde. Søren, PIV og Kim R var de første, der skulle svede i solen, Niels og Morten kom lidt senere. Dykningen var ok, desværre var sigten ikke for god på det lave. Men vi fik dykket og set det meste af det vi kommer til Skår efter. Vi så naturligvis store mængder af jomfruhummer, masser af troldkrabber og store søtunger m.m.m.

Man kan vel altid bakke ud…

Vi havde ikke tid til at nyde det gode vejr på Skår, der var et stramt program. Vi skulle lave hjerter i flødesovs, men der skulle skæres og snittes mange kilo løg og kartofler, plus der var en snes hjerter, der skulle renses og skæres ud.Da vi kørte ind på campingpladsen, kom Nicolai, og efter yderligere et par timer rullede Manley og Lennart ind med bil og båd, og det skulle fejres – og blev det! Lidt senere endnu, kom Henriette, Torben og Nicklas, og sidst på aftenen kom Hans og Steffen. Stemningen var høj og blev endnu højere i løbet af meget kort tid og et par flasker gin og andet.

Løssluppen stemning

Alt får en ende og det gjorde festen i førerbunkeren også – henad halv to eller noget deromkring.

Lørdag morgen var ramt meget af den løsslupne stemning fra aftenen før – kombineret med at vejret var blevet noget blæsende. Vi fik alligevel smidt Havgassen i vandet, selv om det holdt hårdt, dels pga. af os selv men også fordi der var gang i kranen på havnen.

Havgassen på rampen

Alle 11 mand kom af sted i Havgassen, for der var ingen, der havde kræfter til at samle gummibåden.

Der er ikke mange ledige pladser tilbage!

Vi forsøgte efter bedste evne at få båden op at plane, men den ville ikke ta’ gassen. Vi kunne dog sejle med lave omdrejninger og fik snøvlet os ud til Gulskär.Sigten var variabel, men med 11 mand i vandet, stort set samtidigt, så er der ikke så meget at sige til det! Vi så mange af de ting, der ses på Gulskär, dog var der ingen der fandt rigtige hummere, men troldhummere, hårhvarrer, blåstak, rødnæb, berggylt, fløjfisk og meget andet.

Fløjfisk

I havnen endes vi om at dykke på Skår om eftermiddagen, blæsten var taget til så det var nok en fornuftig beslutning. Forholdene på Skår var ok, vinden var ikke direkte ind på stranden, og vi fik set det meste af det vi plejer.

Troldkrabben får lige en flad!

Middagen skulle også klares, en omgang Chilli con carne og der var Chili nok til alle der turde. Desserten kunne desværre ikke vælges fra, det var isbåd på et leje af blåbærjuice. Ikke en stor succes.Der var afgang til natdykket var ved Alsbäck, ca. 22:30, og vi dykkede ved 23-tiden. Uklart vand på det øverste, men det klarede pænt op dybere end 15 m. Lige nedenfor bådebroen var der en sød lille tærbe, der lå og ventede på sine ”Fifteen minutes of fame”.

Tærbe – linselus

Den blev videofilmet, fotograferet og kælet for, og det var os, der blev trætte først. Der blev også set blæksprutter ål og meget andet.

Hvem kommer først?

Der var kun en kort debriefing i førerbunkeren, og der kom hurtigt ro i lejren – selv om ro, når folk sover, er et relativt begreb! Søndag var til en afveksling blæsende, og vi tog på Skår – igen! Der var dykkere, da vi kom, og endnu flere, da vi kørte igen. Bortset fra en betydelig lækage i en nyrepareret dragt, havde alle haft fine dyk, og der var ikke grænser for, hvad der blev set! Sikkert løgn det meste, men det er der jo heller ikke noget nyt i!

Taskekrabbe – bemærk æggene under bugen!

Efter frokost var der en anelse utålmodighed og frustration at spore. Skår var ikke længere så attraktiv for alle, men Mads kom og ville dykke der på vejen, så der kom et par stykker derover. Der var også et par stykker, der valgte at gå ned og se til båden. Undervejs var Lennart ved at jokke på en hugorm – en farlig situation – for hugormen! Den havde størrelse som en velvoksen regnorm. Efter den opslidende vandretur blev der serveret en tiltrængt forfriskning, og vi hilste også lige Mads velkommen til! Middagen blev serveret allerede kl 19. Tomat-CHILLI-suppe og en gryderet med kylling. Fælles for begge retter var fløde – og nok af det!

Cylinderrose – set før, men stadigvæk smuk!

Natdykket ved Älsback var, som forventet, udfordret af maden og den deraf afledede gasudvikling for og bag. Mange dykkede ret korte dyk, men de færreste dykkede lige så kort tid, som de svenskere, der kom, da vi gik i vandet, og som var ved at klæde om efter deres dyk, da de første af os kom op igen. Vandet var lidt klarere på det lave, og endda meget klart mellem 18 og 30 m. Der var en svag strøm ind i fjorden. Der var masser af cylinderroser, søfjer og søstrå. Jomfruhummerne vandrede frit omkring og der blev også set blæksprutter. Tærberne fra dagen før var ikke hjemme, men der blev fundet et par hummere under de beton-klodeser, der holder pontonbroerne på plads.

Ål – men der skal mange af dem her til for at blive mæt!

Vi var heldigvis tidligt tilbage fra natdyk, og vi skulle jo lige have en kop Irsk kaffe at sove på – og det fik vi så! Mandag startede som søndagen sluttede. Meget frisk vind fra sydvest, så der var ikke kø, for at komme ud at sejle. I stedet ville en større gruppe besøge Ormestad, men dem der bestyrer bommen var ikke hjemme, så den lange køretur var lidt af en fuser. Skår blev efterfølgende, trods en del uenighed, foretrukket til dagens første dyk.

Blåstak

Efter frokost blev gummibåden samlet og var klar til den store eftermiddagsdykkertur, men den friske vind holdt mange på land. Faktisk var det kun Steffen, Hans, Niels og Morten, der smuttede på havet. Andre valgte at traske over klipperne og kigge ud over havet.

Der blev dykket på Berggylteskär. Tilsyneladende er der ikke så mange rødkoraller i år, men det må undersøges nærmere ved lejlighed.

De sidste eventyrere i klubben!

Overfladeberedskab

Henriette og Torben tilbragte det meste af eftermiddagen i køkkenet til stor glæde for os andre. De forsøgte at forhindre os i at natdykke ved at give os alt for meget og alt for fed mad. Men der var indkøbt medicin mod sure opstød, så der var et spinkelt håb om at kunne grovæde og alligevel dykke.

Grådig fætter – kunne være havbasse!

Natdyk ved Alsbäck, som sædvanligt – så sædvanligt det nu kan være, når Hans ikke var med. Han var ikke den eneste, der strakte våben, de fleste fra eftermiddagsholdet sprang over.

Tangnål

Der blev set det hele, masser af knurhaner, store blæksprutter og der var også en tærbe. Jomfruhummer, alm. Hummer og et utal af ål. Ulkene lå overalt – og fløjfisk… Vi blev slet ikke færdige derude og kommer nok igen i morgen.

.. eller en anden dag!

En af de kære små…

Tirsdag d. 27.5

Vinden var igen aldeles for stærk til at komme sikkert og behageligt på havet, så, for at gøre en lang historie kort, gik turen til Gåseklevan. Og som tidligere var der et par stykker, der sejlede rundt til Skår, hvor grej og dykkere kom ombord. Faktisk var båden ved Skår et kvarter før de fleste.

Fremme før den store invasion.!

I første omgang blev der kastet dykkere i ved hjørnet, og de skulle så selv klare sig tilbage til broen. Heldigvis var båden ikke sejlet, før Morten’s regulator blæste på 37 m’s dybde. Der var dog ikke noget væsentlig panik, og efter Morten fik styr på regulatoren, gik han ned og lavede lidt deko for en sikkerheds skyld.

Det er bare med at hænge på, der er dybt ned!

Gåsen lignede sig selv, der var masser af søpunge og sabella. I dybet var der mange troldkrabber, og store søpindsvin og svampe. På turen mod broen var der hummer, blåstak, rødnæb, enorme berggylter og den allerstørste hårhvarre i historien.. Der var også mange taskekrabber

En af flere hummere på Gåseklevan.

Efter førstedykket blev flaskerne sendt tilbage for at blive fyldt, mens en tapper forpost bevarede stillingen.

Denne gang var det dykkerne, der ventede på båden!

Da båden returnerede, ignorerede besætningen os og sejlede frem for at lade et par dykkere hoppe i først. Ikke alle på broen var enige i den disposition, og det blev også ytret i klare vendinger, da båden kom ind til broen efter yderligere en halv times tid.

Stort søpindsvin – meget stort!

Aftensmaden blev serveret lidt senere end normal spisetid, det nytter jo ikke at sætte madlavning over dykning! Middagen rummede, for første gang dette år, grønsager. Om det var det, der skræmte Henriette, Torben og Nicklas væk, det vides fortsat ikke, men de hasede af sted før middagen.Natdykket, det blev drukket væk! Der var dårligt selskab, der ikke ville slæbe sprut tilbage til Danmark, og vi reddede dem fra den traumatisk oplevelse.

Onsdag d. 28/5Vejret så omsider acceptabelt ud, og der var et større selskab, der ville sejle ud i skærgården. Vejret var ikke optimalt, men vi skulle jo se om skærene var der endnu. Det blev lagunen på ydersiden af Gäven, og vi kunne ligge fint i læ for den friske østenvind. Og Gäven har det hele! Sprækker fyldt med liv, lodrette vægge, der er helt oversået med fastsiddende hvirvelløse dyr og stenskred, der er fyldt med hummere og taskekrabber, og myriader af troldhummere.

Der er trængsel på havet

Efter frokost kørte Niels og Morten hjem og gav plads til de nye, der skulle komme. Desværre var både Dennis og Kenneth blevet for syge til at dykke (kan man det?), og kom derfor ikke til Lysekil. Men Juhl, Kim P. Erik, Marianne og Flemming var på vej.

Eftermiddagsdykket gik til Gulskär, hvor vi lå på vestsiden ved væggen. Dejlig kort sejltur og fint dyk! Igen var der masser af forskellige dyr vi kunne fornøje os med. Af det mere usædvanlige var en fritsvømmende sortvels. Den så ikke sund ud, men det gør de nu heller aldrig!

Ynkelig sortvels

På havnen ventede Juhl og Kim P. De var klar til dykning, dvs. Juhl skulle lige låne limkassen først, men det er der jo bestemt ikke noget nyt i! Juhl var iøvrigt ventet med længsel af madholdet, der havde bedt om forsyninger fra det gamle land. Flæskesteg til flæskestegssandwich. Der blev eksperimenteret kraftigt med div. slags mayo, og resultatet blev et noget udfordret natdyk. Men natdykket, det blev der! Igen ved Alsbäck, vi tager bare den sikre løsning og leder ikke længere efter noget, der måske er bedre, men som sandsynligvis ikke er det!

Konk med påhæng

Torsdag d. 29/5Morgenen startede med, at der manglede et par flasker ved kompressoren. En eller anden langfingret skiderik havde neglet Sørens flaske, vest og regulatorer, og han havde også lige snuppet PIV’s 12’er. Nu har vi haft vores grej i fred i Lysekil i mere end 25 år, og så sker dette. Stemningen blev noget fladtrykt, og Søren tog konsekvensen og drog hjem. (Og for at det ikke skulle være løgn, så havde ræven også ædt hans kyllinger, da han kom hjem). Morgenturen gik til Gäven for de fleste, og til Skår for en mindre gruppe, hvor støvede dykkere kunne ta’ sig den tid, det nu tager, når man skal iføre sig tørt udstyr. Holdet på Skår trak det længste strå – måske ikke dykkemæssigt, men håneretten tilfaldt denne lille eksklusive gruppe.

Guldmus fra Skår

Bådfolket havde dykket ydersiden af Gäven, og de havde haft deres kvaler med at forsøge at hale ankeret op. Uden held, og derfor stod ankeret stadigvæk derude med bøje på.

En smart måde at spare brændstof på!

På hjemturen fik Havgassen igen problemer med benzintilførslen og måtte bugseres i nødhavn, hvor man kunne sikre brændstoftilledningen til motoren.

Havgassen bliver “repareret” for 1600 SEK

Eftermiddagsdykket gik til Gulskär og, ikke mindst, Gäven, hvor ankeret skulle hæves. Gummibåden stoppede ved Gulskär, og Havgassen fortsatte videre ud til Gäven. Ankeret blev løsnet og gjort klar til at blive hævet. Der blev dykket på begge sider af skæret, og i de mange sprækker og hulrum var der, li’som tidligere på dagen, masser af forskellige dyr, der kun var der for vores skyld.

Det er hårdt at være dykker – og han har ikke engang været i endnu!

Ulk

Menuen var lasagne og dessertkager, og der var flere hvis natdyk forsvandt på den konto. Men dem der kunne, de dykkede ved Alsbäck.

Lillebitte knurhane

Der blev set masser af knurhaner, nogle ganske små, og masser af blæksprutter og jomfruhummer. På klipperne var der desuden troldkrabber. Oppe på det lave “ferske” vand, var der mange ørreder, der for forvildede rundt i lygternes skær.

Blækprutte, der strækker sig efter en lur i mudderet

Dykket var absolut blandt årets bedste natdyk. Og man finder hele tiden nye ting derude. Men vi kommer snart derud og leder igen!

Noget blegnæbet sprutte.

Der er godt nok mange troldkrabber i år!

Fredag d. 30/5Vinden var lovet svag, så Amasis lokkede. Alle mand fordelt mellem gummibåden og Havgassen, og så mod vest.

Havsigøjnere over Amasis

Der var ingen strøm, sigten på den øverste del af vraget var 8-10 meter og 3-4 meter under 38 meter. Amasis lignede sig selv fra tidligere, men der er nogle plader, der er sprænger rustflager fra, så de holder nok ikke længe endnu!

Stor tritonia (kan ses uden briller!) lægger æg på Amasis

Vraget er stort, halvdybt og dyrt i deko, men vi nyder det hver gang vi når derud, for det er ikke hvert år, vi kommer derud. Forholdene skal helst være meget ideelle, når vi skal ha’ gummibåden med derud – og det skal vi, når der er 13, der gerne vil derud! Men vi fik dykket og det er interessant at besøge denne store kasse, hvor lastekraner og meget andet rager højt op i vandet.

Eftermiddagsdykket kunne klares med Havgassen alene. Marianne og Flemming sad over, Hans skulle noget andet og Mads og Steffen skulle hjem. Men Berggylteskär kunne vi nå ud til, selv om vinden var taget til – igen! Vi kunne ligge i læ ved det nordøstlige hjørne af skæret, ikke den mest optimale placering, men vinden drillede noget. Og vi kom i vandet i spredt orden, eller hvad man nu skal kalde den form for strukturløshed…

Sigten i de øverste meter var meget ringe, der var milliarder af smådyr, men på 8-10 meter blev sigten bedre. Og én for én kom dykkerne tomhændede op, kun de færreste kom over på den side af skæret hvor kammuslingerne bor, og det var kun Manley, der havde succes med jagten.

Årets fangst!

Da sidste mand havde klasket finnen i dørken på båden, gik det mod havnen, for festmiddagen skulle laves,og vi var allerede bagud. Men vi havde planlagt, at vi ikke skulle natdykke, så vi nåede lige at få en apéritif eller to, inden middagen – og det gjorde køkkenholdet også.

Kokken i røg og damp

Menuen var fantastisk – noget med kammuslingerne og så et par dyrekøller.

Der skal en smed til at flå dyret fra hinanden

Marianne og Flemming havde medbragt tre magnumflasker champagne. Og de forsvandt som dug for solen! Heldigvis var der ikke flere, for så var ingen af os kommet op og dykke om lørdagen!

Yndige ser de ud – altså flaskerne!

Efter middag og opvask stod den på lidt mere fest i vogn 1. Der blev ikke sparet på noget ud over vandet!Lørdag d. 31/5 Der var en noget træt stemning i lejren, det må være maden, der lå lidt tungt! Men som så ofte før endte det med at vi kom af sted ved ni-tiden. Vi havde godt nok aftalt halv ni, for vi skulle jo måske på Amasis igen – dvs nogen af os, for der var faktisk en majoritet af de dykkende, der ville dykke på skærene. Men vi fandt ud af det, vi flyttede folk og grej til Gäven, og lod dem benytte gummibåden som platform, mens vi hastede til Amasis.

Næsten klar til afgang!

Turen ud var ret hård, der var dønninger og Havgassen slog hårdt i dem. Men vi nåede frem, fik kastet loddet på samme sted, som dagen før (på broen). Sigten på broen var en halv snes meter, men sigten var kun et par meter under 38 meter. Men vi fik alle dykket og hastede mod Gäven, hvor vi kom, netop som sidste mand var færdig med dykket.

Havets Gokart

Eftermiddagsdykket var på Berggylteskär, den rigtige side. Her var den flotte væg med sabella og rødkoraller. Vi havde hørt lidt om, at rødkorallerne ikke var så talrige i år, men vi fandt alligevel mange. Efter dykket hastede vi ind til havnen, hvor vi skulle hale bådene op og pakke gummibåden oveni Havgassen.

Rødkoral – ikke helt væk endnu!

Middagsmaden var den nemme løsning, og faktisk også grunden til at vi skulle skynde os. Vi havde booket bord på den lokale Tapas Bar, hvor vi tidligere har sparet den sidste opvask. Maden var glimrende og underholdningen endnu bedre. En stor flok unge tøser skulle åbenbart foto-castes og de havde de stammeste bukser på. Vi kunne dog ikke blive så længe, vi skulle hjem og fylde flasker til natdykket.. Muligvis en fejlprioritering – nej ikke muligvis!

Natdyk ved Alsbäck, og vi havde variabelt held med at finde de ekstraordinære ting. Men der var tærbe, hummer, troldkrabber, jomfruhummer, blæksprutter, ål, og meget andet, så helt dårligt var det jo ikke.

Sandkrabber – ikke kønne, men de kan vist li’ hinanden alligevel!

Og så tilbage til lejren, hvor vi lige takkede hinanden for turen!

Søndag d. 1/6Så sluttede Lysekil 2014, og som sædvanlig var der en sløv start, men en heftig afslutning og ved halv ni-tiden sivede Havgassen af sted som den første tæt fulgt af en flok slidte dykkere!

På vej hjemad!

Crew