Det startede med drømmen om en fridag og heldagstur. Det blæste ned til en fyraftensdyk og da dagen oprandt var der kun én reel mulighed. Vi drog til Hundested.

Kasper havde sørget for at der blev købt storkøb af pølser, og så var han ellers mere eller mindre ligeglad med om han havde husket sit grej.

Vi fremskød afgang en smule og ankom til havnen hvor vi mødte Søren og Peter; to bådløse gæster fra Nikon, der havde bidt til bolle på Steffens opslag på facebook.

Båden kom i vandet med vanlig effektivitet, bil og trailer blev parkeret på Småbådsklubbens areal og afsted det gik. Efter lidt tøven. Nogen havde udeladt at tanke efter weekendens tur.

Vi blev enige om at Steffen jo kendte nummeret til søredningen så det kunne ikke gå helt galt.

Kursen blev sat mod libra i lidt bølgegang på en ellers vindstille aften. De fleste nåede at krybe i dragterne på vej ud. Nogle i tide. Andre blev våde.

Kasper røg i og gæsterne strøg efter. “Hvad er reglerne her?” spurgte de. De var hurtigt forklaret. Det var straks værre at forklare hvordan men behersker at komme ud over lønningen.

S

“Small vessel on my port side conducting a diving excercise. This is Danish War Ship F363 Niels Juel”

Pokkers. nu ringer de for at sige at vi skal se at komme væk fordi de er i gang med et eller andet. Men nej. De ville såmænd blot forsikre os om at de havde set os, og derfor ikke benyttede deres sonar.

Så vi kunne fortsætte vores ærinde. I vandet med Steffen og jeg.

Ned på Libra som vi kender det. Der var ganske god sigt. Jeg to turen rundt på maven langs bunden og kiggede under alt hvad der var at kigge under. Jeg så både sej, lange og torsk i spisemodne størrelser. I ental. én af hver. En lille flok glyser huserede i den ene side, og en lille torsk og sej blandede sig med dem. Ellers var der lidt taskekrabber og nogle ret store eremitkrebs. En enkelt lille rødspætte blev det også til.

Noget er drattet sammen nede bagtil, så der er rig mulighed for at komme ind og kigge på maskinerne uden at skulle møve sig alt for meget rundt. Der har jo nok kun været én hovedmaskine. Men jeg synes nu at jeg blev ved med at få det til tre maskiner. En lysmaskine og et fyr, måske. og så en filebænk i bagbord side.

Styrehuset ligger nede i lasten efter vraget er nedsprængt. I den fine sigt kunne man både se vinduer, døre og lejdere.

Som tiden gik blev det alligevel koldt, og med tanken om lune pølser i båden var det ikke svært at overbevise mig om at stige mod overfladen.

Kasper serverede velgrillede pølser. Og der blev tilbageholdt et par stykker specielt til Kim, så de kunne få lige så meget som vi ved han holder af. Kim havde nemlig fødselsdag, så han skulle have det lige som han vil.

Kim kom op, gav en omgang, og der var også lagkage i form af små papirbeviklede flasker. Turen til havnen gik glat, og afrigningen lligeså.

Da vi tankede den næsten tomme båd på tanken fik vi mange misundelige kommentarer på vores store båd og store motor. Men de opdagede også hvad standeren stod på – og den blev ved med at tælle op. Og så var det måske ikke så interessant længere.

Tak for en fornøjelig aften. På gensyn til gæsterne og tilllykke med fødselsdagen til Kim.

Dennis