Vi havde alle hver især vores gøremål om formiddagen, så da jeg spurgte om nogen ville med på en eftermiddagstur fik vi hurtigt samlet et hold. For nogle var det endda et ægre fyraftensdyk.
Bil og båd blev pakket og da de fleste var indifferente overfor såvel havn som dykkermål, var det op til mig at beslutte hvor vi skulle hen. Vi kørte mod Hundested og måtte så vælge det egentlige dykkermål når vi kom frem.
I Hundested blev vi mødt af en gevaldig dykkerrib på vej ind med tyske turister. Vi fik lidt sigtmeldinger ud af den danske skipper – men på trods af melding om “ikke så god sigt” sejlede vi alligevel mod Libra, da vi havde hejst vores grej ned i Havgassen.
Der var lidt buler på vandet fra forskellige retninger, men fra det bløde sæde var det ikke så slemt. Med skærmen oppe kom jeg endda tør frem.
Kim valgte sig selv til at binde på. Det tog ikke mange minutter før flåddet var oppe, og vi kunne hundse lidt med Peter for at komme i vandet.
Ali skulle låne Kims blybælte, så jeg måtte i som næste mand. Vi aftalte et sindrigt og ikke alt for kompliceret signalsystem, så vi kunne holde styr på om det var Ali og Malte eller migselv, der skulle binde af.
Sigten var hæderlig, og Libra er et flot lille vrag. Der var en smule strøm på tværs af vraget, så Anemonerne gjorde det, som anemoner gør bedst, og stod og struttede og så flotte ud i alle deres mange farver. De store dødemandshånd svejede blidt og rundt omkring tittede torsk, langer og taskekrabber frem under pladerne.
Der er blevet lidt mere plads tilat komme ind omkring maskinen. I hvert fald kunne man møve sig ind og se noget der kunne være maskinistens filebænk helt oppe ad bagbord skibsside – det mindes jeg ikke at have set før.
Efter adskillige ture rundt både oppe, nede, inde og ude var det tid til at komme op. Stor var glæden da jeg kunne se at Malte og Ali stadig måtte være på vraget, og jeg kunne derfor lade tovet være bundet på og stige op.
Stor var min forbavselse da jeg kiggede op i båden og Ali og Malte stod der – klar til at tage imod nygrillede pølser. Der var ikke andet at gøre end at tage en tur ned og binde af
Efter lidt at styrke os på, sejlede vi retur – og det var da småsent inden vi var i Farum igen og kunne udføre lidt sort magi for at få båden på plads i garagen igen.
Dennis