27/7 2014
Libra Med på tur : Lis, Karin, Lærke, Lærkes bror, hvis navn jeg desværre missede … pinligt :-(, Oliver og Mikkel et par store knægte, Manley, Juhl, Søren, René, Kim og Stig … og i starten Lennart og Christoffer, som vi dog blev nødt til at sætte af igen, da Havgassen nægtede at komme op og plane. Lennart og Christoffer ville egentlig bare ud på et stranddyk i dag og snuppe nogle fladfisk, men vi overtalte dem til at tage med … hvilket vi så ikke skulle have gjort :-(Karin prøvede igen og igen med kyndig speedbådsføring at overtale Havgassen til at tage de to med på en plan tur over vandet, men nej, den gamle Havgasse blev ved med at pløje en dyb fuge i vandet, der ville have gjort gravemaskinerne ved Fehmern bælt misundelige … måske vi kan tjene lidt penge på hende dernede 😉 Nå, Lennart og Christoffer fik så deres stranddyk … vi håber, de også fik fisk med hjem 🙂

Det skal lige tilføjes at “Havets dronning” også var med. Den var hurtigt i vandet og sejlede lystigt derud af på må og få, mens Karin kæmpede med Havgassen. Da der kom styr på Havgassen havde dronningen opgivet på grund af manglende gps, kompas, kyndigt sømandskab mv 😉 … altså, kom nu ind i kampen … enhver mobil i dag har gps … hvor svært kan det lige være 😉 tihi 😉 Nå, men de var så vendt om for at prøve at følge os på vej derud … men nej, let skal det jo ikke være, og nu flød benzinen let i årene på Karin 🙂 “Dronningen” … gad vide hvordan hun har fået det navn … måske fordi den mageligt helst bare vil tage livet stille og roligt, for den blev sejlet så langt agterud, at de stakkels havbasser igen blev nervøse for ikke at kunne finde vej … det gik dog, og endelig var vi alle samlet ved Libra og “bølgerne” fik hurtigt lagt sig, da vi ombord på Havgassen fik forsikret Dronningens besætning om, at vi selvfølgelig ville have sejlet tilbage og ledt efter dem, hvis de ikke var dukket op … efter nogle timer ;-)))Nå, René skulle binde på og var hurtigt i vandet. Jeg (Stig) skulle så tage hans harpun med ned og følge hans jagt … Nu er det jo noget tid siden jeg har dykket fra båd og med Havbasserne, men med hjælp af lidt babyolie kom jeg i våddragten (man skal jo mærke vandet 😉 og overbord gik det … hen til linen og … nej ikke ned, for i min iver havde jeg lige glemt blybæltet :-(Det fik jeg dog bakset på og så var det nedad.
Forbipasserende PPP med den største torsk!
Da jeg fik øje på Libra og fortøjningen, fik jeg også øje på noget andet, der overhalede mig på vej ned … mit blybælte … der fortsatte forbi fortøjningen og ned på bunden. Det går jo fantastisk !!!Jeg havde dog fat i bundtovet og prøvede lige, hvor meget opdrift jeg havde. Ikke mere end hvad et par raske finner burde kunne klare og ganske rigtigt, midt i en sky af dynd fra faldet fik jeg fat i bæltet … René fandt mig næsten samtidig og på trods af at min kamp med bly, dynd, bund, balance og Renés harpun, hvilket må have kunne få enhver til at flække af grin, hjalp han mig hurtigt på med blyet og fik styr på mig … tak for det René 🙂
Søsol
Nej ingen panik, kun lidt kamp, irritation fra min side over en “fantastisk” start og så lige 50 bar var prisen. En positiv ting var der dog ved det, for det var først senere at jeg opdagede at det faktisk var ret koldt dernede.Nå vraget … fik jeg ikke det store indtryk af, men der var liv, masser af liv, det der sad fast rundt omkring, forskellige slags vifte-ting, det der kravlede, søstjerner, slangestjerner, krabber og mange andre jeg var glad for ikke var større 😉 og så var der de svømmende, torsk, sej og nogle andre … fik jeg fortalt 😉
Nøgensnegleæg og dødningehånd
René er ret god med harpun og krøb ind i alskens sprækker for at finde fisk … flere store og et par små blev det til … den ene lille var en Søren “bad” os fange … og for første gang så jeg René lidt forsigtig, for ud fra Sørens fagter og undervands”sprog”, blev han i tvivl om Sørens kæmpe ville gøre det af med os, inden vi fik overmandet den … Det gik nu godt ;-)Ellers var det et Havbasse dyk, når de er bedst 🙂
Ung mand med blodrus
Fantastisk solskin og varmt … dog krydret med et kraftigt regnskyl på stedet, som lige gennemblødte et par Basser med tørdragt, altså inden de fik dragten på 🙂
De her er de heldige – med dragter på!
Karin fik sammen med Lærke studeret nøgensnegle og andet bundliv, mens “bror” som de sagde piskede rundt og slog alt ihjel omkring sig … eller ville i hvert fald gerne … så vi var nogle stykker, der var glade for at der var rigeligt med fisk :-)Mens nogle dykkede, svømmede andre rundt i pausen mellem et par dyk og nød vandet uden dragt. Manley fx badede ganske lystigt rundt om bådene og var også lige en tur nede på vraget kun iført maske og badebukser … 17m og overskud nok til at posere for havfruerne på vej op :-)Jo jo, og da Lis var færdig med sit andet dyk proklamerede hun, at nu kom hun op og smed tøjet, hvilket medførte en del jubelråb rundt omkring. Anstændigvis vil jeg dog skifte emne her … skulle gerne kunne se Lis i øjnene næste gang ;-)Ak ja, de unge havbasser … eller i hvert fald nogle af dem (flere 😉 ja, nu var de jo ikke ret gamle, for det med at pakke grejet hjemmefra … det gør far da … heldigvis kunne man låne sig til både hætte og handsker af andre mere hærdede Basser 🙂
Lille lange – en kort?
Og når man kommer op fra et dyk, stiger man da bare ud af fødder, dragt, flaske og andet udstyr og hopper i vandet og leger mens far rydder op … eller burde … 😉 😉 😉 så knægte, der fik i lige den ;-)På hjemturen lovede Havgassen at vente på Dronningen undervejs og det gik da også over al forventning … alle kom hjem 🙂
Man kan også blive våd selv om det ikke regner
Dog på turen hjem, altså alt skal jo opleves på en rigtig Havbassetur … nej, ingen overbord, men det føltes næsten sådan, for pludselig kom der et skybrud med hårdtslående store regndråber. Vi krøb sammen under håndklæder, dragter, hvad som helst, mens regnen hamrede ned på os … og midt i det hele stod vores seje kaptajn Karin med dykkermaske og ledte Havgassen sikkert hjemad.
Torden og lynild (når man ser oppakningen, forstår man godt, at båden ikke kunne plane! red)
Alt endte godt, vi er alle blevet tørre igen … selv Renés underbukser 🙂
Travlhed i havnen
Ser frem til næste gode Havbasseoplevelse 🙂 Stig.