Libra

4/8 2013

Søndags dyk på Libra. Søndag morgen… tidlig, men alligevel de sidst i klubben. Om det var Jeppe eller mig, der var sidst vides ikke, men I ved, ungdoms sløvsind, så beretningen blev lagt på mine skuldre. I klubben var man blevet enig om to dyk på Libra, så det var bare med at få toppet flaskerne og af sted mod Hundested. Nu var det bare sådan at det store fremmøde gjorde, at det tog lidt tid af få fyldt flaskerne, så glem ny båd, vi skal have en større kompresser …først!Vejret havde vist sig fra den fantastiske side, høj solskin og næsten ingen sø, og det havde Hundested havn også med et nyt slæbested med god plads til at parkere bilerne, til af- og pålæsning af udstyr, fantastisk!

KlargøringDer smøres til en dag i solen – og fint nyt (og velbesøgt) slæbested i Hundested.

Flere andre dykkerklubber havde også valgt at bruge søndagen til at dykke, og til vores held havde de valgt at dykke på andre vrag end Libra, det skal de havde tak for! Nu er det ikke noget, jeg skriver for at være morsom, men de to både fra de andre dykkerklubber, som der var sat i vandet, og hvor folkene næsten var færdig med at pakke grejet ombord, ja Havbasser viste en uhørt effektivitet, fik båden i vandet, pakket alt udstyr og først ud af havnen…før nogen af de andre så meget, som havde sluppet fortøjningerne, man kan sku blive duperet.

Kaptajnen gøres klarKaptajnen gøres klar!

Steffen havde selv valgt sig selv til styrmand, Juhl havde selv valgt sig selv til lods, så der var ingen grund…forstod i den ”ingen grund” til at sejle den rigtige vej rundt om bøjerne, når man nu bare kan sejle den direkte vej, som selvfølgelig også er den kortes (Var han ikke en af dem kaos piloterne?).

God sigt i overfladenKlart vand i overfladen

Vraget blev fundet, loddet smidt og første mand i vandet…Juhl, han fik sine fem minutter hvorefter Havgassen blev fortøjret, og Søren blev sendt i dybet, men kom nu ualmindelig hurtigt op igen, da bundtov med tilhørende “gjort fast punkt” blev flået af vraget. To mand fik trukket bundtovet op og frigjort den for gelænderresterne. Vraget blev fundet, og loddet smidt igen (godt Juhl ikke fik den i hovedet). Søren mente ikke, at han var stærk nok i den ene arm til at han kunne binde på (Det skulle senere vise sig at være løgn), så jeg blev gjort klar til at blive sendt i dybet.

Træt dykkerDet er hårdt at være dykker

Lidt strøm og tusindvis af brandmænd senere lander jeg på vraget, loddet var perfekt smidt agten for lasten, og var lige til at snurre rundt om noget rundt, der stak op af lasten, måske noget fra en mast. Sigten var rigtig god ca. 4-5 meter, lidt strøm hen over vraget, men intet, hvis man holdt sig nede langs siderne. Fik øje på Juhl og fik forklaret ham, at bundtovet var gjort fast et andet sted, end han havde bundet på.

Hvorfor ser Juhl misundelig ud? Det er jo hans fisk!

Søren og Jeppe kom til syne, og Jeppe mente, at det nok var mere trygt at dykke med sin far, end med Søren (Hvad der selvfølgelig er ganske forkert). Vi fik et godt dyk rundt på båden, ned omkring skruen, som ikke var der, og rundt i lasten. Jeppe dykkede i våddragt, så kulden havde efterhånden fået et godt tag i ham, så vi blev enige om at gå til overfladen. Bundtovet blev fundet, nu var loddet lige pludselig snurret tyve gange rundt, der var måske mere strøm, end jeg først havde antaget. Forhindringsløbet gik i gang, vi slap igennem uden at blive brændt.

Buskhoved Akrobatisk buskhoved, der kan hænge på hovedet…

De sidste, Kim og Mikkel blev sendt i vandet og vi andre blev tanket op med vand, varme og vodka (det er gas). Søren fortalte, at det var ham, der havde snurret kæden de ekstra tyve gange rundt…hvad han jo ikke kunne med den dårlige arm????

FiskAftensmad til en bådfuld

Vi blev enige om, at brandmændene nok gik et par meter nede, så vi skulle vel nok kunne bade, mens vi ventede på de sidste, af med klunset og ud over siden – dejligt.Der var blevet set en del store torsk og langer på første dykket så harpunen skulle med anden gang, der blev da også taget et par stykke af en fin størrelse, selv måtte jeg nøjes med at stirre ind i øjnene på en fæl havkat og tænke, hvem der bare havde en harpun, nå den slap og det gjorde jeg vel for så vidt også.

TænkerenDer tænkes store tanker…

Endnu et fint dyk med god sigt, lidt strøm og masser af liv. Vel tilbage på båden, af med udstyret og nedsvælge en vel fortjent fyraftens øl.

JuhlHmmm… er det mon noget fra en Pride-parade

Alle havde haft nogle gode dyk og en fantastisk søndag på havet. Steffen blev vippet af pinden, og Jeppe blev sat til at sejle båden tilbage til Hundested igen, så Sejler-Henrik- Jeppe er klar til speedbådskort.

HjemadTja, man er ikke utilfreds efter en dejlig dag på havet!

Lennart