21/7 2013

På kollisionskurs i Øresund -Landgangsbåden og AnemonevragetHjemme fra ferie; så man endelig kan komme i vandet og dykke med fæller fra Danmarks mest aktive Dykkerklub – både når det gælder våddykning og kammerdykning. Fantastisk vejr til søndagsdyk – men kun 4 mand mødte op. Med så få fremmødte besluttede vi at det kunne være fint at prøve nogle vrag vi sjældent besøger – Landgangsbåden og Anemonevraget. Fra Rungsted var vi ikke blevet ruste over ferien med at få båden i vandet, og vi var tjept ude af havnen med kurs syd for Hven.

Pjerrot

Knap så tjept var det at finde Landgangsbåden – der havde været pilfingre i GPSen og det edderkop-på-LSD-lignende spor var usynligt, man kunne kun pege hvor omkring på skærmen vi havde cirklet og slået vrag.

Udtur,  ikke u-tur

Kim meldte sig frivilligt til at binde på og Nicolai røg i så snart vi var sikre på at Kim ikke kom op igen før tid. Mens de to var i vandet snød DMI os og sendte hele den sydsvenske delegation af vindfolk lige med kurs imod os, Øresund blev noget skummende, og Havgassen blev noget værre gyng-gang at være i….det var IKKE rart, og selv som vindheks kunne man godt lige blive lidt bleg om næbet!!! Men neejjjj hvor var landgangsbåden fin, med torsk der lå og trykkede sig under vraget – altså nogle små bitte nogle, slet ikke i spise størrelse, klart undermålere, slet ikke værd at gå efter…Sigten var rimelig så man kunne se alle de fine hvirvelløse dyr som var sat op til pynt, og pænt med røde busknøgensnegle var der også.

3 varianter af kvastsnegle med dugget linse

Næsten selvlysende

Oppe igen havde vinden kun lagt sig en smule, og jeg tror den eneste grund til at endnu et dyk var muligt, var fordi vi havde valgt Anemonevraget, som alligevel lå på vejen hjem og her var der med rimelig antagelse vindlæ fra Hven.

Ikke ret stor – men meget fin lille børsteorm

Til gengæld var der på ingen måde læ fra skibstrafikken. Trods relativt lidt trafik i denne del af Øresund syntes samtlige af de større og store skibe som sejlede mod syd, at de skulle sejle lige præcist forbi dér hvor vi lå. Fiskerjollerne havde ingen problemer med at undvige i god tid, men ikke mindre end to gange var bøjerne kastet over bord, med kun en enkelt løkke omkring i Havgassen, og vi havde en mand i flagstangen for at vise dykkerflaget mere frem end hvad den tæt-på-friske vind kunne klare.

Afvisende type…

Spændingen var stor da en slæbebåd med en olieborerig (stor kran – red.) på slæb slet ikke gjorde tegn til at dreje af – Kassereren var i vandet…skulle vi lade ham blive på bunden, kappe linen og lade ham sejle i sin egen sø, eller skulle vi kæmpe imod Goliat som hastigt nærmede sig og så få kassereren med hjem? Alt var klart, motoren var startet, bøjerne var i vandet, vi manglede bare at slippe linen…..men i sidste øjeblik begyndte Goliat at dreje af, og sejlede flot forbi, dog tæt på…meget tæt på!

Stor tæt på…

Skipperen syntes åbenbart at afstanden var fin og helt tilstrækkelig, og stod på broen og smilede og vinkede lystigt til os. Vi hilste pænt tilbage – vi er jo ordentlige Havbasser. Coasteren som kom sejlende i kølvandet på slæbebåden, syntes også at den skulle sejle helt tæt på, og den har givetvis givet en del støj under vandet!

Nicolai i oprørte vande

Anemonevraget kan bestemt anbefales for fremtidige dyk. Flora og fauna var velassorteret, rigt repræsenteret og farvestrålende, med pæne opsatser til de fotointeresserede her og der. Anemoner var der overalt, og de få steder hvor der ikke var anemoner, var der fyldt op af hydroider med nøgensnegle, sabellaer, pyntekrabber og fiskeblink. Sigten var også her, rimelig, og solen skinnede på fuldt blus fra oven, så lys manglede vi ikke. Alt i alt en super dag 🙂 Jakob og LottePS. Kassereren kom med hjem igen, til dels uanende over de farer som havde luret over ham i løbet af dagen.

Dialog/kommunikation med skibsføreren Herunder følger en mailkorrespondace mellem skipperen og Havbasserne – lidt til overvejelse.Fra: Erik Christiansen Hej Kim  Tak for dit svar. Det er selvfølgelig til eftertænksomhed for alle, er glad for i tager det alvorligt, vi på de større skibe tænker ofte på sikkerheden for alle til søs og arbejder ud fra det.der skal jo være plads til os alle, og vi skal også gerne komme hjem i hel tilstand alle, og netop derfor skrev jeg til jer. Håber i fortsat får gode dykkerture og alt går som det skal.  mvhErik Christiansen Fra: Kim Rønn Sørensen/HavbasserneHej Erik, Tak for din mail. Vi har sendt din mail ud på vores interne mail-liste, så alle vores medlemmer kan se, og måske forstå, sagen fra skibsførernes vinkel, og de tilbagemeldinger, jeg har fået fra vores medlemmer er, at det er et godt initiativ af dig at sende mailen og meget interessant/relevant for os at læse. Jeg er ked af, at du føler dig hængt ud. Vores historier på nettet er mest for vores egen skyld og er blot en beskrivelse af vores dykning og oplevelser. Historierne skal ikke tages for mere, end de er. Det er ikke nødvendigvis eksperter udi dykning eller skibsfart, der skriver. Vi dykker i Øresund, om ikke dagligt, så flere gange om ugen. Vi er bekendt med vores sårbarhed, derfor har vi også opmærksomme folk i båden, når vi dykker. De fleste af de vrag vi dykker på, er jo netop gået til bunds pga. kollisioner. Vi betragter os selv som rutinerede, og mange af os har dykket i mange år. Vores dykkerflag (som har korrekt størrelse) var sat den pågældende dag, og flaget var spilet, men desværre kan det dreje i vinden, og derfor var der en om bord, der i god tid vendte det mod jeres skib, der kom fra nord (vindretningen). Jeg tror spændingen kom ved, som du nævner, at jeres båd kun langsomt kan korrigere kursen, og det varede noget, inden det blev tydeligt for de ombordværende, at I gik forbi. Det blev det opfattet, som om I ikke havde bemærket vores båd til at starte med. Vores procedure i den slags situationer er, at vi starter vores motor op og binder vores bøjer/bundtov næsten af, så vi kan undvige, hvis afstanden mellem fartøjerne bliver for lille og situationen bliver for kritisk. I dette tilfælde var bøjerne løsnet, men vi havde hele tiden fat i dem. Dykkerne i vandet ved tilsvarende, at hvis bøjerne slækkes, så skal de dykke ned – og man kan sagtens høre, hvis en båd er tæt på under vandet. Jeg vil prøve at koble dit indlæg til vores historie, og måske ad den vej, delagtiggøre flere fritidsdykkere og sejlere om vores fælles udfordringer med hinanden, når der kun er begrænset plads at boltre sig på.  MvhKim Rønn SørensenFormand/ Havbasserne  Fra: Erik Christiansen  Hej Havbasser.Jeg er blevet gjort opmærksom på en af jeres artikler , den fra d. 21-7 på anemonerevet. og føler mig hængt ud på et meget dårligt grundlag.Jeg er skipper på den slæbebåd der slæbte flydekranen forbi jer i øresund.min styrmand var på vagt , vi kom fra nord og vinden var fra nord og A flaget var ikke synligt, der var mange lystbåde på sundet den dag , og da han nærmede sig jer ,kravlede en person op og viste flaget ,der blafrede fra nord og ikke var synligt for os, og han kunne reagere på det , når vi slæber har vi måske 200 meter wire ude og kan kun dreje langsomt- måske 10 grader af gangen , pga. at wiren vil gå på bunden og fange noget hvis vi drejer mere, derfor fører vi dagsignaler og AIS og lys for et ” skib der er begrænset i manøvreevne”.Det er jo sådan at de internationale søvejsregler foreskriver at dykkerflaget skal være spilet ud og synligt , så når i skriver i artiklen at “en måtte i masten og vise flaget” er i allerede lidt på kant med reglerne. samtidig ligger i og dykker lige der hvor alle skibe der går vest om hven skal passere når de skal i Drogden rende og i Østersøen,Jeg skal ikke begynde atkøre i søret men vil blot fortælle jer at den der er ansvarlig for en persons sikkerhed kan man se i spejlet hver morgen når man børster tænder, og det er ikke skipperen på slæbebåden der dør af det ,hvis vi kolliderer med et dykkerfartøj.Jeg har fuld forståelse for et de 2 der skrev artiklen gerne ville have noget  spændende at skrive om og gøre det til et læseværdigt stykke for andre dykkere , men som sømand der er på søen hver dag finder jeg det ikke pænt at hænge os ud , når det dybest set nok er på dykkerbåden men burde ransage sig selv og spørge sig selv om man lever op til den sikkerhed der gør at men kan være sikker på at alle kommer godt hjem.Jeg skal til slut sige at når jeg som sømand med 40 års erfaring læser artiklen er jeg lidt rystet over den for mig ligegyldighed og uvidenhed der er med sikkerheden , og at det skinner igennem at man  ikke har sat sig mere ind i hvad der tænkes og opfattes på de passerende fartøjer . Det er for mig at nemt at stå på dykkerbåden og sige “hvorfor sejler de så tæt på”.men gør i det muligt for andre at gøre andet ? prøv at sætte jer i de andres sted , de står på broen og holder måske øje med 30 andre fartøjer , dybder , fører samtaler med andre skibe der passerer og trafik kontrolen- vts.   ,så kravler i lige i masten og strækker et A flag ud og forventer at det ses med det samme. måske var det en ide at have et stort fast signal der kan ses fra alle retninger. og spørg lige jer selv – hvem er det der er i fare hvis der sker en kollision , man kan bagefter afgøre i søretten hvem der havde skylden , men hvis kammerat er det der ikke er til mere.Jeg håber i vil bringe dette indlæg på jeres hjemmeside til eftertanke for jer alle for jeres sikkerhed og måske også til eftertanke om man måske hænger nogen ud når man skriver artikler og de bliver offentligt vist , man skulle måske også sætte sig ind i hvad en olieborerig er og hvad søvejsreglerne siger, og sluttelig om man kan sige at skipperen var på broen.eller alle er måske skippere i jeres regi?