14/8-2011
LandgangsbådenTrods den noget lumre vejrudsigt var vi fire havbasser klar til søndagsdyk. Der har endnu ikke været udpræget stor tilslutning til søndagsdykkene i år, og helt sikkert har vejret en stor del af skylden. Vi valgte at besøge noget andet vrag end vi plejer, og fordi vi var få, kunne vi vælge et mindre vrag. Det var mange år siden Landgangsbåden havde fået besøg, Sten og jeg havde begge kun været der en enkelt gang og Rune havde aldrig været der. Vejret på vandet var langt bedre end prognoserne havde forudsagt, vinden var absolut svag og vi kunne sejle i modvind uden at blive dænget til i vand.
Havgassen på farten
Fremme på positionen viste Landgangsbåden sig ikke at været helt nem at lodde. Vraget fylder ikke meget og loddeskudet kender vi ikke udenad, og godt 1 knob strøm sendte os hurtigt over vraget. Det blev til et fint eftersøgningsgarnnøgle på GPSen, men så var der også ramt plet ved første kast. Kim gjorde sig umage, med rette, han skulle jo selv binde på. Han huskede selv at der kun var få mulige påbindingssteder på vraget så han fik 5 minutter mere end vanligt til påbindingen før Sten kom ned og holdt ham med selskab. Rune og jeg var sidste hold.
Stor busk nøgensnegl
Om søanemonerne er de samme, som da jeg sidst besøgte Landgangsbåden for godt syv år siden, ved jeg ikke, men de er stadig prægtige i farverne og store. Og der var et udtalt mylder af nøgensnegle, særligt de rød-brune busksneglene. De var i gang med alle mulige forskellige daglige og årstidsbestemte gøremål som busksnegle nu har; lige fra søndagtur på kanten, pardans og æglægning til hydroidespisning. Besynderlig opsætning at se de store snegle klatret op i toppen af hydroiderne hvor de guffede løs af de fine blomster. Trådsneglene var der også masser af, dem med røde tentakler på ryggen, men de var ikke så gigantiske i størrelsen som busksneglene.
Stor Tritonia
En enkelt Stor Tritonia var der også, enten var den forklædt som en citronsnegl eller også skyldtes dens solgule farve chok over busksneglenes ædegilde. Sabellaer hang fint under vraget og i alle kighuller, og der var masser af pinkfarvede og en enkelt iøjnefaldende hvid søanemoner med fede arme. Slangestjerner i massevis dansede den der kædedans de kan hvor de alle sammen rækker armene i vejret et imponerende syn der giver vraget tenderende punk-frisure. Et enkelt sted var der en stor gruppe at søpindsvin der holdt møde, det havde sikkert noget med mad at gøre, men om de var på vej til eller fra vraget var svært at vurdere.Og torsk var der, et par enkelte .ikke noget værd at skrive om, og dem på filmstrimlen som Rune har klippet sammen, var slet slet ikke så store som de ser ud til. Og jeg er sikker på de overhovedet ikke smagte godt, hvis man da havde haft lidt værktøj med i dybet så man havde fået et prøveeksemplar med hjem
Hårvarre
De mange fiskelineguilander på kryds og tværs, og den fine udsmykning med blink viste ingen tvivl om at vraget var populært blandt lystfiskere. Og de lå da også og fræsede rundt omkring os i større og mindre både. Mindst tre gange var vi helt på stikkerne om vi skulle binde af fordi lystfiskekuttere havde en overordentlig målrettet kurs lige imod os.
Lidt video fra vraget
Vi var alle enige om at Landgangsbåden fortjente to dyk. Der var masser af liv at kigge på, og fotografere, men man skal ikke være mange af sted for så bliver hele det lille vrag hurtigt plumret til i mudderstøv. Men vi havde alle fire udmærket sigt og kun nordgående strøm i overfladen. Til gengæld var der praktisk taget ingen brandmænd, og det var herligt at være fri for de irriterende dyr.
Lidt mundgodt
Tak for en god tur og ligesom i juni 2004 var der så dejligt ude på havet. Lotte