6/4 2015 

Forår i luften og kulde i havet En dag der lovede svag vind i Kattegat, sol, fyrige dykkere og en manglende hukommelse om, at havet er som et åbent køleskab på denne årstid. Det var 2. påskedag, hvor 7 basser fandt sammen for at sejle langt op i Kattegat og markere Havbasserne er en aktiv dykkerklub.

Sol på slæbestedet i Gilleleje

Jeg var den sidst ankomne kl. 8.15 og så en masse aktivitet. Det skyldes både forventningerne og at luftbanken var taget ud af brug. Der blev drøftet afgang fra Hundested eller Gilleleje. Valget faldt på Gilleleje, fordi der var både nære og fjerne positioner.

Tæt på klar til afgang

I havnen så vi flere dykkerbåde der skulle nordpå, men ingen af dem så vi drage med os mod Kronprinzen.

Tina og Sune ville også ha’ været på Kronprinzen

Turen var kold og da vi kom fri for Kullen kom der også bølger. Skipper Steffen spurgte om alle var friske på at fortsætte og der var fortsat gå på mod. Så lagde bølgerne sig og vi kom frem til positionen med fladt vand og gennemkolde. Dræget måtte smides to gange for at vi var sikre på det lå i stævnen. Ned med Kim, der fik sat linen på kanonen.

Nu er loddet vel smidt på vraget?

Der var ikke meget vind oppe ved Kronprinzen

I med de øvrige og da Bent og jeg skulle i som sidste holdet var Kim kommet op med nyheden om, at sigten var ringe. Helt ringe var den dog ikke, 1-1½ meter (kun helt oppe på vraget – red) kunne vi se. Det var muligt at se den flotte bevoksning og en række detaljer. Da jeg kom op blev det så spurgt om jeg havde gjort fri.

Sigten var heller ikke god i overfladen!

Det havde vi ikke aftalt og ned igen. Med 30 bar på flasken og et dræg, der lige røg ned i et hul, valgte jeg at gå op igen. Dennis måtte ned og få smidt det ud over kanten.Nu begyndte forårsfornemmelsen af vige for kulden og stemningen blev præget af, at sigten ikke havde levet op til det vi håbede på i Gilleleje.

Der mangler vist en o-ring

Mod syd vi sejlede og lavede et stop ved Mirs vrag, hvor sigten ikke var bedre end på Kronprinsen. Til gengæld var det svært at vide om man var på vraget.Og så det sædvanlige med at slæbe udstyr og køre til Farum. Dejligt at få sol og saltvand i hovedet, selvom det var dækket godt ind på meget af turen. Tak for godt selskab. René