5/6-2010

S/S Kronprinz WilhelmNærmest udsigt til en sommer, og så på en lørdag. Forsamlingen var klar til en tur til S/S Kronprinz Wilhelm, trods beretning og skidt sigt dagen før. Vi ved jo at meget kan ændre sig i løbet af kort tid, og Kronprinzen må prøves når vejret er til langfart i Havgassen. Sejlturen mod nord var præget af dejlig frisk luft og lidt krappe søer der væltede indenbords, men fremme på positionen var der ganske fine forhold.

Kim i sin nye dragt

Kim blev frivilligt meldt til at binde på. Der var stor spænding omkring hans vandgang i nyindkøbt tørdragt, med skrålynlås som klart bar præg af at kræve træning før den kan lukkes ved eget kraft i et snuptag. Efter 10 minutter fulgte René trop, og derefter PPP. Lis og jeg var klar da Kim kom op (helt tør i sin nye dragt!!) og kunne meddele at sigten var usædvanlig dårlig. Både PPP og René kom op kort efter med tomme harpuner. Sigten over kanonerne i stævnen havde været så man kunne se toppen af kanonerne stikke op af det mælkeagtige plummer som dækkede resten af vraget.

Skibsside med Dødmandshånd (blød koral)

René mente at sigten på Kronprinzen bedst kunne defineres som ærtegrød. Med dette for øje og i tankerne drog Lis og jeg gennem brandmændenes myldretidstrafik på 11 meters dybde, og mod det skumle dyb med temaet ”Hvad kan man se når man ikke kan se noget?”. Vi mødte vraget, kun forberedt af at tov blev til kæde, og så ved vi jo at vi er tæt på. Sigten var ganske anderledes end ved sidste besøg samme sted for kort tid siden, hvor sigten til gengæld var eminent. Vi måtte erkende at når sigten er så dårlig som den var, så kan man kun se ganske lidt – Lis tog billeder som dokumentation for hvad det var vi ikke kunne se. Det vi kunne se, var til gengæld så småt at det ikke lod sig fotografere af et almindeligt kamera – rejemylder, nøgensnegleæg, gylter, men også dødemannshånd med fint udslåede beboere. Det blev til en kort tur….der var faktisk ikke meget ved det. Selv Manley måtte berette at han måtte forbedre sigten på dykket ved at kigge gennem superlinsen på sit kamera i det store hus.

Utroligt hvad et fiskeøje kan gøre ved 1 meters sigt

Vi skulle have mindst 2 timers overfladetid for, at få en rimelig bundtid på næste dyk. Vindretningen var medbestemmende for at 2. dyk blev på S/S Bygdøy. Vi drev i den rigtige retning, og den lille medbragt håndholdte GPS kunne fortælle at så længe vi sejlede for sejl – eller rettere dykkerflag – ville vi være fremme omtrent 8 timer senere. Det betød masser af tid til overfladeintervalsunderholdning. Vi valgte dog at bruge hjælpemotoren, men det var mest fordi madpakkerne var for små, og forsamlingen var blevet lidt for afslappet.

Rene ved stævnen af Bygdöy

På Bygdøy meldtes sigten mere ærtesuppeagtig, dvs. bedre end på Kronprinzen, men ikke imponerende på nogen måde. Lis sprang 2. dyk over og jeg dykkede i for lige at kigge kort tid omkring og binde af. Jo, sigten var set bedre, bare ikke denne dag, omtrent 1 meter – dog med opklaring fra nord….eller hvad retning stævnen nu peger, for her var sigten pudsigt nok udmærket, omkring 3-4 meter. Store dødemannshånd i fine farver dækkede stævnen ganske fint. Men var jo blot nede for at tømme sjatten på 12 liters flasken som jeg havde brugt på Kronprinzen, så der var desværre slet ikke tid nok til at kigge grundigt omkring. Bandt af og blev hurtigt trukket af vraget…der måtte være kommet noget mere vind som trak i Havgassen.

Lidt af Bygdöy i uklart vand med naturligt lys

På vejen op havde jeg glæde af at være i sandwich med et par forsommerkåde brandmænd, for den da, de var i potente i tentaklerne, som var foldet laaangt ud. I år bliver et godt brandmandsår!!

Søsygt dykkerflag

Tredje dyk på luftresterne på vejen hjem sprang vi over – dykkerflaget havde fået søsyge og hang noget med næbet. Faktisk havde flaget det så skidt, at en del af flagstangskonstruktionen valgte at hoppe over bord. Tillige var vinden taget til, så det var vist fint på tide at sætte kursen mod Gilleleje. Styrmand Olsen tog roret og i fuld fart gik det sydvestover – vi kom i land… alle lidt mere våde end på vejen ud. Men vejret var varmt og sole skinnede, så det gjorde ikke noget. I havn fik vi straks en opgave – en lystsejler havde fået viklet noget tov godt rundt om skruen, så han hverken kunne komme frem eller tilbage. Vi tømte båden og fik ryddet af vejen mens Manley og René hjalp den nødstedte sejler.

Flot himmel over Kattegat

Vi var hurtigt på vej straks de to var tilbage, og i svømmehallen til afregning efter en frisk dag i Kattegat.

Lotte