22/5-2010

Kronprinz WilhelmVinden var væk – det var Kattagatvejr!! Med lidt omrokkeren og afmelding-tilmeldings-haløj i deltagerlisten, endte 6-mands holdet med Lis, PPP, René, Kasper, Thomas og skribent. Før afgang fra svømmehallen var flaskefyldningen en udfordring. Kompressoren havde valgt at strejke, så den haltende rejsekompressor måtte i brug. Det lykkedes alle mand at få luft, og lettere forsinket kom vi af sted mod Gilleleje. Så snart Havgassen kunne komme i vandet blev den pakker til bristepunktet – I ved, dykkeres rod….. og af sted mod S/S Kronprinz Wilhelm.

Gillelejehavn

Tåge-tåge-tåge eller rettere havgus laaaaaaangt ud på Kattegat. Så tæt at det blev til et stop undervejs omkring Mirs, for diskussion af om vi nu var på det gale spor… enkelte af os har stadig episoden klar i hukommelsen med passager færgen ud for Trelleborg der i tæt tåge kom alt alt alt for tæt på den tilsyneladende usynlige Havgasse… men vi skulle langt mod nord, uden for sædvanlig sejlrute, så de par af os betænksomme, lod os overtale. Heldigvis. Solen brændte igennem tågen netop som vi ankom til positionen.

Sol over Kronprinzen

Kasper meldte sig frivilligt til at binde på og dræget blev smidt ved hjælp af ekkoloddet fra Havets Dronning, for Havgassen havde mistet synet. Dræget var landet på bunden lige ved siden af vraget og Kasper havde luret lidt omkring før han fik vendt sig og set Kronprinzen trone frem som en kæmpe sovende kolos på havbunden. Thomas skyndte sig ned til sin makker, og Lis og jeg var andetholdet.Sigten var eminent, +10 meter, og masser at lys fra solen. Et par meter fremme foran stævnen kunne både havbunden og kanonerne på fordækket ses i det sjældent klare vand.

Kasper næsten klar (find madpakken)

Dødemandshånd hang i massevis ned langs vragsiden, multifarvede, men med sovende polypdyr – de så i det hele taget noget slappe ud… Mod agter var der mylder af taskekrabbe – ganske store – der var taskekrabbefest i garn og hulrum her og der, og her og her og himmel og hav, de var alle steder!! Sabellaer hang, med deres fine hvide fjeragtige tentakler fuldt udslåede, inde i vragets mørke. I ly af dækket, hvor sidepladerne er faldet af spanterne stod stimer af fiskeyngel (?) – orange-røde meget små kræ – der trods den mindre størrelse henledte tankerne til rødehavets glasfisk. Der stod torsk i massevis under alle plader, selv oppe på dækket. Langs vragsiden glinsede fouragerende sej, og under pladerne på bunden fik vi at vide der var set havkat. Gasblandingen for både makker og jeg var fed og god, men desværre liiige i overkanten for god til vi i fred for computernes partialtrykadvarsels koncert kunne tage en tur ned til bunden.

Dybden krævede 2 timers overfladetid for at 2. dyk ikke blev alt for kort. Fantastisk. Pligt til hygge i 2 timer – nogle pligter er nu dejlige pligter! Der var med andre ord masser at tid til madpakker, sørøverhistorier fra vinteren… og de tidligere år, samt diskussion om placeringen af diverse krigsgods på resterne af Kronprinzen.

2.dyk blev til fiskedyk – det var lidt svært at vælge, og lært af nylig erfaring ved jeg at torskens størrelse ikke er proportionalt med størrelsen af dens øjne. Den udvalgte krabat var ingenlunde interesseret i at ende på middagsbordet og i min fryser og gjorde mægtig opstand af harpuneringen, med manøvrer og dans omkring harpunen, så enhver Pole danserinde ville være blevet svært misundelig. Den genstridige torskefangst på 36 meters dybde gjorde et godt indhug på antallet af bar. Barerne raslede lystigt nedad i takt med tiden til dekompression, som alt for hurtigt begyndte at tælle opad. Så multifangsten har jeg endnu til gode.

Fin fangst

På tovet blev det til et hurtigt godt-dyk-vink til René og PPP der hastigt sank mod det lyse dyb.Foruden aftensmad, blev der hentet et par paraplystativer med op fra vraget. De var fyldt med det fineste mudder, og vi skammede os lidt over bare at hælde guldet i havet, uden at tage lidt med hjem til Hans, som med sikkerhed kunne have fortalt os superhistorier om en masse spændende krims-krams i mudderet. Efter vask, trængte paraplystativerne til et citronsyrebad og derefter pudsepudsepudsepudse, så skal de nok blive så gode som nye igen.

Nogle regner vist med mere regn til sommer

Mens vi gjorde klar til turen retur til Gilleleje med en afterdive og sammenstuvning af grej lukkede havgusen sig omkring os igen; nu endnu tættere end om morgenen. Et 3. dyk på luftsjatten på Mirs var ikke attraktivt med skibstrafikken tudende i tågen omkring os. Thomas førte os sikkert og i det dejligste tempo tilbage til Gilleleje havn, hvor gusen lå så tyk, at man ikke kunne se indermolen fra ydermolen!

Inde i land skinnede solen frem, og det gik rapt tilbage til Farum til afregning og så hjemad.Takker for en pragtfuld dag.

Lotte