1/10-2011
Tja, vi skulle langt hen i efteråret før sommervejret kom. Desperationen over den elendige sommer medførte en tidlig afgang fra svømmehallen, så vi kunne nå langt op i Kattegat og alligevel nå i dybet til oktoberfesten ved 18-tiden.Alting startede fint ud, dvs. vi kom alle til tiden, men bommen ved svømmehallen nægtede at gå op, hverken nøgle eller bipper havde nogen effekt, og selv ikke assistance fra svømmehallen personale ændrede på vores situation. Vi kom dog af sted efter nogen forsinkelse, og turen mod Gilleleje forløb uden dramatik. Fine forhold
Vi var 4 personer og vi var ualmindelig fokuserede og kom meget hurtigt mod nord. Vi ville sejle mod Kronprinzen og så evt. ændre destination undervejs, hvis forholdene ikke var til den lange tur.
Forholdene var fine, i hvert fald i starten, hvor det stadigvæk var varmt og tørt. Da vi nåde en halv snes sømil mod nord, mødte vi en tågedis, der meget hurtigt gjorde os klamme (mere end vi allerede var) og tvivlen begyndte at nage. Efter yderligere godt en halv snes sømil mente vi, at tågen var lettet en smule, og det var jo heldigt, når vi var lige over Kronprinzen. Vi kunne høre tågehorn hele tiden, men lige der, hvor vi lå, der var sigten nok et par hundrede meter, så vi troede på det, kastede loddet og jeg hoppede snart efter i for at binde på. Vi havde smidt loddet i stævnen, og min glæde var stor, da jeg fra 15 meter kunne se omridset af stævnen med kanonerne, der pegede op imod mig. Jeg kunne dog ikke hale loddet op, men måtte hente det på bunden, men det gik nu hurtigt alligevel og kæden blev slået rundt om kanonen i bagbords side. Herefter gik det en tur ned mod pladerne på bunden i styrbords side for at se efter en havkat eller 2. Jeg så dog ingen, og kom hurtigt videre på den sædvanlige rundtur ned mod agter, for der plejer at være fisk mellem pladerne. Der var en del torsk og en enkelt lange, men jeg havde ingen planer om at slå noget ihjel, for aftensmaden var jo allerede sikret hos smeden i Nymølle. Der var taskekrabber i massevis, og vi (jeg) burde måske ha fyldt lommerne med kløer til grillen, men mit bløde hjerte løb igen af med mig, så krabberne lever endnu.
Stadig fine forhold
Mens jeg svømmede rundt kunne jeg høre en mindre hurtig båd og tænkte, nu kommer flere dykkere ud for at nyde vraget og det stille vejr, men det var det nu ikke. Der er jo heller ikke så mange der dykker længere Alt godt får en ende og min deko var begyndt a være kritisk lang, for vi havde jo et stramt program. På vejen op kunne jeg se båden fra 15 meters dybde og samtidigt nyde, at der ingen strøm var. Og sigten var så god, at brandmændene kunne undgås, men de kom heller ikke ret hurtigt forbi. Niels og René hoppede i havet, da jeg var på stigen, utålmodige som de nu måtte være efter en time i solen. Jeg selv fik lige skiftet flaske og så var Nicolai ved stigen. Og ret hurtigt derefter lå der folk på tovet og betalte prisen.
Overflade hygge uden øl
Da alle var sikkert oppe, var der masser af tæt på storfangst historier, men der var nu ikke meget andet end en bøjet harpun med op, og pludselig var det tid til anden runde. Sigten var stadigvæk god, temperaturen stadigvæk behagelige 12-14 grader i hele søjlen og dekometeret kunne godt huske, at overfladetiden havde været kort. Det gav nogle ekstra bonusminutter under båden, men der var jo sikkert øl og pølser nok i Nymølle, så det gav ikke ekstra grund til stress. Da jeg kort efter var alene oppe i båden, synes jeg dog, at de andre var længe om det!
Fine taskekrabbe
Hjemturen kunne vel nærmest betegnes som et krydstogt, men vi fandt Gilleleje. Undervejs så vi marsvin ved flere tilfælde og en enkelt sæl skulle også lige se hvem vi var. På hele sejlturen var der en masse forkrøblede fugle, der først ikke kunne flyve, så de tumlede hen over vandoverfladen, umiddelbart før de panikdykkede, hvilket de ikke var gode til. Det var iflg. mange upålidelige kilder tejst.Vi nåede Gilleleje, og der blev sat ny rekord for afrigning af båd, læsning af bil. Vi kørte fra svømmehallen godt halv seks, men vi skulle jo ikke være i Nymølle før kl. 18
Kim R.