3/9-2011
Krebsegilde i og ved Furesøen Vi fik sendt en mail ud på en fugtig lørdag eftermiddag, og så var det jo bare at vente og frygte vejudsigterne, som bestemt ikke har været gunstige gennem de sidste måneder. Kort varsel er jo sjældent den bedste metode til at sikre stort fremmøde, og en uge var jo nok lidt i underkanten, når arrangementet var på en lørdag. Men sommeren var jo forbi hvis den da overhovedet havde været der og det skulle jo nås inden isen igen vil lukke Furesøen. 
Når man skal så skal man
Og selv om deltagerrekorden ikke blev sat dette herrens år, så endte vi med at være ca.30 personer, der deltog på den ene eller anden måde.
Mødetid ved søen var ca. kl. 15 og lidt tidligere for dem, der skulle hente noget i klubben først. Vel ankommet skulle vi jo lige ha udvekslet de seneste nyheder, men efter en times tid fik vi delt og fordelt et antal hold. Vi var 10-12 dykkere i alt. Hver for sig kunne vi så g bevæge os mod de jagtrevirer, der virkede mest interessante.
En god krebs er en rød krebs
På dykker var der langt mellem krebsene, så i starten blev næsten alle krebs ukritisk taget med, men efter en halv snes minutter blev vandet klarere og krebsene flere, Uden at vide det havde jeg lagt mig i sporet efter Torben og Juhl, men heldigvis fortsatte jeg til mere jomfruelige fiskepladser. Det bedste udbytte fik man lidt dybere end tidligere år, nemlig på 11-13 meter, hvor det tidligere har været 8 10 meter. Og bare fordi man dykker i ferskvand, kan man jo godt gøre et løsfund en tepotte med iboende krebs. Godt nok defekt, men hva fan. Jeg drikker jo ikke te alligevel. Der var også en milliard aborrer i beskeden størrelse og et par ål, der var store som søslanger Desværre var ålene enormt sky, men det er jo nok derfor de er blevet så store. Det er jo forbudt at ta dem og uden harpun er chancen jo ikke stor, så det var ikke svært at være lovlydig Vandet var ca. 16 °C ved overfladen og lidt koldere dybere nede, men der var ikke noget springlag. Sigten var ikke prangende, selv der, hvor man var den første var sigten ikke meget over halvanden meter.
Sultende basser i spredt slagorden
Efter en god time var det tid at komme på land og få en lille forfriskning, for man bliver godt tør i halsen af at jage rundt efter de små lækkerbiskner. Der var masser af krebs til dem, der gad forflytte sig lidt længere væk fra området ved Marinaen, som tilsyneladende bliver fisket hårdt af andre end os. Vi fik mere end rigeligt til at mætte deltagerne, og efter et par timer var alle, bortset fra René, som startede efter alle andre var færdige, kommet på land med deres fangster og så kom gryden i kog. Folk fik bænket sig ved bålet og Juhl fik dræbt en masse uskyldige dyr men han har jo også været soldat, og har sikkert været på kursus i det. Gad vide om han har et certifikat?
Lidt hygge bål
Smagen var – som hver gang formidabel, og på trods af, at der var godt gang i bålet, haltede det lidt i starten med at dyrene kunne nå at få de minutter i det varme vand, som de trængte til efter en kold vinter og en udeblevet sommer. Vi fik efterhånden stilet den værste sult og så gik der en times tid med lidt hyggespisning, inden folket gav op. De levende rester fra de riges bord blev efterfølgende proppet i en ruse, så naturskolens elever kunne se hvordan krebs ser ud.
DM i par kogning?
Mørket var tæt efter et par timer, men det var fortsat tørt og vinden meget svag. Vejrmæssigt (og i øvrigt) var aftenen en ubetinget succes. Efter yderligere nogle timer begyndte de folk, der havde børn med, at bryde op. Det blev så starten på oprydningen af bålpladsen, mens de sidste sjatter blev drukket, og en evaluering af aftenen: Ingen døde, ingen skandaler, næste år skal vi være tidligere ude med datoen… Kim R