Årets kombinerede traditionsrige Krebsegilde, og knap så traditionsrige Klubmesterskab blev afholdt lørdag d. 4 september 2021. Op til dagen havde 20 jægere meldt sig til konkurrencen, men nerverne meldte sig på dagen og kun 11 deltager mødte frem.
Storfavoritten Jacob Toxværd, forsvarende mester gennem 7 år (og Gammelmandsjæger), mødte frem fuld af selvtillid. Han havde sammensat et stærkt hold med Alma og Mads Tønder. De havde taget Jess med på slæb, som en form for medlidenheds-handling.
De unge løver Jesper, Jeppe , Mark og Rasmus delte sig op i to hold for at kunne afdække et større område. Det viste at være en ret uhensigtsmæssig strategi, hvilket senere kunne aflæses af resultatlisten.
Sidst, men ikke mindst, mødte Gammelmandsjægerne Niels, Frank og Morten op til tonerne af ”Eye of the tiger”. Allerede her begyndte Formand Mikkel at fornemme, at der var noget stort under opsejling. Mikkel havde ved tilmeldingen groft påstået, at hans Far (Niels) ikke kunne komme på andet end sidstepladsen (en udtalelse han senere kom til at fortryde).
Konkurrencen blev skudt i gang og alle hold (undtagen Mark og Rasmus) skyndte sig at samle krebs i udvalgte mosehuller/grusgrave. Herefter fulgte man forskellige strategier, hvilket ville få afgørende indvirkning på det endelige resultat.
Jacob T. & Co. Hastede til Strandmøllekroen. De havde udset sig torsken som en sikker vej til sejren. Imidlertid så skulle de nok have været mere fokuserede på vindretninger end vinderchancer. De blev mødt af Øresunds mudrede vande og måtte hurtigt ændre strategi. Efter et kort besøg på Nordkysten, så valgte de i desperation at søge mod Issefjorden. De største fangster på turen var Almas dykkermaske og Mads T’s svømmefødder, og en skrubbe som de kom til at træde på. Alma fangede dog konkurrencens tykkeste skrubbe, og udviser store evner for UV-jagt (det er ikke genetisk bestemt). Hun har udtrykt stort ønske om at jage med Gammelmandsjægerne næste gang, da hun mener det er bedre for hendes udvikling.
Bedre gik det ikke for Jesper og Jeppe. De hastede til en grusgrav og kastede sig ud i krebsejagt for første gang. De blev så optagede af jagten, at de aldrig nåede videre fra grusgraven. Krebsegildet nød godt af dette, men resultatmæssigt, så gav det ikke gode vinderchancer.
Mark og Rasmus smuttede til Helsingør for at lede efter torsk langs Nordmolen. Sigten var bedre end forventet, men torsken udeblev og det blev kun til et par enkelte fine skrubber på Nordkysten. Der er ingen tvivl om, at Mark og Rasmus havde valgt en strategi der sagtens kunne ha’ kastet et mesterskab af sig, men UV-jagt handler også om held en gang i mellem.
Gammelmandsjægerne havde ikke brug for held. De havde planlagt turen møjsommeligt. Vejrudsigterne var tjekket de sidste 3-4 dage op til konkurrencedagen. Traileren var fuldt pakket med nødvendigt udstyr (pølser, grill og portvin). Niels havde indkøbt det hemmelige våben og Morten havde 3 romkugler og 4 croissanter fra ” Kirstens Konditori” klar på bagsædet. Frank var nervøs og ville pludselig til nordkysten, men Coach Krarup skar igennem, og efter en hurtig krebsedebut for Niels og Frank, så gik turen til Franks sommerhus nær Sjællands Odde (Måske var det ikke helt Franks sommerhus, men han vidste hvor nøglen lå). Første, største og eneste krise på holdet indfandt sig på motorvejen efter Roskilde. Frank insisterede på at indtage en hel pose flæskesvær og 2 colaer i bilen. På trods af protester fra bagsædet, hvor coachen var placeret, gennemførte Frank dette ritual, da det efter hans mening er det eneste måde han kan holde tempoet og varmen under en jagt. Da vi nåede sommerhuset var flæskesværene kommet ned i benene, så Frank gik straks i gang med at slå græs!!!!
De ikke helt så unge jægere fik hurtigt klædt om, og hu hej hvor det gik mod stranden med udstyret lastet i en lille vogn og en trillebør. Da de nåede vandet fortalte Frank, hvor alle de store pighvar, isinger, rødspætter og skrubber lå, hvorefter Niels og Morten svømmede i den retning. Frank valgte underligt nok at svømme i den modsatte retning…..
Efter et par timer gik Niels på land. Det hemmelige våben (dykkermaske med styrke) havde haft sin effekt. Niels havde aldrig nogensinde fanget eller for sags skyld set så mange fisk før, hvilket selvfølgelig ikke kunne undre når man så styrken på glasset i dykkermasken. Han sørgede så for, at der var dækket op med grillpølser, portvin og nylavet kaffe da Niels og Morten kom op af vandet. Der var fanget rigtig mange flotte tykke skrubber, men ingen andre arter var kommet på stringeren. To pighvar blev spottet, men de var lige under målet. Frank havde den flotte, men frustrerende oplevelse, at en lille stime flotte makreller kom tøffende forbi, mens han var ved at udrede lidt knuder på linen. Gammelmandsjægerne var ret sikre på, at det ikke kunne bliver til et mesterskab, da der kun blev fanget skrubber og krebs. Så de tog det stille og roligt og kom en ”smule” for sent til indmåling.
En indskudt bemærkning fra en dykker. (Dennis)
Jeg ankom til en proppet Fursø Marina, men kunne lige snige mig ned, låse bommen op og snige mig ind til naturskolen hvor også Kenneth og Peter var klar med grejer. Det stod ret hurtigt klart at vi var de eneste, der havde tænkt os at dumpe i vandet. De sidste mange års mangel på krebs har sænket entusiasmen en smule.
Kenneth havde som debutant og gammel sø-fisker et erklæret mål om at skyde en gedde – med kamera og blitz forstås. Peter ville følge i hælene og jeg blev overladt til mig selv.
Jeg var kommet af sted uden kompas, så jeg måtte tage den på landkending. Det gik såmænd fint nok ud over en grøn bund, tæt besat af vandpest.
Ovenfor skrænten mod dybet var der huler, som jeg ville have sværget var fra krebs. Men der var ingen krebs at se. I dybet mødte jeg en hel del aborrer der glinsede så fint i lygtens skær og ikke lod sig gå sønderligt på at min tilstedeværelse.
Nu var det så at jeg godt ville have haft et kompas med, for jeg svømmede noget rundt iden jeg igen fandt skrænten så jeg kunne komme op mod land og tilbage til forsamlingen, der var vokset betydeligt siden jeg gik i vandet.
Ved Naturskolen var der fuld gang i kokkeriet Juhl svingede den store Moules marinière-ske, og stemningen var i top blandt de fremmødte. Fangsterne blev målt og skrevet ind af Formand Mikkel. Det viste sig, at ingen jægere havde haft den store fangstlykke, men der var ingen tvivl om, at Gammelmandsjægerne havde været på det rigtige spot for de havde fanget dobbelt så mange fisk som de andre hold tilsammen. Der blev sat gang i fileteringen af dagens fangst, og Jess tændte op under støbejernsgryden, hvor der blev tilberedt ”Fish and Chips” (dog uden chips).
Der blev råhygget om bålet og madlavningen, men ingen turde kalde til bords før Karin var kommet frem (utroligt, at så lille en kvinde har så stor magt over så mange store dykkere).
Maden blev serveret, og endnu engang triumferede Juhl med sine fantastiske retter ☺
Der spredte sig dog en urolig stemning, da Formanden ønskede ordet. Dagens vinder af Klubmesterskaberne skulle kåres. Det var tydeligt at Formanden var dybt rystet. Det skulle overstås hurtigt.
3.pladsen gik til Morten ”0-tur” Krarup. 2. pladsen til Frank ”Admiralen” Gellert, men den suveræne vinder af klubmesterskabet, med retten til at kalde sig storfanger det næste år blev med dagens 2 største skrubber og ditto krebs den nu klart seende:
Det blev jublet over sejren og der blev festen til den lyse morgen om end det sejrende hold hurtigt måtte hjem og sove.
Alt i alt et fremragende Krebsegilde der vil gå over i historien. Vi viste alle, at det kun var et spørgsmål om tid før Klaris ville få sit navn på pokalen. Spørgsmålet er så bare om sønnen Mikkel bliver så god, at han kan følge i sin faders fodspor.
Beretning skrevet af Morten ”0-tur” Krarup