Kims!

3/7-2009

Snydt, men til det bedre!  Fødselaren regnede med middag og lim til den endnu engang trætte tørdragt. Kim, vores 50-års fødselar, blev hentet af Hjul og Thomas – tre Havbasser af høj kaliber klemt godt ind på forsædet af Hjuls hvide container, med Kim i midten, så han ikke havde en kinamands chance for at stikke af. For at forvirre Kim totalt var planen at Hjul liiige skulle et ærinde i Matas i Hellerup. Kim undrede sig undervejs dog noget over rutevalget fra Birkerød via Charlottenlund, med accepterede – vi har jo alle forskellige kørsels- og rutepræferencer. Først da Hjul drejede af til Danmarks Akvarium lugtede Kim lunten…der var noget i gærde! Velkomstkomitéen bestod af omtrent 25 glade og holde-forsinket-50-års-fødselsdags-klar Havbasser.

Vi venter på Kim Der var kolde øl og vand imens vi ventede på Kim En noget overrasket formandEn noget overrasket formand

Først var der rundvisning i akvariet med en masse historier fra de varme og kolde vande, ferskvand og saltvand, og så fiskefodring. En Gallisisk sumpkrebs i slående lighed med Furesøens bestand viste sig ikke alene at have invaderet Furesøen, men også et bassin i selveste Danmarks Akvarium. En invasiv art der mener det! Flodkrebsen den var flyttet ind hos så noget betuttet ud ved situationen. Den havde jo heller ikke en chance for, at flygte fra det hurtigt voksende kræ med de store klør. Opmærksomheden fra os andre gik nu mere til nabo akvariet hvor en absolut gigantisk hummer lurede – sikken et par klosakse, mageløst! Der var til forret for en storfamilie bare i kløerne!

HmmmmmDen blev også inviteret med til grill på stranden

Jeg-bor-på-1m2-og-gider-ikke-svømme-nogen-steder-skildpadden i det næste akvarium kom, trods sin dovne natur, helt i hopla da der dansede en fiskefillet på en pind forbi dens næsetip. Og selv den elektriske ål kom i stødet, og tog fødselsdagsstrøm på Kim…eller var det mon serveringen af en eneste enkelt kogt blåmusling der gjorde ålen helt elektrisk.

Fødsdagsbarnet Fødsdagsbarnet

Der var blæksprutte-special i akvariet, eller dvs. der var tre blæksprutter, der efter en lang arbejdsdag skulle trækkes noget op med lokkemad og lidt hiven i armene, før de gad vise sig i fuld størrelse og byde på lidt farvetrylleri. De fik hurtigt lov at sove videre.

Blæksprutte i aktionBlæksprutte i aktion

Ved de store akvarier fik vi et kort foredrag om hajer. Sort- og hvidtippet revhajer er typen der fouragerer i Danmarks Akvarium, sammen med en grådig havskildpadde, et par gigantiske gule muræner og et par sært udseende gulvtæppehajer… Vi var vistnok et lidt utaknemmeligt publikum her ved hajerne. Den venlige og rigtig gode historiefortællende rundviser kunne jo ikke vide at hovedparten af tilhørerne, ved flere lejligheder, havde svømmet sammen med hajerne i deres rette element og meget meget tættere på de oceanisk hvidtippet hajer, som rangerer noget højere på de menneskeædende hajers rangliste.

Hurtigere end hajerneAkvariets hurtigste skildpadde

Sidste punkt i akvarieprogrammet var fodring af piratfiskene. Vi eeeelsker jo dramatik så alle var bænket så alle kunne følge opstanden i akvariet da en hel skrubbe langsomt blev sænket ned til de sultende, blodtørstige fisk. Nu var det jo ikke en af Kirstens super laks&mango sandwich, så interessen for måltidet var ikke stor i begyndelsen, men da pirayaerne først lugtede lunten var skrubben relativt hurtigt historie.

Piratfisk i aktionPiratfiskene fik en flad

Herefter var der grillmiddag på stranden foran Charlottenlund fort. Vi havde masser af griller med og alle havde selv godter med til at putte på. Mens grillerne forberedte sig, var der lejlighed til en badetur i Øresund. Billederne til denne beretning taler for sig selv – det var ren råhygge, og aftenen var lys og lun, herligt! Og da natten faldt på og vi fik tændt op i det store bål, stod smukke lysende natskyer på himlen i nord. Det kunne ikke blive bedre!Tak for en dejlig aften og endnu engang tillykke med fødselsdage Kim!Lotte

Kim får madGrillen er tændtStrandhyggeHygge ved båletMidnatssol