2/7-2009

Kattegat  Prognosen lød på dejlig varm sommerdag og der var meldt ud, at der ville blive satset på langtur. Den måtte jeg med på.   Men før unge mennesker og sarte sjæle læser denne beretning, må jeg advare om at turen bød på rystende oplevelser. Der er også stærke billeder med i beretningen (red.: Af hensyn til trofaste medlemmers ry og rygte har redaktionen anonymiseret personerne på de bragte billeder, visse billeder er helt bortcensurerede og alle personnavne er fjernet fra denne beretning).   Vi ankom til Gilleleje og fik Havgassen i vandet lige omkring kl. 9. Her havde solen fra den skyfri himmel allerede lokket flere af deltagerne til at være let påklædte. Så fik vi pludselig en lodret ordre på at vi skulle smøres ind i creme. Det var ham den store der delte creme rundt. Vel at mærke ikke sådan blot en lille smule creme, nej det var hele håndfulde der skulle smøres ud på kroppen. Det var klamt og fedtet og vi blev helt hvide og glinsende. Godt der ikke var tilskuere og at Havgassen hurtigt forlod havnen.   Den næste time skete der ikke alverden. Der var god fart i båden, søen var rimelig rolig og det var ikke meget vandsprøjt der måtte indenbords. Så blev gassen taget af motoren, der var stille og hav til alle sider.   Lod og bøjer røg udenbords, men det gik lidt trægt med at få dykkere i vandet. Det var ligesom om der var noget andet i luften. Som om det ikke var dykning, det her drejede sig om. Men det gik først rigtigt op for mig senere. Men en dykker kom dog ud over rælingen og forsvandt. Den næste i vandet – det var ham den lange – kom dog hurtigt op igen. Masken var læk og det går jo ikke. Det var dog hurtigt fikset og af sted i dybet med ham igen. Så var det tur for tekno-makkeren og mig. Pigerne ville vist gerne være alene nu, for der blev skyndet kraftigt på os. Så jeg gjorde mit bedste for at komme hurtigt ud over rælingen. Desværre så tilpas kluntet, at spændet på blybæltet røg op. Fik dog greb i bæltet inden det gik til bunds og var kort efter i position et par meter nede af tovet. Men tekno-makkeren kom ikke ! Efter kontakt til overfladen fik jeg at vide, at jeg bare skulle dykke.  Der ville ikke komme nogen og dykke med mig, var den kontante melding fra en af pigerne. Jeg fik senere at vide, at det var noget med at tekno-makkeren havde et fladt batteri som simpelthen umuliggjorde dykning. Tekno-teknikken var gået helt i baglås og havde truet med de værste ulykker. Der var blevet sagt eder og forbandelser og vist også kastet rundt med en tørdragt. Men det havde ikke hjulpet.   Så jeg måtte dykke helt alene. Da jeg kom tilbage i båden, fik jeg en mindre belæring om, at det da vist var et meget kort dyk jeg havde været på. Mens jeg prøvede at forklare mig – sådan noget med at jeg jo brugte almindelig luft, og at jeg da havde været nede i ca. 25 minutter – så smed både den store og ham den lange pludselig alt tøjet ! Fuldstændig uden varsel ! Hold da kæft, hvor jeg blev rystet. Igen helt uden varsel kastede de to mandspersoner sig overbord. Dele af de blege kroppe i det mørke vand bragte mindelser om hvidhvaler. Prøv selv at se på billedet herunder.

”Hvidhvaler” i Kattegat (Foto bortcensureret af redaktionen)

Pigerne måtte nu være på vej op af tovet, for jeg kunne se bobler omkring det. Alligevel fortsatte de to nøgne mandspersoner med at cirkle rundt i overfladen. Set nedefra må det have været et frygtindgydende syn. Men lige da jeg var ved at blive bekymret for, om pigerne blev dernede af bare skræk og måske var ved at løbe tør for luft, havde ”hvidhvalerne” fået nok og kom ombord igen. Men ikke noget med at tage bare en smule respektabelt tøj på. Nej bare et simpelt håndkæde om livet.    I mellemtiden havde min makker fået flyttet rundt på nogle batterier. Diverse lamper og kontrolpaneler meldte, at der vist kunne dykkes. Først blev han dog lige inspiceret grundigt af ham den lange (se foto). Derefter forsvandt min tekno-makker mod bunden. Uden mig forstås, for jeg var jo næsten lige kommet op.

Ham den lange inspicerer min tekno-makker

Nu var jeg helt alene med de to halvnøgne mandspersoner. Men så kom pigerne heldigvis op og al interesse fra mandspersonerne blev nu rettet den vej. Jeg fortrak ned bagved, for at nyde en smøg. Derfra overhørte jeg følgende dialog:   Pigen: Iiihh .. – jeg har fået en våd plet !!. Den lange: Det hul skal jeg nok finde. Den store: Først skal hun pustes op. Pigen: Jeg står helt stille, så det ikke siver ud. Den lange: Godt så sprøjter jeg. Den store: Jeg kan ikke finde noget hul. Den lange: Mon ikke vi skal søge i nærheden af lynlåsen   …? (resten af dialogen er bortcensureret af redaktionen, der på dette tidspunkt overvejede om beretningen overhovedet skulle bringes)

Hvor er hullet?

Nu havde jeg sådan set oplevet rigeligt med chokerende ting og ville allerhelst været gået fra borde. Men det var jo ligesom ikke rigtigt en option. Men så var det heldigvis også blevet tid til kage og det fik ligesom dæmpet gemytterne og drejet fokus. Herefter forløb resten af turen stilfærdigt. Fra andetdykket kom der lidt spisetorsk med op og alle var meget tilfredse med det, der var oplevet under vandet. Kronprinsens kanoner og det alsidige dyreliv var en fin oplevelse. Sigten var rigtigt god.   Tilbage i Gilleleje Havn blev vi budt på kaffe af sejlklubben og så gik det ellers hjemad mod Farum.     Det blev en spændende dag med mange indtryk. Jo Havbasserne er en alsidig klub, med mange forskellige medlemmer med mange forskellige interesser og præferencer. Sådan skal det blive ved med at være. For kun på den måde vil man med garanti altid få uventede og spændende oplevelser. Denne dag på Kattegat vil jeg huske længe.   Tak for turen fra ham der sværger til ganske almindelig luft.