3/4-2003
Kaptajnen i baljen!
Vi lader lige overskriften stå lidt for sig selv …
OK, jeg kom sjovt nok sidst og skal skrive beretning. Manley var ikke dukket op, og så var det jo godt at vores fine Havkasse var tilstede. To mand kunne trække, men da jeg er ny i trafikken, med et nye trailer-kort, så var jeg frisk på at køre i den fine kasse.
Med andre ord blev jeg overtalt til at komme ud af mit sneglehus (også kaldet lupoen), og læssede mit grej over i den blå rustbunke. De fleste var oplagte til kun et dyk, og så var der for langt til nordkysten, så vi enedes om hus-vraget Robert.
Lidt af Havkassen
Med Kaptajen som co-pilot satte vi langtsomt kurs mod Rungsted. Det går ikke så stærkt hvilket er godt for ens kørekort, men den er skam behagelig nok at køre i. Man kan bare ikke se så meget når der skal bakkes. Men Søren fik ene mand smidt båden i inden de andre nåede frem. Mit besyv bestod i noget køren frem og tilbage på pladsen.
I Rungsted var der noget tåget, og vi fik pakket alle 7 mand i båden: Søren-Kaptajn, Kim, Sten, Piv, Thoms, Kenneth, og mig selv. Sigten var ret begrænset vel omkring 50-100m, men god nok til at vi kunne gå på plan mod Robert. Man skal lige lege lidt med den der navigator, for det er ikke verden mest indlysende interface men det lykkedes til sidst. OG godt nok slår sporet et par slag og holder nok ikke kurs ret mod nordspidsen af Ven, da vi lige skulle hive et tov indenbords, og jeg også lige skulle skære en bølge så alle fik vand. Desuden var der absolut ingen landpejling, sol eller noget som helst vi var alene på søen.
Gråt i gråt og noget vådt
Lidt tættere på Roberto var problemet at ekkoloddet var frosset lidt trykken på alle taster og det kom til live igen (hint: tryk exitexit-exit). Der var Nul-Komma-Nul strøm i overfladen og Thomas blev udpeget til at binde på efter vi havde droppet. De andre mente at jeg skulle i som nr. 2, så jeg overlod styringen til Kim og begyndte at kitte op.
Noget rusten er man vel, nåede næsten at glemme feeder og bailout-regulator, men kunne da hoppe i inden de bandt på. Havde ca. 33 dejlige kølige minutter på vraget, hvor der var bundet på i bagbords side på højde med broen, sådan da.
Ned forbi skruen, der var fyldt med de alm. trådnøgensnegle, op lang vraget ud over masten hvor bunden var tæt pakket med flade. Fortsætte hen langs vraget i kigge lidt i huller. Tværs over styrmaskinen, hen til røret. Men nej, ingen ål. Ud til stævnen, og ned og kigge på bunden. Lede efter de der andre nøgensnegle jeg aldrig kan se og nej heller ikke noget held denne gang. Lidt rundt i stævnen, tilbage hen til broen, rundt ved skorstenen, og ud agter. Kigge efter langen, men heller ikke den var hjemme.
Til gengæld sad der en flot rød stenbider og tronede i modsatte side. Den fik lov til at side i fred så de andre kunne kigge på den, og så var det på tide at komme op til 15min i samme temperatur som bunden. Dvs. 2-3 grader.
På Torvet kom Kim og Kenneth forbi, og så det måtte jo være sidsteholdet. Jeg så kun Thomas i et lygte skær ved starten. Han havde også haft ny regulator på, og den havde vist givet fint med luft. Alle andre end sidsteholdet havde også overhalet mig, så der var fint med hygge i båden, om end de fleste havde kolde fingre.
Op i båden, drikke kaffe, spise og drikken en øl. Rode med navigatoren. Eureka! Man skal holde pages inde for at skifte skærmfokus således klar til sejlads var det jo blot at vente på Kim. Vi tøffede stille og roligt mod vest imens han kittede af og fik sin kaffe, og lige pludseligt kunne vi se land. Sørme jo Veen kom frem af tågen. Mindre vind, agten for tværs, og mindre tåge gav en lidt bedre tur indad.
Alt for løb planmæssigt, meen, jeg fik ikke lagt den *helt* til ved broen. Piv og Søren-Kaptajn kastede med fortøjningen mens de nærmest dansede rundt på rælingen. Så syntes jeg jo jeg skulle hjælpe og rette båden ind mod broen. 200Hk og lidt hånd-gas og så holder folk ikke engang fast? I hvert fald lød der en ed, og et *PLASK* og så lå Søren i Rundsted havn
200 Hk: DrøøønPLASK!Søren: ¤&/#!!(Migselv: Er din dragt lukket?Søren: !#¤!# JA
2. dykket
Herefter er det svært at citere for jeg var helt færdig af grin :-)Lidt hjulspin på rampen. Læsse-læsse-læsse, og så af sted mod Farum. Jeg fik endda Søren ind som co-driver, og han tog det pænt, men jeg betalte også dagens øl som undskyldning.
165 bobs per snude, efter jeg lige havde et par forsøg på at ramme et hul på størrelse med en ladeport. Men i garagen kom den da. Dejlig dag, og jeg griner stadig her mens jeg skriver beretningen.
Nicolai