Juledyk og cognacjagt

24/12-2009

Juledyk 2009Folk var jo trommet sammen til lidt hygge, cacao med cognac og ikke mindst en masse æbleskiver. Det skulle gå ganske smertefrit og efter bogen selvom Lennart var stukket af til det nordjyske og vi derfor ikke fik hjemmebagte æbleskiver og måtte nøjes med hjemkøbte i stedet for. Cognac Nissen havde jo været på spil dagen før så alarmen var sendt ud og omkring 15-20 dykkere var mødt op til eftersøgningen. Der var og en landsupportere der kunne hjælpe med det praktiske.

Der gøres klar Taktikken bliver gennemgået

Taktikken blev gennemgået flere gange og en ekstra gang for dem som kom lidt for sent. Vifte eftersøgningen brugt igen i år men da de sidste var på vej i vandet var der stadig ingen nisse fundet. Dog mente Teddy at have set et hjørne af den men havde ikke rigtigt haft modet til at gå clinch med den. Det er jo en farlig svend og man må ikke glemme at tingene er 1/3 del større set igennem en dykkermaske under vand. Han fik lidt moralsk støtte og blev så smidt i vandet igen.

Gognac Nissen Cognac Nissen fanget (igen)

Efter små 10 minutter kom Teddy svømmende langt ude med Nissen i farven, den gjorde kun lidt modstand men fik ham da på vildkurs så han endte i sivene. Masser af supportere var på broen for at tage imod og kontrollere at der var cognac nok til alle. Cognac Nissen havde jo heldigvis ikke haft flasken åben så der skulle jo være nok. Dykkere begyndte også at dykke op over alt både skuffet og glade for at se Cognacen reddet.

SupportereNogle af de mange supportere på broen

Det tog lidt tid at få Nicolaj ud af vandet men han var jo også den første der var hoppet i. Vi benyttede tiden til at tænde op og få sat noget cacao over så vi kunne holde os varmen imens vi ventede og ventede på ham. Der var flere der var lidt nervøse for ham men de mere erfarne kunne trøste med at man nok nærmere skulle være nervøs hvis han kom tidligt op.

Et godt bålEt godt og varmende bål kunne tiltrække en del supportere

Til sidst kom han da også op men der var vi gået ombord i æbleskiver og varm cacao med den genfundne cognac. Vi havde dog gemt lidt til ham og omkring klokken 1200 var den sidste cognac drukket og der blev ønske god jul og godt nytår til alle sider.

Cacaodrikkeri Cacaoen bliver delt om Æbleskiver spist Æbleskiver spistHunde hængtHunde hængt i nylontråd

Vi var omkring 30 der fik drukket ca. 10 liter cacaomælk, 1 liter cognac og spist omkring 200 æbleskiver en passende opvarmning til jul og juledage. Og jeg beklager selvfølgelig den manglede flødeskum, det var ikke sket hvis Lennart havde været hjemme.

Henrik Manley, ikke sidst og ikke mindst.