3/10 2015

Ny position på Sundet og Robert Allan havde fået snuset en position op i Sundet, som ikke var kendt af de dykkere vi omgås til daglig. Vejret havde dog været en hindring i nogen tid, så det var med opbygget spænding positionen skulle besøges.Vejret kunne der ikke klages på, der var ikke en krusning på vandet og solen var fremme, i hvert fald ind imellem.Vi var tre på tur – Allan, Rune og undertegnede, og vi fik talt spændingen godt op, mens vi krydsede Sundet og fik forlænget bundtovet, for det var jo et af de absolut dybeste steder i Sundet, der husede hemmeligheden. Vi fik udslag på ekkoloddet og fik smidt loddet.

Ingen strøm…

Der var ingen som helst strøm i overfladen, og ikke en krusning, men vi var lidt betænkelige over hvor dybt bøjen lå. Allan hoppede dog i alligevel, da vi havde dobbelt- og trippel-tjekket at loddet lå, hvor det var smidt, og at der i øvrigt var udslag på ekkoloddet.

Allan på vej mod eventyret!

Elegant stil

Han sendte ikke signalflåddet op, så vi bandt ikke på, men vi fik da vores dragter på inden Allan var tilbage i overfladen. Vi fik en briefing, mens han stod på stigen – ikke noget vrag, men et gammelt trawl med flydere 3-4 meter op i vandet, og der var en lang dyb fure i bunden, der kunne minde om sugehullet ved et vrag. Bunden var dækket af skaller og torsk!

Skuffet detektiv!

Lidt slukørede var vi jo, men vi ville så dykke Robert i stedet, vi var jo på havet og havde ikke specielt travlt. Rune hoppede i for at binde på og kom ret hurtigt op igen. Hans lygte strejketde, iøvrigt lige efter han havde været kæk over hvor godt den virkede, og han havde ventet på at undertegnede ville komme ned med lidt lys, men han var blevet utålmodig og givet op.

Garn…

Jeg hoppede i og erkendte allerede inden jeg var på vraget, at forholdene ikke var optimale – sigt under en meter og stærk strøm på tværs af vraget. Og masser af flagrende garn, plus selvfølgelig, alt det garn, der bare ligger på vraget overalt. Jeg trodsede betingelserne i en halv time, mere fordi jeg nu var der, end fordi det var sjovt. Spændende kunne man jo godt kalde det, men ikke rart. Vi må have skåret garnene ned ved lejlighed.

Garn…

…mere garn og elendig sigt!

Vi sejlede hjemad mellem de tætliggende fiskerbåde, der gjorde hvad de kunne, for at tømme Øresund for sild, når de ikke lige prøvede at vædre os. Men de skal godt nok stå tidligt op, både for at ramme os, men også for at tømme Sundet for sild, for vi sejlede hen over en sildestime, der var mere end fem meter høj og mindst 500 meter lang.Vi var tilbage i havnen ved to-tiden, hvor vi hurtigt fik tømt båden for grej og kastet det i bilerne og kunne lige nå eftermiddagskaffen. Kim R