10/1-2010

Isdyk i furesøen Sjældent har vi en vinter hvor der er mulighed for oplevelsen af at dykke under fast is. Tilsyneladende er der nogen der har glemt det med den globale opvarmning, så i år er muligheden der. Indbydelsen lød: Vi mødes ved svømmehallen kl. 14 og vil derefter tage ned til Furesøen for et lille isdyk… ikke mange blev fristet af denne invitation. ”Vi” var en lille sluttet flok, og et sjældent syn, hvor overflademandskabet var mere talrige end antallet af dykkere i vandet.

Makkertjek

Overflademandskabet talte Juhl som mødte op med en kande trylledrik og med værktøjskassen for at gøre et hul i isen, Kim var lineholder og assisterende hjælper og Henrik R var også hjælper og stod for den fotografiske overflade dokumentation. Lis og jeg var underflademandskabet og tog os af dykningen. Hullet i isen var nemt overstået – nogle andre dykkende var kommet os i forkøbet og havde skåret et fint fint hul i isen ved molen vi plejer at bruge til fastelavn, og de var så venlige at låne os deres åndehul. Juhl havde et stramt søndagsprogram som inkluderede noget med isskøjter, så han kørte snapt…og tog trylledrikken med – øv !!!

Linieholder Kim har fået snor i pigerne

Vi fik rigget til, blev monteret med line til overfladen/Kim, og kom i vandet med yderste forsigtighed, for vi var lidt besværet på balancen af det sneglatte underlag… godt vi havde en hjælper hver til at støtte ved både sø- og landsætningen.

En ejendommelig oplevelse at dale ned i det kolde og stille vand og have et låg af is over. Sigten var fin. Dykkets mål var aftalt på forhånd – ænderne og svanerne der padlede rundt i en meget smal stribe frit vand udenfor ydermolen skulle fotograferes fra undervandssiden…allerhelst ville jeg prøve at trække en and i fødderne, men med en havbiolog som makker rationerede jeg at det nok  ville være en handling der ikke gav mange point.

Lidt fra under broerne

Vi svævede mod ydermolen, og straks vi kom ud til den smalle stribe vand hoppede svømmefuglene, alle som en, op på isen. Meget mærkeligt… om det var det var vores udåndningsbobler der kildede under svømmefødderne, eller de ikke ville fotograferes nedefra (lyder jo i virkeligheden heller ikke rigtig rart), eller om de havde erfaret ved tidligere lejlighed at blive hevet i fødderne må stå hen i det uvisse – svømmefugle er svære at kommunikere med. Med en relativ kort line til overfladen var vores fourageringsområde begrænset til et lille areal hvor vi kunne cirkle omkring. Furesøens bund lignede sig selv i vinterklæder, med de allestedsnærværende modige aggressive krebs i massevis, nogle med rogn, så tiden på tilbagevejen til åndehullet gik med eksperimenteren med luftboblernes flugt hen under isens glatte og glasklare underflade.

Lidt mere is….

Det var lidt koldt vejr at komme op til. Vejret var omkring frysepunktet, men vinden susede godt til, så ferskvandet vi havde taget med op isede hurtigt til. Mange lokale var på søndagstur omkring Furesøen og så noget undrende til vores interesse mens de skuttede sig i den kolde vind på molen. Lis’ søster og niece var også mødt op – søster var ikke helt sikker på om malearbejdet måske var steget Lis til hovedet når hun kunne finde på at dykke på en dag som denne. Men dagen var vinterfin, og dykket var en oplevelse. Tilbage var kun afmontering af de frosne slanger og noget varmt til halsen. Desværre var trylledrikken jo kørt, men Kim havde heldigvis en kande nød-kaffe med til at give varmen i fingrene.

Boble, boble, boble…

Tak for en dejlig vinterdagLotte