Hvenprammen

8/6-2010

Fødselsdag på Hvenprammen  Tirsdagsdyk. Vejrprognosen var til Øresund, men med nogen opstramning på vindstyrken sidst på eftermiddagen, så helst ikke for lang sejltur. Der var sus i vimplerne på Rungsted havn, vi kunne enten dykke lige udenfor og nord for havnen eller tage en naturtur på Hvenprammen. Vi valgte det sidste. Forvarslet om at vi nok skulle bliver våde på vejen ud kom blot ved et blik på Manley som var i fuld tørdragtspåklædning selv om han havde taget roret bag ved plexipladen og inden vi var begyndt at sejle…bekymrende. Der var lidt aktivitet ved slæbestedet, og vores hurtighed kom os endnu engang til gavn, så vi var på vej ud af havnen hurtigere end du kan nå at læse denne beretning. Med opløftende hjælp fra Kim blev Kirsten proppet godt ned i sin dragt, den havde, som sådan nogle jo plejer, krympet sig i vinterens løb. Mirjanna kæmpede også en brav kamp med våddragten, og konkluderede efterfølgende at den var i hvert fald varm…. nu.  Sejlturen gik nu fint – frisk og jo ganske kort. Pragtfuldt at få noget vind og saltvandssprøjt i kinderne efter at have været stillesiddende indendørs heeeeeele dagen. Hvenprammen blev fundet og bundet af Manley der meldte sig frivilligt, for han havde alligevel ikke andre aktiviteter han skulle på dykket. Skarpt forfulgt af Juhl og jeg; vi var klar straks Havgassen var bundet på bøjerne. En udtjent svejsemaske hilste spøgelsesagtigt velkommen ved bundtovet, som i øvrigt var bundet fast i nærmest ingenting. Nedbrydningen af Hvenprammen er bestemt godt i gang. Vi tog en tur med uret omkring, nede ved bunden. I den høje ende har strømmen gravet godt ind under prammen så den hænger frit her. Der var masser af gemmeplads for rødtungerne på mudderhylder lige præcis uden for en arms rækkevidde.

NøgensneglEn af de mange forskellige nøgensnegle på vraget

Sønellikkerne stod flot udfoldede langs prammens sider og nogle stedet i pænt arrangeret buketter med bunddække af forskellige hydroider samt hav- og badesvampe. Sigten var fin på denne del af prammen, omtrent 2-3 meter. Tykke søanemoner havde også fundet godt fodfæste, de stod sorteret nærmest efter farve – enkelte i shocking pink det ene sted og nogle stribede orange/hvide et andet sted – ghettodannelse for søanemoner? Faktisk myldrede vraget med en masse forskellige slags søanemoner… Hen mod den lave ende blev sigten pludselig rigtig rigtig dårlig, <1 meter. Manley som vi netop havde passeret svømmende modsatte vej var selvfølgelig straks under stærk mistanke for at have plumret op, og vice versa! Nærmere syn ind under prammen viste dog at synderne var nogle andre torsk – endda i fin fin spisestørrelse. De havde klemt sig godt op under prammen…Arrghhh!!! HvorFor lå hapunen hjemme i bilen??? Akkeja, det var nærmest som torskene lige slog et ekstra opmudrende slag med halen bare for at hovere. Rundtur nummer to var på toppen af prammen, hvor man saftsusemig skulle være opmærksom på de rustne rester af jernstænger der stikker op som syle. Dyrelivet viste sig i al sin pragt – pyntekrabber og eremitter spankulerede omkring og stedet viste sig også som en snegleudklækningshave – både konksnegleæg og flere slags nøgensnegleæg. Og sneglene var der også. Flere slags nøgensnegle sneglede rundt – busk/kvast snegle i assorterede størrelser, en håndfladestor søcitron, trådsnegle med højrøde tentakler på ryggen, og en enkelt stor tritonia i brun med røde frynser i randen.

Dræber nøgensneglDræber nøgensnegl, i hvert fald for dødningenhånd

Efter en god halv time på dybden, var bundtemperaturens 7 Celsius grader trængt godt ind, så det var helt fint at hænge nogle minutter på 5 meter, i den ganske svage strøm, og få varmen hvor vandtemperaturen havde sneget sig op på 12 grader. På vejen op mødte jeg først Ninn fraktionen, og kort derefter Allan H, susende mod dybet. Kim var mutters alene i Havgassen, men freden var hurtigt forbi, fordi alle de vandgangne snart var oppe igen. Kim skyndte sig i netop som vi blev forbisejlet af et fragtskib på den ene side og et containerskib på den anden side. De gik begge imponerende tæt på, og det har helt sikkert givet noget støj til Kim på dykket. Alle havde haft et fint dyk. Teddi var dog blevet noget bleg og frysende i sin 5 mm våddragt, og mukkede lidt over testen af de 2x12Liter sidemonteret flasker – den opsætning egnede sig vist bedst til varmtvandsdykning var konklusionen; Allan havde skudt en masse billeder, både med og uden vilje; Kirsten var lykkelig over endelig at komme en tur i vandet; og Mirjanna havde set en krabbe. Manley havde placeret den store tritonia strategisk ved bundtovet så alle havde en chance for at se det fine eksemplar. Selvom det er lidt noget rod at flytte dyrene rundt i deres habitater var det nu herligt sådan at få serveret de fine dyr omkring bundtovet…og de skal nok selv finde hjem igen. Og Kim var stadig tør i sin dragt, men hans ene lomme var utilfreds med sin placering på dragten og havde valgt at forsøge at flytte sig, vistnok under afbindingen…retur til reparation.

Samme snegl, andet lysSamme snegl, andet lys

Afterdiverne var blevet køligt tempererede og Kirsten havde smurt et par ekstra sandwich, så alle fik også lidt mundgodt til den kolde øl, yummy…. og ved I hvad… Kirstens sandwich er altså uden diskussion de allerbedste sandwich i hele verden!!! Da alle meldte klar, gik turen tilbage mod Rungsted i den nedadgående sols stråler. Tilbage i Farum havde ingen travlt så det blev til en enkelt tillykke-med-fødselsdagen til Kim, som i den grad havde holdt lav profil hele dagen om dette…

HavneræsHavneræs, lige ved at blive hentet af en sejler

En fantastisk tirsdag aften!Lotte…… som til Kims store glæde kom sidst