28/9 2014
Hvenprammen og materiel-nedbrud 🙁 Efter de vanlige ud/tilmeldinger på mailen valgte vi (Kim, Sten og mig selv) at tage en lidt sen afgang (kl. 10.00) for søndagsdykket. Vejret (især vinden) var en smule loren, og de havde lovet mindre vind op af dagen. Hente Sten og møde Kim ved garagen ca. 9.45, hvor vi hurtigt fik pakket Havkassen og Gassen. Det blev derfor aftalt til et enkelt dyk på Hvenprammen. Af sted mod Rungsted Havn. I havnen fik vi hurtigt båden i vandet og pakket grejet. IBM-dykkerklub, som lå ved siden af os, havde et par dykker, der gerne ville dykke på Prammen, så vi aftalt, at de kunne bruge vores tov der ude.
Kan vi mon finde Hvenprammen?
Af sted ud af havnen med kurs mod Prammen. Og som forventet var der nogen vind og bølger længere ude. Heldigvis gik vind og bølger fra vest mod øst, hvorfor vi fik dem i nakken, og da både var let (tre dykker med enkelt flaske) gik det ganske godt derud af uden vi blev våde:)
Godt pyntet krabbe
Anemone
Fremme ved positionen fik vi hurtigt loddet Prammen og smidt dræget. Og kort tid efter røg Kim i dybet for at binde på. Og så vente de obligatoriske 10 minutter, hvorefter vi fastgjorde bundtovet. Så kunne Sten gøre klar, alt imens jeg fik IBMs gummirib bundet på siden af Havgassen. I med Sten og så blev der meget stille, hvor kaffe og cola kunne nydes med hyggesnakken med de to andre IBM-dykker, der ville dykke på stenrevet. Jeg skulle dog lige hjælpe to andre tek-IBM-dykkere (og et hav af flasker) med et strømtov de kunne trække sig frem til bundtovet med. Det lykkedes med nød og næppe.
Kvast-snegl
Gul variant af kvast-snegl
Lille trådnøgensnegl
Efter en times tid dukkede Kim op på stigen og kunne berette om moderat til god sigt og masser af liv.
Endnu en overlevende…
En to tre var jeg i udstyret og på vej ned af tovet. Sydgående strøm, lidt kraftigere de første fem meter end på selve Prammen. En del fnuller alger, især de første 15 meter og et mylder at bitte små og lidt større gopler. Men ingen brandmænd 🙂 Der var bundet på den høje side af Prammen og sigten var vel ca. 2-3 meter. Ved bunden en del mindre på grund af torskene, der fik mudderet hvirvlet op.
Vind var der nok af…
På vejen rundt på Prammen mødte jeg masser af nøgensnegle, rejer, buskhoveder, sortvels, torsk, sej og en del fiskeyngel. På ydersiden er den nærmest sandblæst af strømmen og der er ikke megen bevoksning. Det er der dog ved bunden og under. Til gengæld er den fint bevokset på indersiden og særligt omkring og i hullerne. Så var det tid til at finde bundtovet og få bundet af. Binde af og så fik jeg en fin svæve tur hen over Prammen i sydgående retning.
Stor sortvels
Op i båden og af med udstyret alt imens Sten og Kim fik hevet bundtovet op. Der var ikke mindre vind end før, tværtimod 🙁 Og så var det tid til en velfortjent øl eller to alt imens vi tøffede tilbage til havnen. Selv om vi havde vind og bølger lige imod os blev vi ikke våde på vej ind:))
Sidste mand oppe igen!
Tilbage i havnen fik vi hurtigt rigget af og pakket bil og båd. Vi kunne dog konstatere, at traileren havde lidt overlast, mens vi var i vandet. Nogen havde påkørt bommen, så den var bøjet og højre baglygte var smadret – surt:( Synderen kunne godt lige have sat en besked i vinduet. Inden vi kørte, inspicerede vi lige parkeringsområdet for at se om vi kunne finde synderen, men uden held. Af sted til Farum hvor vi lige skulle tanke Havgassen med 18 L benzin på Q8 tanken i Birkerød, inden vi kunne fortsætte til Farum – troede vi:( Men nej, Havkassen ville ikke starte. Brændstof indikatoren gav en venlig besked om, at vi lige så godt kunne opgive. Så det gjorde vi så efter at have talt med diverse om sagen. Kims kammerater (mekaniker) kom og forsøgte forskellige ting, men uden held. Vi kunne konstatere, at diselpumpen, dysser, en sensor eller et fejlsignal bare have lukket for diesel tilførslen. Vi opgav og Kims kammerat var så venlig at trække båd og Havkasse til Farum. Det var og er vi svært taknemlige for og det skal han have en meget stor tak for!!!!!
Hjemad…
En sur afslutning på en ellers fin og hyggelig tur med et enkelt godt dyk. Det gør vi igen når Havkasse og Gassen er klar til det igen:) Piv