10/9 2013
Hvenprammen Efter lidt mail frem og tilbage stor det klart, at ingen trækker m/k ville ud og dykke i det fine vejr. Mens jeg var i gang med forberedelserne i garagen dukkede først Jeppe op, derefter Rene, Steffen, Kim og Rune. Lidt planlægning om dykkermålet blev gjort, og vi endte med en tur på Hvenprammen. Steffen blev sendt af sted efter sin båd, mens vi andre fik gjort Havets Dronning klar. Det tog noget tid at få fumlet noget luft i pontonerne og spændt remmen, så vi kom først af sted et stykke tid efter kl. 17.30. Rune, Rene og Jeppe tog Dronningen bag på Havkassen og Kim og jeg af sted til kirkegårds parkeringen i Birkerød hvor jeg sprang ind i Kims bil til varm kaffe og hygge snak resten af vejen til havnen i Rungsted. Da vi nåde frem var begge både i vandet, men ingen syntes at have travlt, selv om klokken efterhånden var blev mange. Steffen, Rune og mig selv blev færdige og kom af sted i Steffens båd for at binde på. Det skulle så vise sig at der var en del bølger så turen var temmelig hård, da Steffen ikke havde tænkt sig at skåne hverken båd eller os andre 🙁
Sen afgang
Fremme ved positionen kunne vi konstatere noget strøm og måtte smide ankeret et pr. gange inden det sad fast. Anden gang Rune forsøgte at binde på lykkedes det. Det var dog ikke nogen nem påbinding, da ankeret havde fanget samtlige fiskeliner på prammen, som lige skulle skæres fri før der kunne fastgøres.
Næsten fremme, hvor vi skal være
Så er René ved at være klar
Vi blev enig om at vi (Steffen) også ville binde af, så Rene sprang i vandet lige efter og gav Rune en ekstra udfordring med påbindingen. Lidt efter og inden Steffen gjorde fast sprang jeg i.
Det kan nok høres dernede!
Stille og roligt ned af tovet. Fin sigt, 0 strøm og ingen brandmænd – skønt :-))) Der var godt mørkt på prammen. En tur rundt på indersiden og nyde den fine bevoksning. Kun en enkel buskoved så jeg.
Ensom og forladt
Derefter en tur rundt på oversiden, hvor der var en del småkravl.
Fine farver på dyrelivet
Kvastsneglene var overalt oppe på vraget.
I den lave neden var sigten meget ringe. Da Kim kom forbi, blev han nærmest torpederet af en masse torsk, som have ligget og viftet med deres slimede haler og gjort sigten umulig. Kim kunne mærke dem, men så dem aldrig 🙁 Tilbage ved torvet mødte jeg Kim og Jeppe, som skulle samme vej som mig. Jeg tog Jeppe så Kim kunne få en tur rundt. Slukkede lygten og nød morilden på vej op af torvet. Mens jeg lå der på deko, kom Steffen forbi på vej ned, og lidt efter kom Kim til syne og lagde sig lidt højere oppe. Oppe i båden ventede Rune i mørket som efterhånden var ved at lægge sig. Kim, Jeppe og Rene forlod os for at nå Rungsted inden det blev helt mørkt. Vind og bølger havde taget lidt til, og Rune og jeg sad i mørket og tørstede, for ingen havde sørget for at få drikkevarene med i en af bådene.Surt 🙁
Det blev sent – eller i hvert fald mørkt!
Der blev rigtigt mørkt før Steffen atter viste sig i overfladen. Op med ham og af sted i fuld fart til Rungsted.
Så mangler vi bare det sidste
Tilbage i havnen og fik båden på og pakket. Farvel til Steffen med båd. Vi andre satte snuden mod Farum. Fik sat båd i garagen, pakket og afregnet. Selv om det var hvad man kan kalde en anderledes Havbasse tur, mest fordi vi havde glemt at få øllet med, var det godt at komme i vandet og få skyllet udstyret;-)Piv