29 October 2009 Henrik J.

29/10-2009

Gotland med Langesund Torsdag 29. oktober Turen startede egentligt allerede i sommers, hvor vi efter 2 dages togt måtte sande at vi blæste inde resten af ugeturen.  Normalt er det sådan, at når vi stiger ombord så fanger bordet og skipper skal have betaling, det er jo ikke hans skyld at det blæser og har et skib der skal køre rundt. Niels Germods ihærdighed, gav os dog en fribillet til en efterårstur, måske Pelle bare forsøgte at slippe af med os. En ny dato blev aftalt, chancerne for en Gotlandstur i ultimo oktober var der dog ikke mange der troede på.

Men vi var heldige. Vejret så efterhånden fint ud og vi var 6 personer der var klar og optimismen helt i top. Kim og Thomas kørte sammen, Niels og Jyske Finn der var kommet med på et afbud og som rosinen i pølseenden, Kasper og jeg. Efter et hurtigt rendezvous i Farum, stak vi nordpå. Kasper og jeg var bagud på point, da vi missede en færge samtidig med Kim og Thomas og Niels og Finn var kørt i forvejen. Nu havde vi ikke specielt travlt, men alligevel var der et kapløb om at nå først til båden, de bedste pladser er normalt til turarrangøren (Niels), men når det nu ikke var mig, så galt først til mølle.

Vi provianterede på færgen og gav tyskeren en spand kul, i håb om i det mindste at blive nr. 2. Glæden var stor da vi ankom som de første 1 time før nogle af de andre og Kasper og jeg fik privatgemakker og plads tæt på lejderen. Efter cola, red bull, kaffe og nu 2 øl og en Underberger, så skulle der til gengæld også pisses en masse!

Fredag 30. oktober Alle mand om bord og Pelle holdte sit ord, vi smed trosserne i bulder mørke og stævnede ud af Oxelösund lidt over midnat. Første mål var S/S Hornstein ved nordspidsen af Gotland, en 8-9 timers sejltur. Det blev en lidt urolig nat, vinden havde lagt sig som lovet, men dønningerne gjorde køjen noget levende. Vel ankommen på positionen ud på morgenen og efter morgenmaden, bandt vores svenske venner Martin og Fabian på vraget med en ordentlig trosse, så skibet kunne ankres forsvarligt op hele dagen, hvor 2 dyk var planlagt.

Og så i bajlen

Tyske Hornstein sank i 1905 på små 50m vand, toppen af broen på 37m. Kasper og jeg kom i vandet og nød det klare vand ned mod vraget hvor der var bundet fast i styremaskinen midt på brobygningen. Med sin 100m var Hornstein bygget som så mange andre dampere af sin tid. Høj bak, lastrum for og bag, høj agterende, samt brobygninger midt i vraget. Brobygningen var af træ og lå nu som et kæmpe mikadospil af træ og brædder. Her var der masser at gå på opdagelse i og flere fine genstande gemte sig i mudderet. Nu er Hornstein beskyttet af formindeloven, så vi bjærgede selvfølgelig ikke noget, på nær en ølflaske med indhold som Kim ville ha med hjem til nærmere analyse. Efter en hurtigt rodetur på broen svømmede jeg hen over maskinskylightet over 1 bagerste lastrum. Fantastisk at se tømmeret den var lastet ligge i store lige stammer, som om de var blevet fældet og afbarket i går. Midt mellem lastrummene var en lille bygning med beboelse, møbler, døre og brædder i en pærevælling, hvor jeg hurtigt svømmede ind og vendte.

I agten nød jeg det store jernrat på nødstyremaskinen inden jeg lod mig falde ned i agterlugen og ned af trappen. Flere rum var dørene lukket i, men en stod åben, hvor der stod malerbøtter og andet skrammel på hylderne. Agter i vraget kunne man se andre fornødenheder der hører sig et skib til. En fender i flettet tovværk, mere tovværk og andet godt. Tilbage mod broen hvor der var livlig aktivitet. Flere fundne sager var lagt frem på parade, så alle kunne nyde synet, hvis det dog ikke havde været for de massive muddertåger der ødelagde sigten. Det var tid til at betale prisen på tovet der ikke blev så kold som ventet. Vandet var stadig små 10 grader i overfladen og trods våd tørdragt, så var 50 min i vandet tåleligt.

Alle fik dykket og for ikke at gentage mig selv, så går overfladetiden mellem dykkene med spise, snak, lure, flere lure, slik, kaffe, lur igen, samt et par godnatøl inden vi normalt visner som på børnemaner ved 8-9 tiden Jeg vil derfor fokusere på dykkene!

Vi kom i vandet igen og jeg brugte det meste af dykket i broområdet. Jeg fik dog også en tur ned i maskinen. Et kæmpe skylight gav masser af plads til at komme igennem lugerne og naturligt lys nåede flere meter ned til toppen af den store dampmaskine. Der var masser af fine detaljer, vandet var dog lidt sløret af rust. Det var blevet tid til at gå op, lige meget hvor lidt man havde lyst. På sådan et vrag går dykkertiden så hurtigt, men man ved jo at dekoen er dobbelt så langsommelig. Lækkert var det dog at ligge på et 40mm tov med 100 ton liggende i overfladen til at holde det strakt, så mere bekvemmeligt kunne det ikke blive. Efter endt dykning stævnede vi mod Gotland, hvor vi overnattede i en vinterdød havn ved navn Furåsund.

Lørdag 30. oktober Morgenen efter gik virkelig i fred og ro, hvor vi endelig stævnede ud mod nye eventyr langt op ad formiddagen. Målet for dagens dykning var på et ukendt trævrag på 50m vand. Efter 2 forgæves forsøg med at ramme vandet, 2 dykkerhold i vandet op igen, var det Kaspers og min tur. Vraget var 25-30m langt, så svært kunne det vel heller ikke være at ramme. Nå men vi skulle egentligt have dykket sidst, men nu blev vi først og turen ned i mørket var så meget mere spændende. Jeg måtte dog en hurtig tur op i båden igen, en slange havde løsnet sig og kværnet oringen. Efter et servicecheck på lejderen, forsøgte jeg at indhente Kaspers forspring. Vraget jeg kom ned til var et skrovhelt 2 mastet træskib, lastet som så mange andre vi har fundet, med korn. Et flot skue i det klare vand. Af detaljer skal nævnes et stort stokanker i stævnen, et stort træspil, kæmpe master ude på bunden, samt flere flotte blokke, jomfruer og taljer. Nede i mudderet gemte sig mange interessante sager, med ca. 150år på bagen, er selv et lille snapseglas en oplevelse at se. Dekoen var lang og ikke helt som før behagelig. Vores ”tørresnor” var igen taget i brug, vi overlevede dog og alle fik et godt dyk. Der var imidlertid ikke stemning for et dyk mere her, så vi sejlede mod Hornstein igen.

 Hvem siger man altid skal huske at tage øl med til sverige

Tiden var fløjet fra os på trævraget. 2 forgæves dyk og et lang godt et tager sin tid. Vi bar derfor fremme på Hornstein i bulder mørke. Igen blev der bundet svært på af Marin og Fabian og vi kunne i ro og mag fylde lidt fed nitrox, få masser af overfladetid, da det alligevel ikke kunne blive mere mørkt. Alle havde et fint dyk og også her blev der gravet fine ting frem af mudderet og lagt på paradeplanken til senere skue for andre dykkere der ikke kan lide at få mudder i handskerne. Opstigningen i mørket (efter at Kasper havde blændet mig et par hundrede gange) forløb i lidt trancelignende tilstand og dekoen var næsten hyggelig, Vi lå der i en klump og viftede til morild og kunne se dækslyset over os. Overfladevandet var meget klart. Kasper kunne ikke få nok og hoppede i vandet igen og tog 45 min ekstra deko, til gengæld kunne hans albue være i dragten.

 Dekosvin

Næste mål var et vrag længere nord på, så vi tøffede hele natten mod positionen for at time at være fremme næste morgen. Østersøen var helt flad, så der blev knaget godt i køjerne!

Søndag 1. novemberVi kom først i vandet op ad formiddagen. Vraget vi lå på var den svenske damper S/S Mageretha  som sank i 2. verdenskrig. Vraget har pløjet sin stævn ned i lerbunden, knækket på midten, så broen midt i vraget er dybeste sted. Kun et par meter over bunden på 55m vand. Agter står skråt op i vandet med 45m på toppen, kulbunken i lasten er væltet fremover op ad broen agterfra. Stævnen ligger ligeledes op ad bakke. Vi kom ned på broen, hvor svenskerne havde mudret lidt rigeligt op, så det tog lidt tid at orientere sig. Jeg havde agten for mig selv, hvor jeg kunne lyse ned i det store skylight over salonen og se døre til kahytter hele vejen rundt. I midten lå brædder, borde og stole, skabe m.m. hulter til bulter. Et spændende sted at gå på opdagelse, men turen ned i gennem den snævre nedgangskappe måtte blive en anden dag. Tilbage ved broen var svenskerne på vej op, Kasper havde jeg aldrig mødt, så jeg havde vraget lidt for mig selv. Her omkring broen var der mange interessante ting. Maskintelegraf, rattet, masser af løse koøjer, samt en flot lanterne der var stillet op på broen. Den kunne blive flot, men ikke uden en ihærdig indsats, så var det bedre at lade den stå og pynte der. Overfladevandet var 2 grader koldere end ved Gotland, så det blev en lang, kold og våd deko. 4 mand på en tørresnor, det kan man blive godt træt af. Med alle mand i båden, gik det for fuld damp mod havnen. Solen brød frem og det var havblik, næsten ikke til at bære at skulle hjem, men med en fantastisk weekend i bagagen, så var det en flot exit.

Tak til Kasper, Kim R, Thomas P, Niels G og Jyde Finn for god ro og orden. Og ikke mindst til Pelle-Pirat der endelig havde en plan og overholdte den. Henrik