Referat  fra ordinære Generalforsamling i Sportsdykkerklubben Havbasserne FSU, lørdag den 9. marts kl. 17:30

 1) Valg af dirigent, samt stemmetæller. # Thomas blev dirigent, Kasper blev stemmetæller; Referent, Lotte2) Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.# Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.Det er ved at være en rutinepræget opgave at skrive beretningen om foreningens virksomhed i det forløbne år, og for at gøre det nemt, er der set på de sidste tre års beretninger og sakset passende elementer. Det var ikke mange nye kommentarer, der skulle skrive! Er det godt eller dårligt? Både – og! Vi mangler nok nye kræfter og ideer, men det fungerer jo OK i hverdagen, for det meste i hvert fald!Endnu et år er gået og igen er vi sluppet uden alvorlige ulykker i klubben. Det nærmeste vi kom i 2012 var vores julefrokost, og selv om vi var mange, der var døden nær dagen efter, så overlevede alle, så vidt vides.Vores dykkeaktivitet har været lidt op og ned gennem året, igen med den gamle undskyldning med vejret, men der er nu også flere af de gamle kræfter, der har været sjældne gæster på turene i årets løb. Det er heldigvis delvist kompenseret ved at andre har været med, men på de dårlige dage, har vi haft gæster med på turene, for at være nok. Vores aktivitetsniveau er dog væsentligt over gennemsnittet for de klubber, vi kan sammenligne os med. Og – i forbindelse med turene – husk at skrive en turberetning – der er mange, der læser vores beretninger, og selv om både tekst og billeder til tider kan virke som gentagelser, vi bliver rost for det rundt om i landet – der er åbenbart ikke andre klubber, der kan få beretninger på deres hjemmesider, men om det så er fordi, de ikke dykker..? Og vi kan blive bedre – der er stadigvæk en del ture, der ikke skrives om! Og klubbens sociale aktiviteter er næsten gledet ud af vores beretninger, hvilket er en skam, da disse aktiviteter i høj grad er med til at afspejle vores klubliv. Og mangler du noget mht. vores ture og klubliv? Så gør noget ved det – initiativer er velkomne!Vores økonomi er fremdeles god, selv om vi nok ikke skal slå os ind på brugtbilshandel. Og igen skal årsagen til vores fortsat sunde økonomi  bl. a. findes i de mange kyndige hoveder og dygtige (og villige!) hænder, der sidder på visse af medlemmerne, der samtidigt ikke er for fine til at få tingene gjort. Det skal de flittige selvfølgelig ha’ tak for, da det sikrer os en tålelig hverdag og forebygger dyre reparationer af vores grej! Men vi har også været heldige med, at der ikke har været større nedbrud af materiel karakter i det seneste år, præcis som sidste år, og sidste år…På materielsiden har i ikke foretaget væsentlige investering, når man ser bort fra bilen. Vi har gennem året haft stor glæde af vores nyindkøbte klubbil, og den er vi alle ovenud tilfredse med, den løser vores transportbehov fint!Samarbejdet i FSU, og med svømmehal/kommune kører nogenlunde, der er til tider udfordrende knaster, der skal slibes af, men det plejer at lykkes. Cafédriften er kommet i gang igen og det ser heldigvis ud til at fungere denne gang. Vores uv-rugby kører bedre end i mange år, der er mange til træning og højt ambitionsniveau hos nogen af spillerne. Vi kan som regel også stille med fuldt hold til kampene. Der er dog stadigvæk langt til Sydsjælland, så der er stadigvæk plads til forbedring.DSF har været en meget stille omgang i år, der er fortsat tale om recession stort set over alt i forbundet. Vi havde ellers håbet på, at der ville ske noget nyt, nu, hvor der er kommet nye folk i forbundsbestyrelsen.Emneaftener har der ikke været mange af i årets løb, så der kan vi jo klart forbedre os – hvis der ellers er nogen, der har spændende emner og energi til at arrangere!Men et tilbageblik på 2012 giver også anledning til at opfordre flere til at deltage aktivt i arbejdet i de forskellige udvalg, f. eks er der altid plads til flere i materiel- og trivselsudvalg, hvor der trækkes urimeligt store veksler på de få, der er aktive!3) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.Medlemsantal er omtrent status quo i forhold til seneste årrække.Regnskabet er business as usual.Regnskabet er godkendt.4) Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingenter og gebyrer for medlemmerne.Regnskabet forudsætter uændret kontingentsatser. Uændrede kontingentsatser vedtaget.5) Forslag fra medlemmerne: Forslag stillet af Søren Bergstrøm: Udskiftning af ældre 200HK Johnson 2-taktsmotor på Havgassen til ny 4-takts Yamaha, jf. tilbud fra Trolling Centrum ApS, Taastrup. Udskiftning af motoren vil medføre reducerede lugt- og støjgener, og der er forventning om et reduceret brændstofforbrug. Leveringsomfang er sejlklar båd.Alternativ a) Yamaha F225 BETX 3,3l inkl. levering, klargøring og montage og Johnson 200 HK 2-takt i byttePris 151.890 DKK inkl. moms. Alternativ b)Yamaha F225 FETX 4,2l inkl. levering, klargøring og montage og Johnson 200 HK 2-takt i byttePris 179.500 DKK inkl. moms. # Benzinøkonomi sandsynligvis langt bedre ved at udskifte nuværende motor med ny model, men hvor meget bedre har også noget at gøre med båden og dens fyldningsgrad på ture – næppe bedre benzinøkonomi ved fyldt båd, men bedre ved lange ture og knap så fyldt båd.# Ny motor bliver dyrere i service end eksisterende.# Opmærksom tillige på holdbarhed af Havgassen, som har begyndende metaltræthed i skroget, dog ikke mere end 2 små huller på 13 år – båden holder måske 3-4 år endnu, men måske overlever den en ny motor. Skal vi hellere se på et helt ”sæt” bestående af ny båd og motor?#Den bedste og ikke nødvendigvis den billigste løsning skal vælges så vil kan dykke.# Afstemning omkring det stillede forslag; som ikke indbefatter om vi skal have ny motor ej heller alternative motorer.  # Bestyrelsens forslag er nedstemning af det stillede forslag, og under eventuelt fremsætte et forslag om at nedsætte et ny-motor udvalg.Forslag om køb af Alternativ a) og Alternativ b) faldt begge med 4 stemmer for og 8 stemmer imod. 6) Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleant poster.På valg er formand Kim Rønn Sørensen og bestyrelsesmedlem Sten Nordstrøm. Begge modtager genvalg. # Formand og bestyrelsesmedlem genvalgt.# Suppleanter: Kasper, Thomas P, Steffen, Jens .7) Valg af revisor# Karin genvalgt8) Valg af medlemmer til diverse udvalg# Materieludvalg, inkl. Kompressor: Steffen, Steen, Flemming, PIV# Sikkerhedsudvalg: Lotte, Hans# Turudvalg: Thomas, Lotte, Flemming, Marianne, Manley, PPP# IT-udvalg: Henrik Rasmussen, Nicolai, Manley (fortsat konsulent), Henrik Juhl (ny konsulent)# Trivselsudvalg: Lennart H, Henrik Juhl, Kasper (x2), Lotte (jule-konsulent)# Sportsudvalg: Mik, Kasper Rubin # UV-jagtudvalg: Jess (formand), Jens, Jacob 9) Valg af medlemmer til FSU repræsentantskab# PIV genvalgt10) Evt. (fremsatte forslag kan ikke vedtages ved nærværende generalforsamling) #1 Tilkendegivelse af et ønske om indkøb af ny motor til Havgassen, ønsket er at bestyrelsen eller et nedsat et udvalg som indhenter diverse tilbud på ny motor og som indkøbes i den nærmeste fremtid (Steffen).#2 Tilkendegivelse om at forslå bestyrelsen at finde den bedste helhedsløsning på ny båd, ny motor, ombygning af båd, nyt båd-motor sæt, inkl. kaskoforsikring, tyverisikring m.v. indenfor den tidsramme der er behov for (Henrik drageflyver). De deltagende medlemmer: 5 stemte for forslag #1, 14 stemte for forslag #2 #3 Orientering om dykkerrib billigt til salg som kunne bruges som reservebåd, trailerbåret på land, fin til kortere ture, mindre antal dykkere (Manley).  De deltagende medlemmer: Bestyrelsen sættes til at kigge nærmere på tilbuddet.Dirigenten takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.ReferentLotte Høgberg