Generalforsamling

20/3-2010

Referat af Ordinær Generalforsamling i Havbasserne d. 20. marts 2010 kl. 17:00 1) Valg af dirigent, samt stemmetæller.Henrik Jensen valgt til dirigent 2) Bestyrelsens beretning om foreningens virke i det forløbne år.Vi har igen i år levet op til vores ry, som en aktiv dykkerklub med fokus på vragdykning, og vi har i årets løb gennemført mange ture – ikke kun i Danmark, men også til andre steder i verden. Stranddykningen er fremdeles ikke vores spidskompetance, så der er plads til forbedring, hvis der er nogen med den slags lyster. Dette efterår har, ligesom de foregående, ramt vores dykning hårdt med omskifteligt vejr, men hvis vi ser på året som helhed, har vi alligevel haft masser af god dykning!

Formandens beretningFormandens beretning, i god ro og orden

Vi har heldigvis været forskånet for fatale uheld, men vi har haft en enkelt uheldig dykker i tanken. Situationen blev heldigvis klaret uden varige mén for den pågældende, men desværre også uden at få et entydigt svar på hvad årsagen var – ud over at hive lidt i et ankertov efter et dyk! Det er en situation vi alle jævnligt har været i og ofte vil komme i, så vi kan kun opfordre folk til at tænke sig om og passe på sig selv, men tingene skal jo på den anden side gøres… Der hersker en fin stemning i klubben, hvor det lader til, at folk rent faktisk kan li’ hinanden! Der kommer mange til ”hverdag” i svømmehallen, hvor aktiviteten dog er højest før og efter svømning! Nu skal man jo gøre det, man er god til, og hygge er heldigvis en meget udpræget egenskab hos havbasserne!  Uv-rugby kører stadigvæk meget fint, selv om en mulig oprykning truer. Antallet af spillere til træning er stabilt, og der bliver spillet/trænet hver gang vi er i svømmehallen, selv om saunaen med de nyeste løgnehistorier er en hård konkurrent. FSU har fået en større og mere direkte indflydelse på vores liv, end vi tidligere har set. Den offentlige foreningssvømning har været en udfordring, som specielt PIV og svømmeklubberne har brugt meget tid på, og ordningen er sikkert kommet for at blive, med de fordele og ulemper det nu engang medfører. Vi er endnu ikke så gode til at udnytte ”selvstyrets” muligheder mht. ekstratimer i svømmehallen, men det skyldes nok, at vi prioriterer dykningen højest og hellere vil i havet!  Vi har holdt vores traditioner i hævd i årets løb, som traditioner bør! Om det hele vil kunne gentages i det kommende år er nok tvivlsomt, men så kommer der sikkert andre aktiviteter til, der kan udfylde de behov folk har (for traditioner)! En tradition er jo bare en god aktivitet, der gentages! I årets løb har vi, ad flere omgange, arbejdet med afdækning af klubbens behov for båd nu og i fremtiden. I sommers var der flere af os, der troede, der var enighed omkring anskaffelse af en mindre RIB, som supplement til Havgassen, men debatten blev pludselig mere nuanceret, og der kom alternative forslag, bl. a. vedr. køb af en bil til at trække havgassen. Bådudvalget kommer senere (ad. Pkt. 4.2) med information om emnet. Vores boosterpumpe er nu fuldt funktionsdygtig, så vi kan få fyldt ilt på flaskerne uden at tømme af først – noget som vi ser frem til her ved sæsonstarten.  Ja, sæsonstart! Det er første gang i min tid med havbassedykning, at vi har været i dvale så længe, at vi kan tale om sæsonstart! Vinteren har været lang, kold og blæsende, og det er spændende at se, hvor hurtigt vi kan komme op i gear igen, nu – hvor vi har vænnet os til at sidde længe ved bordet søndag morgen!  Mange har gjort meget for klubben i årets løb, og det vil der også blive behov for i de kommende år! Selv om vi prøver at minimere opgaverne, er der ofte et eller andet, der skal laves. Heldigvis plejer tingene at blive løst uden de store sværdslag, eller i det mindste når Sten brokker sig.  /Kim R Beretningen godkendt 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.Nicolai forklarede at regnskab og budget har været tilgængelige på hjemmesiden, og gennemgik det reviderede årsregnskabet. Regnskab godkendt.  Budget for 2010 gennemgået og godkendt. 4) Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingenter og gebyrer for medlemmerne.4.1. Kontingentet fastholdes på 900 DKK /år + DSF for aktive medlemmer, 100 DKK for passive medlemmer og 50 DKK for familiemedlemmer. Indmeldelsesgebyr for aktive åbentvandsdykkere 400 DKK. 4.2. Afstemning: Bestyrelsen fremsætter på vegne af bådudvalget forslag om indkøb af klubbil til trækning af Havgassen, når og/eller hvis det skønnes nødvendigt for at sikre aktivitetsniveauet. Indkøbspris max. 35.000 DKK. Budgetteret årlig omkostning 10.000 DKK Der blev omdelt budgetoverslag for drift af klubbil med satser for afbenyttelse af samme. PPP, Peter Römer og Sten vil være behjælpelige mht. rep. og vedligehold. Kaskoforsikring skal undersøges nærmere. Forslaget vedtaget.   5) Forslag fra medlemmerne.Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne.6) Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleantposter.På valg næstformand (Lotte), kasserer (Nicolai) og sekretær (PIV). Alle genopstillede og alle blev valgt uden modkandidater. Thomas og Bent valgt som suppleanter. 7) Valg af revisor.Karin genvalgt som revisor. 8) Valg af medlemmer til diverse udvalg.Flg. Blev valgt til diverse udvalg uden modkandidater. Materialeudvalg:Sten, PIV, Peter Röhmer, PPP.  Sikkerhedsudvalg:Lotte, Hans. Turudvalg: Manley, PPP, Lotte.  Sportsudvalg:MIK, Kasper Rubin. Trivselsudvalg:Juhl, Kasper, Lis. Kompressorudvalg:Sten, Manley. 9) Valg af medlemmer til FSU repræsentantskab.PIV genvalgt. 10) Evt. (fremsatte forslag kan ikke vedtages ved nærværende generalforsamling).Mads B. udnævnt til officiel ølkusk. Kim R.

ForrettenEfter generalforsamlingen var der fødselsdag med god mad

CensurSelvom man kunne blive lidt bekymret over formandens censur