13/9 2014

Furesøen – biologisk og gastronomisk vurdering af krebsebestanden.Så var dagen kommet, hvor dragterne skulle skylles i ferskvand, og Furesøen skulle endevendes og krebsene evalueres. Vejrguderne var ikke helt med på den idé, der var en noget frisk vind, der kun lagde sig, når regnen høvlede ned. Der var booket plads ved Naturskolen, så vi kunne komme ind under teltet ved bålpladsen, og der var også en eller anden venlig Havbasse, der havde suppleret med en presenning, så forholdene var ok, selv om de godt kunne have været bedre.

Regnen behøvede vi ikke!

Der blev dykket ad flere omgange, og hver gang blev holdet sejlet ud og droppet et nyt sted, for at kunne vurdere bestandens tæthed og spredning over en større del af søen. I alt var der et par og tyve dykkere i vandet, og deres rapporter og indsamlede prøver viste med stor tydelighed, at der ikke er tale om en jævnt fordelt bestand. Der er steder, hvor krebsene ikke længere er så talrige – det er i særdeleshed i området ved Marinaen og Naturskolen. Der var dårlig sigt i søen pga. det massive regnvejr og den til tider friske vind, så der er måske også tale om usikkerhed i forbindelse med optælling og indsamlingen af prøver.

Alt OK – endnu!

Hvorom alting er – der blev set adskillige halvt fortærede krebs på det lave vand < 5 meters dybde, så der er naturlige predatorer – fugle, fisk eller evt. mink, der spiser vores krebs. At fiskene gør det, det er ganske vist! Vi har selv set det tidligere, hvor store aborrer jager de krebs, vi skræmmer op. Og de mange store ål vi ser i søen, de tager helt sikkert også deres andel. Muligvis er den forbedrede sigt i søen medvirkende til reduktionen af krebsebestanden. Det gælder naturligvis, og måske i særdeleshed, også for de mange dykkere, der har fundet ud af, at der er krebs i søen!

Båden hjalp os med at nå vidt omkring

Ved sortering af krebsene blev det bemærket, at andelen af Europæiske Flodkrebs virker større end tidligere, men det er utilstrækkeligt underbygget og skal vurderes nøjere. Europæiske flodkrebs må vi ikke tage, så søen fik nogle tilbage med håbet om, at de vil få succes med at dominere i søen over de invasive Galisiske sumpkrebs.

Måske skulle man bare blive i vandet…

Båden fortøjres i regnvejret

Men, det var jo ikke kun tunge videnskabelige pligter hele tiden, vi skulle jo også hygge os, og det gjorde vi så i læ under det store telt. Selv om det regnede ind imellem, så var der en tør plads til alle under teltet. Og aftenen var lun, så vi kunne fint hygge os aftenen igennem, og der var endda flere, der havde indkvarteret sig i shelterne for natten.

Kogekarret var festens samlingspunkt!

Man kunne godt fornemme, at vi var lidt senere på den i år, det blev bælgmørkt stort set inden middagen gik i gang, og endda til trods for, at vi ikke skulle vente længe på at krebsene blev tilberedt. Det tjept med at koge de krebs, der skulle evalueres nærmere. Det solide kogekar kunne snildt følge med, og bestanden af kogte krebs var af den helt rigtige størrelse…

Lit-de-Parade for de første portioner

Det er nemmere at få mayonaisen med, når der er brød under – men hvor er dilden?

Der var en del forskellige fortolkninger af, hvordan krebs bedst konsumeres. Med udgangspunkt i objektive observationer af konsumenterne, så var metoden vist ikke afgørende for en succesfuld oplevelse.

Pølserne var klar før krebsene…

Civiliserede personer huskede både bord og stole!

Fyldte maver giver brede smil

Efter den værste sult var stillet, blev mangt og meget vendt og drejet ved bålet – det er som om visdommen vokser i lejrbålets skær, og det siger jo ikke så lidt, når det er os, det drejer sig om – det har givetvis ikke noget at sige, at krebsene ikke gled tørre ned i halsen på folk.

Fyr og flamme – som vi kan li’ det!

Festen ebbede ud stille og roligt, de fleste tog hjem, og den sidste lille skare, der overnattede i shelterne, fandt logi for natten. Efter forLYDende sov flere af deltagerne ganske tungt og fortræffeligt.

Dagen derpå….

Tak for indsatsen!

Kim R