26/9-2010

Ekspedition Furesø MarinaDet var en af disse søndage med uldent vejr og lovning om 10 sekundmeter fra øst, at kun få valgte at troppe op ved klubben for at foretage et dyk i Furesøen. Et dyk som skulle komme til at sende tankerne sydpå til fiskerige farvande. Kim havde allerede i sin beretning fra krebsegildet fortalt om de få krebs og de mange rovfisk der lever under broerne i Marinaen. Nu valgte Manley og jeg, at tilslutte os ekspeditionsleder Kim. Det var os tre vovehalse, som skulle få en på søndagsopleveren.

Lidt video fra dykket, meget let redigeret

Allerede inden vi kom i dragterne mødte vi L…. (kan ikke huske navnet) fra Skov og naturstyrelsen som fortalte om kæmpeål der var taget i ruser og om søens forbedret vandkvaliteten.  Det vrimler med fisk og nu havde de også fået en biolog som ville kortlægge de Galisiske sumpkrebs liv. Det lød jo alt sammen godt og Manley der skulle tage lidt undervandsvideo af broernes tilstand for sejlklubben, kunne sikkert også regne med at få fisk på linsen.

Dræberkrebs under juletræet

Jeg selv er jo også meget interesseret i undervandsliv og valgte at fokusere første del af dykket på krebsenes reaktionsmønster, når de ser min dykkerhandske rykke hurtigt imod dem. Min iagttagelse var, at vandet er varmt nok til at de kan svømme hurtigt væk fra mig, hvis ikke de hurtigt fastholdes af min neopren foret hånd. Der var i øvrigt ikke så mange krebs som ved tidligere lejligheder. Det ledte tankerne hen på, hvilke andre jægere end havbasser der er under vandet?

Ved ydermolen var der stimer af skaller, så store at det var rødehavslignende tilstande. Inde i stimerne svømmede der aborrer, nogle så store at de kunne harpuneres (det gør vi selvfølgelig ikke i ferskvand). Ind imellem dukkede der også mindre geder op. Ikke noget at sige til, at krebsene ofte mangler en klo eller to.

Aborre under broen

Mit møde med kæmpeålen var imidlertid den største oplevelse. Nogen har måske set optagelserne fra Robert med en lille havål der gæmmer sig i et rør, men i Furesøen svømmer ålne frit rundt. På bare 2 meters vand ligger der en slampert, kun mindre forstørret af mit undervandssyn, der er tyk som en arm og lang som et ben. Jeg griber efter kniven og kun 1 meter fra at den vil møde ålens slimede krop vælger det feje dyr flugten. Der røg den ål i gele til julefrokosten tænker jeg, men oplevelsen og historien kan ingen tage fra mig.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Steen, Allan og William, som dukkede op nede i Marinaen for at se os andre sætte livet på spil under vandet. Det er altid rart med moralsk support.Rene