Første tirsdagsdyk

1/6-2010

Første tirsdagsdykKom som sædvanlig i god tid så man ikke skulle risikere at skrive. Ikke et øje var der og flasken blev fyldt i ro og mag. Udstyret skulle lige samles så det var klart til en tur på sundet. Opdagede så at der manglede et batteri til lygten og den gik jo ikke. Stadig god tid så i stedet for at stå og vente lige hjem for at hente et batteri inden der kom nogle andre. Desværre kom Kim i god tid og mente ikke at jeg kunne være regnet for kommet når jeg var kørt igen. Det måtte jeg jo bøje mig for og håbede stadig der kom flere men nej, det grå og triste vejr havde skræmt alle væk. Vi var lige en for lidt til at tage ud og sejle så det blev et stranddyk i Trykkerdammen.

Surt nok da jeg slet ikke fik behov for min lygte da valget blev at tage ud med det lille Sony kamera og se om det virkede til noget i det rigtige vand. Vel deroppe blev vi mødt af rimeligt vand og vejr, et par Edderfugle lå og ventede på os i vandet. Det var dog noget gråt så meget lys til foto var der ikke.

Edderfugle i TrykkerdammenEdderfugle i Trykkerdammen

Kim skulle have sin nye tørdragt i vandet for første gang og havde da lidt besvær med at finde ind i den men det lykkes jo selvfølgelig til sidst.

Kim på vej i sin nye dragtKim på vej i sin nye dragt

Det var jo dykning det drejede og min egen plan var max 5-6 meter da den lille Sony kun er vandtæt til 3 meter men der skal jo være lidt at give af så det skulle lige dybde testes. Vandet var rimeligt klart uden for meget strøm og skvulp så det var bare ude over ålegræsset til kanten hvor man kunne være heldig at finde nogle flade at fotografere. Det lille kamera er IKKE nemt at bruge med 7 mm handsker fandt jeg hurtigt ud af da jeg havde taget en masse billeder uden rigtigt at vide det. Her lige lidt billeder taget med vilje.

Ålegræs det første man møde efter sandetÅlegræs det første man møde efter sandet SandrejeSandrejeKnivmuslingEn Knivmusling, har faktisk ikke set sådan en før i live

Faktisk blev det til en time under vandet med max. dybde på 5,7 meter, det er faktisk også mange år siden jeg har prøvet så langt et dyk på så lavt vand, men det kan jo være man er ved at blive gammel. Sonyen er sjov og god til hvis man lige skal have noget dokumenteret, men så heller ikke mere. Og der skal et lidt større hus til det da man ikke (næsten) kan bruge det med handsker på. Men billederne bliver rimelige. Imens vi var i vandet var det begyndt at regne så vi fik også lige skyllet udstyr. Trykkerdammen i regnvejr er ikke dårlig når man kun er to og kan sidde under klappen og drikken en øl eller to.

Var Kims nye dragt tæt?Var Kims nye dragt så tæt? Jeg tror det!

Henrik M., kunne ikke have brugt aften bedre.